Fornaldarsagaerne: Myter og virkelighed. Studier i de oldislandske "fornaldarsögur Norðurlanda" 8763525798, 9788763525794

Citation preview

Fornaldarsagaerne Myter og virkelighed Studier i de oldisl andske fo rna ldars i)gur Nord urlanda

Redigeret af

Agneta N.y, Ar-"rrn Jakobsson og Annette Lassen

Musr,uu TuscureNunas Fonrec KosE NHevNs lJNrvBn srrBr zoog

Agneta Ney, Armann Jakobsson og Annette Lassen (red.): Fornaldarsagaerne. Myter og uirkelighed @ Museum Tusculanums Forlag og forfatterne, 2008

Faglig konsulent: Karsren Friis-Jensen

Forlagsredaktion: Kirsten Dolberg-Moller og Jordy Findanis Sats og tryk: Special-Tiykkeriet Viborg a-s Omslag: Veronique van der Neur

rsBN 978 87 635 2579 4 Illustrationerne

pi

bogens omslag er fra C.C. Rafns udgave, Fornaldar Siigur

IVordrlanda, 1829-1830. Foto: Annette Lassen

Bogen er udgivet med stotte fra

Augustinus Fonden Forskningsridet for Kultur og Kommunikation

Kungl. Gustav Adolfs Akademien fcir svensk folkkultur Lillian og Dan Finks Fond

Museum Tirsculanums Forlag Nlalsgade 126

DK-2300 Kobenhavn ww*-.mrp.dk

S

Indhold

Indledning

9

MerrrrEw'Dnrscor-l Plans for a New Edition of the Fornaldarsi)gur, anno 1937.

.

17

Et.rsn Kr.p,rv,rNp. Sagaene om Oddr og Eirikr: Ei teksthistorisk tilnerming til to fornaldersagaer . . . .

27

JoN GuNNen Joncrxsu.l Ynglinga saga mellom lornaldersaga og

49

kongesaga

ErsE MuNoer Ynglinga saga

oggenreproblemarikken.

6l

KansrnN Fnrrs-JENsoN Saxo Grammaticus og fornaldarsagaerne .

.

67

Gorrsr,[r

JrNssoN Were the Earliesrfornaldarsdgurwritten in Latin?

MrcHeu- CnssNurr The Content and Meaning of Gjafa-Ref

.

79

sagt

93

pdttr"

107

MenreNNn KerrNrn Endogamy as the Crux of the "Dalafifla Juov QurNN

The Realisation of Mythological Design: The Early Generations of the Vrilsung Dynasty.

123

INoHor-o

AcNsra Nsv Sigurdstraditionens vdlkomstmotiv i text och

bild

143

CatreRrua Rauovnru, Myt, genealogi och berittande: En religionshistorisk hsning av nigra motiv

Scnloor Kan myten vrre virkelighed?.

i Vi)lsungasagan

153

JnNs Pnmn

r67

.

AruaNN JeroassoN Identifi,ing the Ogre: The Legendary

Saga

Giants

JoHN McKrNNru The Fantasy Giantess: Brana in HtilJdanar saga

181

Brgnffistra

201

HpNnrc BacE,ruus Vidunderliga kvinnor vid vatten:

Konfliktskapandeintimitetimytochverklighet.....

223

Asois Ecrrso6rrrn En verden skabes

-

en mand bliver

til

245

ANNnrrr, LessnN Skurdgod, tr6god, hofgydjur og heidinglig hof: En gruppe hedenske elementer og deres kontekst i Qruar-Odds Sturlaugs saga starfama og Bdsa s/1g/1 . . SrBpunN A.

saga,

255

Mrrcnnll

The Supernatural and the fornaldarsdgur:The

Case

of Ketils saga hangs .

.

2Bl

Aoelneroun GuouuNoso6rrrn A Fornaldarsaga on Srage: From a Mythic Past to a Modern Icelandic

Audience.

299

INoHoro

Mencen-er CruNrns Ross Fornaldarsi)guras

FantasticEthnographies.....

317

Cenl Pnnrpsrr,ao Adventure-Time in Ynguars saga

uidforla

331

Er-rzennrH AsnrnmN Rows Ragnars saga lodbrdhar, Ragnarssona

the Political World of Haukr

frittr,

Ralpn O'CoNNon Tiuth and Lies in the fornaldarsiigur: The Prologue to Gongu-Hrdlf saga Nogle nylige studier af fornaldarsagaer .

Forfattere.

and

Erlendsson

347

361

.

379 387

Indledning Denne samling af artikler, som udgor andet bind

i

en rckke af artikelsamlinger

i 2OO3 i Uppmil at fokusere pi temaet

om de islandske fornaldarsi)gur lVordurlanda (forste bind udkom

sala, Fornaldarsagornds struletur och ideologi), har det myter og virkelighed i forbindelse med fornaldarsagaerne. Adjektivet 'mytisk' er

ofte blevet anvendt om denne sagagruppe, hvor der optreder gamle guder fra forkristen tid og legendariske helte side om side pi en mide, der minder om eddadigtene. Fornaldarsagaerne beretter om fortidige og fantastiske eventyr eller begivenheder i lande f)ernt fra Island, hvor de er skrevet. Det er si.ledes ikke over-

til den rldste forskning i nordisk historie i 1600-tallet er blevet anvendt som kilde til den nordiske gudelere og gamle nordiske traditioner. I dag anses fornaldarsagaerne almindeligvis for at vrre en slags raskende, at gruppen afsagaer tilbage

underholdningslitteratur, der indeholder middelalderlige folkelige moriver, men nogle mener alligevel, at det er sandsynligt, at de indeholder elementer, der kan

gi tilbage tii forkristen tid

(se

fx Nordberg 2003,135). Til trods for at fornaldar-

sagaerne ikke anses for at tilhore gruppen af mytologiske tekster (som bestir af

eddadigtene, Snorris Edda og Ynglinga saga), mener fere forskere

i dag, at saga-

gruppen med visse forbehold kan anvendes i studiet af den nordiske religion. Et opslag i Poiitikens Nudansk ordbog- for nu at tage den som er eksempel af mange - viser den gangse betydning af termen 'myte', at den bi.de barer berydningen "en fortelling om guder el. overnaturlige vrsener og ring el. orn verdens

og menneskets oprindelse" og dertil "en udbredt, men falsk historie el. forestilling" (2000, 929). Begge berydninger af ordet er gamle og kan folges tilbage til antikken. Med artikelsamlingens titel sigter vi til begge berydninger af ordet,

for der findes pi den ene side mange myter om fornaldarsagaerne, og pi den -er anden side der mange myrer I fornaldarsagaerne. Artiklerne i dette bind diskuterer myter og virkelighed

i

forskellige sammenhange

i

forbindelse med

fornaldarsagaerne. Samlingen indledes med en artikel af Matthew Driscoll om et forlist udgivelsesproj ekt af fornaldarsagaerne ved Den Arnamagneanske Kommission. Einar 61.

Sveinsson skulle have foresti.et udgivelsen af samtlige sagaer inden

for denne

INorroNrNc

pi grund af Anden Verdenskrig. Driscoll konstaterer, at vi nu, omrrenr 70 ir efter, stadig er rimelig dirligt stillet, hvad angir eksistensen af tekstkritiske udgaver af fornaldarsagaer. Enkelte forntekstgruppe, men projektet blev forhindret

aldarsagaer er ikke blevet udgivet siden

C.C. Rafns trebindsudgave Fornaldar

i meget forskellige redaktioner, og hvis kun den ene redaktion er udgivet, eller hvis en saga udelukkende findes i en syntetisk udgave, er der risiko for mytedannelse inden for

siigur Nordrlanda (1829-30). Mange fornaldarsagaer findes

forskningen om en sldan saga. Samlingens anden artikel griber netop fat i, hvad man kunne kaide myter om fornaldarsagaerne. Kleivane diskuterer i sin artikel, om det overhovedet giver mening at berragte fornaldarsagaer, som er overleveret

i

meget forskellige redaktioner, som dn og samme tekst. De forskellige redak-

tioner af fx Qruar-Odds sagd er si forskellige, at Kleivane konstarerer, at man ikke kan tale om blot og bart dn saga. Samtidig argumenrerer hun for at inddrage overleveringskonteksten

i diskussionen afden enkelte

sagas genre.

Som flere forskere har bemerket, har Ynglinga saga visse

trck til frlles med

fornaldarsagaerne, hvorved den adskiller sig fra resten af Heimshringla. Jon Gunnar Jorgensen diskuterer i sin artikel, om Ynglinga saga overhovedet bsr betragtes

som en selvstendig saga, da den fungerer som indledning

til

kongesagavrrket

Heimskringla. Det er ifolge Jorgensen svarr at finde argumenrer for at definere Ynglinga saga som en fornaldarsaga; det er til gengrld sv€rere at udelukke den

fra kongesaga-genren. Endelig mangler Ynglinga saglt der. episke struktur, som kendetegner saga-genren, hvorfor den ifolge Jorgensen miske snarere bor anses for at tilhore genren tal end saga.I den efterfolgende artikel knytter Else Mundal

til diskussionen af den rette genrebetegnelse for Ynglinga sdgd. lHw,t argumenpi grund afsin grundstruktur afopregning bor betragtes som tdl netop som det digt, den er baseret pi. Michael Chesnutt viser i sin artikel om Gjnfo Rrf saga eller Gautreks saga, hvordan den uheldige udgivelse af en sagatekst kan pivirke forskningens reception af denne - og det til trods for, at sagaens to forskellige redaktioner for lengst er udgivet. Gau*eks saga er overleveret i to redaktioner, en kort eldre og en lang ung. I den lange unge redaktion findes en interpolation , Vilears ftittr, som er er prosimetrum, der kan betragtes som en fornaldarsaga. I denne tot optrcder Odin og Thoa og det er ogsi her, Starkad ofrer den norske Kong Vikar. Den korte an

terer for, at den

redaktion kan derimod nzeppe klassificeres som en fornaldarsaga overhovedet, miske er den et exemplum. Marianne Kalinke giver i sin artike I en iesning af den rldre - med andre ord originale - redaktion af Gautreks saga, eller Cjrf, R f

INpLroNrNc

Hun identificerer rc folhtales, hvoraf den ene foregir i et endogamt, den anden i et exogamt miljo. Samtidig viser Kalinke, hvordan redaktsren af den

saga.

yngre Gautreks sdga har bearbejdet sagaen ved blandt andet at lerne tekst, der til incesten inden for den endogame shgt.

hentyder

To artikler

i

denne samling tager udgangspunkt

i

middelalderens latinske

tekstkultur. Karsten Friis-Jensen beskaftiger sig med to beretninge r r Saxos Gesta

Danorum, som sandsynligvis har forhg i islandske fornaldarsagaer. Der er velkendt, at der iSaxo Grammaticts' Gesta Danorum pi den ene side findes mange beretninger, som ogsi er bevaret

i islandske

fornaldarsagaer, og

pi

den

I sin artikel diskuterer Friis-Jensen, hvordan Saxo har latiniserer norrone digte, men ar hans anden side ogsi er mange fornaldarsagalignende fortallinger.

prosimetriske form aliigevel ligger t€rrere

pl

det oldislandske prosimetrum end

det latinske. Samtidig belyser han, hvordan de mytiske beretninger fra gamle tider i Gesta Danorum har relevans for forhold i Saxos samtids virkelighed. Ogsi Gottskdlk Jensson beskeftiger sig i sin artikel med fornaldarsagaernes latinske baggrund. Han udfordrer et dogme inden for forskningen, om ar fornaldarsagaerne tilhorer middelalderens yngre tekster, og ar de er folkelige, men ikke

lrrde. Han fremsrtter i stedet den hypotese, at Oddr Snorrason munks latinske Ynguars saga uidfprla og de fornaldarsagalignende beretninger

i

Gesta

udgor de aldste fornaldarsagaer, og at affattelsen af fornaldarsagaer m&

Danorum

pi

islandsk

vrre sket under pivirkning af disse latinske varker. Flere artikler i denne samling fokuserer

pi overnaturlige eller mJtiske elemen-

ter og skikkelser i fornaldarsagaerne. En rrkke afdisse artikler er koncentreret om Vplsunga saga og undersoger, om det er muligt at udskille informationer om nord-

boernes tro eller ideologi afsagaens beretning. Catharina Raudvere rejser i sin ar-

tikel sporgsmilet, om en tekst som Vplsunga

saga er

lodigt kildemateriale for en

religionshistorisk analyse og udfordrer det ved at efterprove en sndan lesning med serligt fokus pi genealogien i denne saga. I artiklen undersoger hun, i hvilke sammenhenge de mytiske elementer

i Vglsunga

saga anvendes, og hun gor opmerk-

som pe, at flere af disse elementer miske forsti.s bedst i forbindelse med kristen

tradition. Ifolge Raudvere udgor Vplsunga

sdga et

granseland mellem religion og

ideologi, og hun menet at netop interessen for verdisystemer og ideologi inden

for religionsvidenskaben kan danne en bro mellem forskningen i det enrydigt forkristne og det entydigt kristne. Judy Quinn tager ogsi. udgangspunkt i det genealogiske tema i forbindelse med agteskabsmonsrrene i de tidlige generarioner i Vplsunga saga.Ud fra en undersogelse af valkyriens rolle i fortallingen argumen-

INor-BoNrNc

terer hun for, at valkyrier har varer forbundet med initiation

de tillige kan have haft en livgivende funktion

til manddom, og ar

i tidlig middelalderlig nordisk

forestillingsverden. Jens Peter Schjodt dekonstruerer modsatningsparret 'myte'

og'virkelighed'. Ifolge Schjodt er virkelighedsbegrebet ikke si enkelt. Thnker og forestillinger udgor ogsi en del af virkeligheden. Han anser 'myter' for at udgore et led i

konstruktionen afideologi, og siledes kan de siges at tilhore virkeligheden.

Endelig argumenterer han for, ar der er muligt at udskille hedenske forestillinger

i middelalderens tekst Vgkunga saga. Samlingens fierde og sidste artikel, der tager udgangspunkt i beretningen i Vplsunga saga betragter ikonografisk af passager

materiale af Sigurd-traditionen. I denne artikel ser Agneta Ney iser pi., hvordan kvinder med skil skildres i det, hun kalder'velkomstmoriver', og mener, at de har v€ret knyttet til ceremonier i hedensk tid.

pi den sociale eller psykologiske funktion, som brugen af mytiske elementer kan have haft i fornaldarsagaernes En rekke artikler i denne samling fokuserer

samtid. John McKinnell undersoger den psykologiske funktion af den sarlige brug af to narrative nlonstre, "The Two Ogres Pattern" og "The Affair with the Giantess" (McKinnell 2005), i Hrllftlanar saga Brgnufistra ud fra en anerkendelse af, at

hver enkeit tekst kan forme traditionelle narrative monstre

pi individuelle mider.

Fortrllingen om Halfdans forhold til jettepigen Brana fremstir ifolge McKinnell umiddelbart som en fantasi om mandlig uansvarlighed, rnen i lobet af historien

hjrlper Brana den unge helt pi vej ind i hans ansvarlige liv som voksen mand. OgsiAsdis Egilsd6ttirs artikel fokuserer pl dn fornaldarsaga, Ketils saga hazgr, som hun undersoger ud fra et gender-perspektiv. Hun lrser sagaen som en beretning om Ketils udvikling fra dreng til mand. Sagaen viser pi denne mide, hvordan Ketil udvikles til mand gennem en slags initiation og modet med en jrttekvinde. Henric Bagerius fokuserer ligeledes p& konnet. Han konstaterer, ar der i senmiddelalderens islandske litteratur,

srrligt i fornaldarsagaerne, optreder

flere kvindemonstre

end i den eldre sagalitteratur. Han betragter msdet med og beskrivelsen af disse troldkvinder i fere fornaldarsagaer som en kilde til senmiddelalderens mentalitetsog socialhistorie, da kyskheden konstituerede 'det gode kvindelige', hvad der

mi

have gjort de ofte aggressive og liderlige jettepiger sarligt provokerende. Endelig fokuserer Armann Jakobsson pn fornaldarsagaernes jatter af begge kon, en gruppe,

som er berydeligt mindre imponerende end eddadigtenes jatter. Han konstaterer ogse, at

jatterne i denne sagagruppe i vid udstrekning defineres via deres handlin-

ger og ikke kun ved deres udseende. Selvom de reprasenterer det umenneskelige, har de imidlertid ogsi en slegtskabsforbindelse

til menneskene.

r)

INor-roNrNc

I

oversigtsverker over norron tekst- eller litteraturhistorie omtales fornaldarsagaerne ofte som sene sagaer, hvis primrre funktion er underholdning (Meulengracht Sorensen 2006). Ifolge denne opfattelse anses sagaerne ikke for at have en

funktion inden for den kristne ideologi. Men selvom fornaldarsagaerne har haft stor underholdningsvardi, er de - ligesom andre underhoidningsprodukter ikke skabt i et ideologisk eller kulturelt vakuum. De udtrykker ofte en kristen ideologi og en antipati mod det hedenske, og visse

pi

overfladen hedenske ele-

menter og topoi har kristne tekstlige forkg, selvom man ikke kan spore en eks-

plicit kristen diskurs

i

narrativen. Stephen Mitchell diskuterer

hvordan det kristent religiose og det overnaturlige fremstilles

i

sin artikel,

i middelalderens

litteratur. Med eksempler fra fortallinger om Sankt Magnus fra Orknoerne demonstrerer han, hvordan det overnaturlige fungerer i helgenberetninger. Den kristne magi, som man moder her, er sterkere end den djrvelske kraft, som 6r gengangere er repr&sentanter for. Det er med andre ord verd at erindre, at det

overnaturlige har

vrret opfattet

Men selvom det overnaturlige

p& en anden

i

mide

i middelalderen

end i dag.

en fornaldarsaga som Ketik saga ltengs, som

Mitchell henter eksempler fra, kan minde om det overnaturlige i mirakel-samlinger, er der imidlertid tale om en anden funktion. I sin artikel fremdrager Annette

forlrg for beskrivelsen af hedenske gudestotter og templer i tre fornaldarsagaer. I den aldste saga, hvor en sidan beskrivelse foreLassen de kristne tekstlige

gaer, Bdsa sagd

ff

skildringen kristen, men i de yngre fornaldarsaog Sturlaugs saga statfama, er passagen af-kristnet, til trods for at

kommer, Qruar-Odds saga,

ideologien bag narrativen er den samme. Tempelnarrativen er samtidig afstemt efter fornaidarsagaernes stil og undergir med tiden en udvikling mod det mere ekstreme og fantasifulde.

I den sidste

trrk

de1 af

samlingen er der en rckke artikler, som fokuserer pn, hvilke

der kan siges at vare konstituerende for fornaldarsagaerne som genre. Mar-

garet Clunies Ross argumenterer for, at fornaldarsagaerne kan hses som etnografieq der dog ogsi har fantastiske indslag. Hun demonstrerer ud fra en analyse af brugen af et folkloristisk motiv i forbindelse med Geirmund heljarskinn i

Hdlfi

saga oh

Htilfrehka, Landndmabdlz, og Geirmundar

ldtt

heljarshinns, at funk-

tionen af dette motiv er at tilvejebringe en dynastisk baggrund for en af Islands vigtigste landnamsmand. Derved forbindes de fsrste islrndinge med forhistorien. Ogsi Elizabeth Ashman Rowe griber fat i den genealogiske forbindelse mel-

lem middelalderens iskndinge og fornaldarsagaernes legendariske heite.

I

sin

artikel viser hun, hvordan fremhrvelsen afRagnar Lodbrog og hans sonners dy-

INoI-r,oNIttc

t4

nasti og deres store bedrifter har oget deres islandske efterkommeres are. Samti-

dig argumenterer hun for, at

Ragnarssona

ltittr

blev skrevet som en forbedret

version af Ragnars saga med berydning for den islandske og norske samtid. I sin artikel om eventyrtid

i Ynguars saga uidfqrla

foresli.r Carl Phelpstead at lade Bakh-

tins kronotoper y&re det teoretiske fundament for en definition af fornaldarsagagenren. Ved en analyse

af

Ynguars saga uidfgrla, som genrem€ssigt

stir pi

gr€nsen mellem fornaldarsaga, kongesaga og hagiografi, argumenrerer han for, at

den evenryrlige tid, som sagaen foregir

trrk

i, kan anskues som et konstituerende

ved fornaldarsagaerne. Han understreger tidens og geografiens berydning

for en definition af genren: De foregir i den nordiske verden i en tid, der ikke er hronologisk lern fra sagaskriverens samrid, men derimod kualitatiut !ern. En fornaldarsaga foregir

i et anderledes tids-rum end samtidens; der er tale om

en

slags eventyrtid, hvor fantastiske hendelser sker. Endelig skriver Adalheidur

Gudmundsd6ttir om den islandske modtagelse af den nylige dramatisering af Olfha*s saga. ArtilJen er en pimindelse om, at den florerende eftermiddelalderlige og moderne litteraturvirksomhed (nye sagaer og rimer i de tidlige irhundreder, nationalromantisk digtning og rearersrykker i 1800-tallet), som tager udgangspunkt i fornaldarsagaerne og viser disse fortrliingers seje porenriale ril ar underholde og instruere, endnu ikke er dsd. Flere artikler

i samlingen diskuterer

fantastiske indslag

i fornaldarsagaernes

I

den sidste artikel rejser Ralph O'Connor derfor det relevante sporgsmil, om ikke fornaldarsagaerne i deres middelalderlige samrid kan vere narrativer.

blevet opfattet som historia, eller sande beretninger om fortiden.

Til det ana-

lyserer han fem apologiae, som er overleverer i korpusset affornaldarsagaer. Hans

konklusion lyder, at den middelalderlige skribent ikke stod over for valget mellem at skrive historie eller fiktion, men derimod at skrive historie eller logn. Hvad man i dag definerer som fiktive (og fantastiske) elementer kunne i middelalderen inkorporeres i historiske beretninger.

pi Schaffergirden ved skonomiske bidrag. Vi takker Svenska Riksbankens Jubileumsfond, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Clara Lachmanns fond og Letterstedtska ltireningen for En rakke fonde har muliggjort konferencen

til

i

Vi takker dertil Augusrinus Fonden, Forskningsridet for Kultur og Kommunikation, Kungl. Gustav Adolfs skonomisk stotte

konferencen

Ksbenhavn.

Akademien fcir svensk folkkultur og Lillian og Dan Finks Fond for stotte til udgivelsen.

INor-poNrNc

r5

Lad os til sidst onske god lrsning med slutreplikken fra Gpngu-Hrdlf saga: Hafi hverr pokk, er hly'dir ok sdr gerir skemmtan af, en hinir 6gledi, er angrast vid ok ekki verdr at gamni! Reykjavik og Uppsala, juni 2008 Agneta Ne1,, Armann Jakobsson ogAnnette Lassen

Plans for a New Edition of the Fornaldarsi)gur, dnno 1937 MarrrrBw Druscorr

In

1936 the Arnamagnaan Commission, following criticism from Ha11d6r Her-

mannsson (Halld6r Hermannsson 1929,32-35), was reorganised and its mem-

bership increased from five to eleven, including two new Icelandic members, Arni Pdlsson and Sigurdur Nordal, representing the University in Iceland.r At the first meetings of the newly expanded Commission there was a great deal of discussion as to which specific projects the Commission should devote itself to.

Topping the list resulting from these discussions, as presented at the Commissionk plenary meeting on 7 July 1937,2 was the completion of the publicaion of ilenzle midaldahuedi, the first part of which had just appeared.r Among

the other projects which

it

was agreed the Commission should strive "at for-

"i wangfri hrfter" of a series of studies by scholars from various countries pertaining to matters within the Commissiont areas of research, to be published in the Scandinavian languages, German, Engiish or French. Another desideratum was the publication of

berede og saa

vidt muligt virkeliggore"

was the publication

a descriptive catalogue of the Icelandic manuscripts in the British Museum, now

1.

The members of the Commission were: Prof. dr.phil. Erik Arup, dr.jur. Einar Arnorsson, Prof. dr.phil. Johannes Brondum-Nielsen, Prof. dr.phil. J6n Helgason, Prof. dr.phil. Sigurdur Nordal, Prof. Arni Pdlsson, Prof. dr.phil. Halld6r Hermansson, the publisher Einar Munksgaard, Chief

Librarian of the Royal Library dr.phil. Carl S. Petersen, Director of the National Museum dr.phil. Paul Norlund and Chief Archivist Axel Linvald (cfl Aarbog for Kobenhavns Universiret 1935-1936,162-63). The Commission'.s archive generally contains draft versions, sometimes several, of the texts referred to here; unless otherwise indicated, those reproduced here are taken from Den Arnamagneanshe Kommissions forhandligsprotokol,

which may be assumed to represent the final, authori-

sed, r.ersion.

Volume II appeared in 1938, but the first part ofVolume I, which troduction, was never published.

rvas

to contain

a general

in-

PraNs ron a

I8

Nrw EorrroN

oF THE FopNaroansocun

the British Library, work on which J6n Helgason had begun

in

1933; this was

ideally to be followed by similar catalogues of the Icelandic manuscripts in other collections in the British Isles, and eventually

a1l

collections outside Iceland. Yet

another project was a dictionary of Old Icelandic with translations into English "i et saadant omfang, at den kan fremlegges udgivet i lobet af en halv snes aar"

(Protokol, 637).There had been some disagreement within the Commission as to whether it should be involved in a dictionarv project at all, howevet since its more natural area of endeavour, it was argued, was the publication of texts, proper editions of which were in any case the necessary foundation for any lexicographical work.

AIl these projects, with the possible exception of the catalogue of Icelandic manuscripts in the British Library, which, although essentially completed many years ago unfortunately remains unpublished, will be well known to people with any involvement in the field of Old Norse-Icelandic studies: the "wangfrife] hrfter" became Bibliotheca Arnamagneana, of which 46 volumes have appeared to date, while the dictionary project became Ordbog ouer det norrane prosasprog // A Dictionary of Old Norse Prose, which has taken rather longer than the "halv[e] snes aar"

it

was suggested would be sufficient for its completion.

There was, however, one further project on the list, of which few will have heard: a new edition of the complete corpus of Fornaldarsi)gur lVordurlanda, ideally to be followed by an edition of the indigenous romances (riddarasdgur). Surprisingly, a closer look at the Commission's archive shows not only that this project was to have absolute prioriry

pletion of lslenzk midaldahuadi

-

- it came second on the list, after the com-

but also that a fairly detailed plan for the edi-

tion had been worked out.

At the

same meeting of the Commission in July 1937 the following proposal,

drawn up by J6n Helgason and Sigurdur Nordal, was put forward: I tilslutning

ti1 udtalelser

i Kommissionens sidste mode forelagges en forclobig plan til en

ny udgave af Fornaldars6gur Nordrlanda. Den eneste samlede udgave afdisse sagaer er i tre bind, trykt 1829-30 (et islandsk optryk lra lB80erne er, ligesom originaludgaven, for lange siden udsolgd. Udgaven indeholder ialt 32 Sagaer. Alle tre bind udgor ca. 1760 oktavsider, hvortil kommer regisrrc og meget korte indledninger.

En ny kritisk udgave maa nodvendigvis blive langt omfangsrigere end den gamle. Foruden hovedteksten vil der i de fleste tilFrlde komme variantapparat til, og nogle sagaer maa trykkes

i mere end en enkelt tekst. Indledningerne, der maa blive udforlige og

gore

Pr-eNs FoR A

Nsw EorrroN oF run FonNaLDARSocuR

19

udtommende rede for haandskriftmaterialet og overleveringshistorien, vil i mange tilfalde blive langere end selve teksten. Endelig kan der blive tale om at optage enkelte sagacr, som ikke er taget med i den gamle udgave.

Vi anslaar, at en ny udgave vil blive henimod dobbelt saa sror som den gamle, altsaa mindst ca. 200 trykte ark. Hvis arbejdet skal kunne gennemfores, er det nodvendigt, at det overlades

Vi tanker

til en udgiver, der i en aarrakke helt og holdent kan

anvende sin

tid derpaa.

os, at arbejdet kan lordeles paaT aar, med 30 ark om aaret. De aarlige omkost-

ninger anslaar vi saaledes: Udgivercns lon Assistance 'Irykning etc.

8000 kr. 1500

5500 1

-

5.000 kr.

vil kunne udgives forholdsvis hurtigt, idet de sagaer, som det vil vare naturligt at begynde med, er de i fbrvejen bedsr udgivne. Vi tanker os, at Fornaldarsagaerne skal udgore f'orste del af en samlet udgave af den Forste bind

senmiddelalderlige islandske romanlitteratur, en udgave som savnes af talrige lorskere i forskellige lande, lordi mange af motiverne er fallesevropriske. Samtidig med at udgiveren arbe.jdede mcd Fornaldarsagaerne, skulde han ogsaa forberede den nrste serie. (Proto-

kol, 629-30)

The Protokol goes on ro srate that the discussion showed "at der indenfor Kommissionen var enstemmighed om, ar derte udgiverarbejde burde vaere der forsre, Kommissionen sogte at virkeliggore, og ar man i dr. Einar Olafur Sveinsson

til at vare leder af denne udgave, som i arbejde". Certainly in retrospect, Einar 61. Sveinsson, who earlier defended his doctoral rhesis, Llm lvjnlu 0933), but had

havde en mand, der var sardeles velegnet straks burde sarres

had severai years

at that point yet to secure a proper academic posirion, does indeed seem "s€rdeles velegnet"

for the job, and one can only deplore the fact that nothing

ever

came of the proiect.

in

As the Commission held ordinary meerings only every third year (the meeting 1937 had been "ekstraordine r") it was not unril 8 July 1939, at a meering of rhe

Forretningsudvalg, that it was agreed "ar anmode dr. Einar Olafur Sveinsson om at komme til Kobenhavn i august maaned, for at han kunde vrre til stede ved

forhandlingerne om den paatrnkte udgivelse af Fornaldarsogur"i ar anorher 1 August it was further decided ro ask him "i Samraad med Helgason

meeting on

at udarbejde en Plan for Udgivelsen af Fornaldarsdgur". This was done, and the plan was duly presented at the Commissiont meeting on 29 August 1939:

Pr-exs ron a Nrw EolrroN oF THE FonNaroansocun

Sagen om fornaldarsagaudgaven blev forelagt af Helgason.

udset

til

Dr. E.

6.

Sveinsson, som var

at foretage udgivelsen, havde opholdt sig i Kobenhavn i nogen tid og sammen

med Helgason udarbejdet en plan over udgaven. Ifolge planen vilde selve udgaven (tekster med varianter og kritiske indledninger) frlde B bind, hvert ca. 470-500 sider. Man vedtog at overdrage udgivelsen til dr. Sveinsson mod et honorar af250 d.kr. pr. ark; dog skulde

honoraret for lste bind, som er det letteste at udgive, vere 200 kr. pr. ark. Det blev bestemt, at indledningerne m.m. skulde udkomme paa engelsk. Indledningen saga skulde udelukkende

til

hver enkelt

vare af kritisk art, medens de litteraturhistoriske og motivhisto-

riske undersogelser samledes

i et eller flere bind, som skulde afslutte udgaven. Carl S. Petil forste bind forelaa, skulde man soge om

tersen fremhavede, at saa snart manuskriptet penge

til trykningen lra de store fonds,

mest gik

saaledes at kommissionens

udgilter lorst og frem-

til honoraret.

Der blev nedsat et udvalg bestaaende af Carl S. Petersen, Nordal og Helgason til at lore opsyn med udgaven og traffe bestemmelse om eventuelle wivlsporgsmaal

i

forbindelse

med udgiveren. Nordal paatog sig paa kommissionens vegne at folge arbejdets gang. (Pro-

tokol. 649-50)

The plan itself, circulated at the meeting, was as follows: PLAN til en ny udgave afFornaldarsdgur Nordrlanda. Der medtages urealistiske Sagaer, som helt eller delvis foregaar indenfor Norden, vasentlig

iTiden [or Islands

Bebyggesle (dog med Undtagelse af Unglinge Saga [sic], som tilhorer

Heimskringla og er udgivet sammen med den). Dette vi1 i Praksis betyde, at alle de i Udgaven 1829-30 trykte Sagaer medtages, samt nogle faa andre (Yngvars Saga, Toka Thattr, Thorsteins Thattr bajarmagns og Helga Thattr Thorissonar). Om enkelte Varker kan der

vareTvivl, LEks. Hr6mundar

Saga [sic], som muligvis forst er skrevet efter Middelalde-

ren.

Hele Haandskriftsmaterialet undersoges. Den oprindeligste Tekst soges fastslaaet. Hvis en Saga loreligger i flere lorskellige Redaktioner, aFtrykkes de hver for sig. Hvor der foreligger mindre Afvigelser mellem Haandskrifter, som har tekstkritisk Berydning, optages de

i

et Variantapparat.

I

Indledningen skal Overleveringshistorien saavidt muligt udredes,

ogsaa med Benyttelse af

Afskrifter, som ikke har tekskritisk Vrrd.

Skont Fornaldarsagaerne her er taget som et Hele, maa det understrcges, at Afgrrnsningen overlor andre islandske Romaner lra Senmiddelalderen

i flere Henseender

maa blive

vilkaarlig. Det er bydende nodvendigt, at denne hidtil lorsornte og delvis ukendte Genre ogsaa udgives, og en saadan udgave vilde passende kunne loretages

her planlagte.

i

Fortsrttelse afden

PreNs FoR A Nrw EorrroN oF

rnr FonNaroensocun

Along with this is a "forelobig Disposition" giving the conrents of the eight text volumes, which were to contain 35 sagas in all. Included in the first volume, which was regarded as "det letteste at udgive", were Heruarar saga, which J6n Helgason had edited

tn 1924, and

Vi)lsunga saga and Ragnars saga lodbrdhar,

of

which there was an edition by Magnus Olsen from 1906-1908. There was a caveat saying that the contents of the latervolumes could be subject to revision.

At the same meeting

a draft of the agreemenr berween the Commission and

Einar 61. Sveinsson was circulated: Udkast

til

en aftale mellem Kommissionen og dr. Einar Olafur Sveinsson.

Dr. Einar Olafur Sveinsson paatager sig at udgive Fornaldarscigur Nordrlanda for den funamagnaanske kommission. Udgaven skal og et

vrre kritisk med redegorelse for alle haandskrifter

fuldstrndigt apparat afde variantet som skonnes at vrre afberydning. Udgaven tryk-

kes i et format som Byskupa sdgur og med et lignende antal typeenheder paa siden. Honora-

ret er 250 kr. pr. ark, som kan udbetales forskudsvis efter narmere forhandling. For 1. binds

vedkommende er honoraret dog sat sen afvisse sagaer

til filologer, som

til 200 kr. pr. ark. Hvis dr.

Sveinsson overlader udgivel-

er ansvarlige for deres del afarbejdet, maa disse godkendes

trykfurdigt til den

af sagaudvalget. Forste bind forventes

1

. august 1940, og derefter

udgaven med dt bind ilobet af 1/z aar. Kommissionen stiller de nodvendige midler hed for afbenlttelse afhaandskrifter

i

forsattes

til raadig-

engelske biblioteker, enten gennem fotostatering eller

ved rejsegodtgorelse; eventuelle fotostater afgives efter afbenlttelsen til den Arnamagnranske

samling. Indledningerne trykkes paa engelsk; bekostningen ved oversrttelsen paahviler ikke udgiveren men kommissionen. l)e Iitteraturhistoriske og motivhistoriske undersogelser af de enkelte sagaer trykkes i et eller flere sarlige bind efter telatudgavens afslutning.

The volume(s) containing these "litteraturhistoriske og morivhisroriske undersogelser" would presumably have been along the lines of Einar 61"f*.t essay on the sources and characteristics of Viktors sdga og Blluus, printed as an inrrodllc-

tion to J6nas Kristjdnsson's edition from 1964 - one can only imagine what the impact of such a study of the entire fornaldarsaga-corpus might have been on saga scholarship in the second halfofthe rlvenrieth cenrury. Everything seemed to be in place, and then, three days later, the war began. At a meeting of the Commission the following day, on 2 September, Sigurdur Nordal admitted that it would not "under de foreliggende omstrndigheder [...] blive muligt at sette udgaven i gang", and three days after that, on 5 September 1939, the following was added to the Protokol:

zL

PraNs rron a Nrw EorrtoN oF THE FoRNaloansocun

Kommissionen kan principielt slutte sig kast

til indholdet altdet

af sagaudvalget fremlagte ud-

til en a[tale med dr. Einar 61. Sveinsson om en udgave af Fornaldarsogur Nordrlanda,

men mener paa den anden side ikke, at der paa det nuvarende tidspunkt nyrter noger at udarbejde dette udkast

til

en kontrakt, idet de andrede lorhold udelukker benyttelsen af

de vigtigste haandskrifter, udgaven skulde bygge paa. Komn.rissionen

vil derlor

r-rdsatte

denne sag indtil videre, men bemyndiger forretningsudvalget til: 1) at alslutte en aftale med dr. Sveinsson paa grundlag

afdet fremlagte udkast,

saa

snart

forholdene igen maatte blive saa normale, at et regelmassigt arbejde paa udgaven kunde begynde,

2) at lade sagaudvalget undersoge den mulighed, om dr. Sveinsson under de nuvarende omstandigheder kunde gore noget forberende arbejde, som forretningsudvalget fandt det

vrrd at understotte,

og

i

saa

fald at trrffc en aftale med ham herom. (Protokol,652)

The project is mentioned only once more in the Protokol, where it is said that at meeting of the Forretningsudvalg

a

a

week and a half later, on 16 September, it was

argued that as long as the war lasted, making it impossible to send the manuscriprs

to Iceland, work on the first volume of the edition could only proceed according to plan if the editor were to come to Copenhagen. This did not prove possible, and by the end of the war Einar Olafur was no longer available, having become professor

of Icelandic iiterature at Hdsk6li fslands. The rest, so to speak, is silence.

Or nearly so. Among the papers in J6n Helgason's Ntxchlass there is a folder with the label "Fornaldarsogur". It contains lists of the manuscripts in which texts of the various16rndldarstigur are preserved. \With it there is an explanatory note written by Agnete Loth, dated 23 July 1986: Jdn var ad hugsa um ad taka upp aftur gamla hugmynd sina ad bria til ny'ja dtg:ifu af "Fornaldarsdgur [sic] Nordrlanda' (Einar 61. Sveinsson hafti ein ad bfa til pd (tgdfu, haldi Jdn hugsad, pegar Arnanefnd endurnyjadist 1936, og hafii sagt j:i - en pi kom stridid). Jdn ldkk d:ilitid af peningum (frd Arnanelnd eda lrd Carlsberg - dg man ekki) svo ad Helgi Gudmundsson (systursonur J6ns) fdkk pd fyrir ad hjdlpa J6ni med ad biia til petta yfirlit. Hin hijnd er hans hond. En pad vard ekkert lrekar (r pvi. Helgi G.son vann ad pvi sumarid 1953, pegar vid J6n vorum d islandi.

The lists and descriptions cover only manuscripts in Landsb6kasafn (which is where the vast majoriry of them are found annvay), and include, in addition to the call number, information on rhe date and place of writing, where known, and the identity of the scribe. The first sentence or so of each text is transcribed

PlaNs FoR A Nnw EorrroN oF rnr, FoRNILDARSoGUR

z)

_f,

Meeting of'the Arnamagnaan Commission, 14. Seprember 1936. Seated (Jiom lefi to righ): Arel Linduald, Arni Prilsson, Carl S. Petersen, Sigurdur Nordal. Standing (fom lefi to right): Jrin Helgason, Ejnar Munksgaard, Johannes Brondum-Nielsen, Einar Arntirson, Erik Arup (chairman).

(Ha/ldtir Hermannsson and Paul Norlund ttere absent).

along with any colophons, and variants are taken from several places in the saga

-

a very good start, in other words, for the edition. But unfortunarely, as Agnete

Loth

says,

"pad vard ekkert frekar

(r pvi", with

the resuh rhar we still 6nd our-

in a situation not vastly improved from that in 1936. The corpus of Fornaldarsdgur Nordurlanda consists (arguably) of 35 sagas, four of them not in Rafn (1829-30). Of four of these, Hrtimundar saga, Illuga selves

saga

Grida(lstra, Siirld

saga sterka and l>orsteins saga

no new edition since Rafn, and of another, borsteins

Vikingsslnar, there has been

ldttur

bajarmagm, which is

not in Rafn but was to have been included in the newArnamagnran edition, there has been no edition srnce Fornma?tnasiigur (1825-27).4 In thirteen cases rhe

standard scholarly editions date from around the turn of the century, in series

4.

ldonotregardthepopulareditionsofValdimarAsmundarson(1885-89),BjarniVilhj:ilmsson and Gudni J6nssor.r (1943-44) or Gudni J6nsson (1950) texts in most cases derive from Rafn.

as

constituting new editions,

as the

Pr.,q,Ns

pon e Nr,w EorrroN oF THE FonNeLoansocun

til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur (Copenhagen, 18841976) andAltnordische Sagabibliothek (Halle, 1892-1929) seven more if one counts the short rexts from Flatefiarbdh and Hauksbdl - all of which predate the such as Samfund

discussion Likssonar

in 1936-39. Only four sagas, Hnilf

Hd$

saga hraha, Hemings y'dxr As-

Hdlfrekha and Eiriks saga uidf)rla,t have appeared in Arnamagnean critical editions, although there have been non-Arnamagn&an, but on the whole scholarly sound, editions of a further rhree, Heidrehs saga og saga konungs og

Heruarar, Sturlaugs saga starfiama and viilsunga saga.6 of several more rhere are unpublished editions in the form of MA or doctoral theses,T as well as a couple

which have been accepted for publication by one or other of the Arnamagnran Institutes, and are thus theoretically "in preparation", but have to all intents and purposes been abandoned.8 Back in 1937 the commission argued for the necessiry of a new edition on the grounds that the fornaldarsogur "har i stadig stigende grad tiltrukket sig forskningens opmarksomhed", but that the study of them "er i hoj grad blevet hrmmet ved, at en stor del af dem kun findes i ganske utilfredsstillende udgaver".'s7'hile

the situation is perhaps not quite so bad as it was sevenry years ago, ir is unfortunately still the case that many if not most of them have yet to be edited properly.

The Commission also argued that "da langt den srorsre del af haandskrifterne findes i kobenhavnske biblioteker, bor en samlet udgave ogsaa fremkomme her".

This statement was never entirely true, even for the primary manuscripts, and it is certai,ly less true norv, with most of the fornaldarsaga manuscripts in the Arnamagnean collection having been removed to Iceland. But in point of fact manuscripts of the fornaldarsrigur are spread throughout the world. The largest number, over hall are in Iceland, but important manuscripts are also found in Denmark, Sweden and Great Britain, Hrdlf

Hilf

saga braka, 1960, ed.

as

well

as places even

further afieid, such as

D. Slay; Hemings ltittr Asllkssonar, 1962, ed. Gillian Fcllows Jensen; H.berr Seelow; Eirihs saga uidf)rk, 1983, ed. Helle Jensen.

saga ok Htil$rehka, 1981, ed.

otto J. Zitzelsberger; saga Heidreks konungs ins ui*a, 1960, Tolkien viilsunga saga,2000, ed. and transl. Kiraren Grimstad. R.

Sturlaugs saga statfama, 1969, ed.

ed. and transl. christopher

G. Finchs edition of Viilsunga

saga (1965)

Those known to me f,re HilJdanar

could also be mcntioned here.

Brbnuftstra, ed. J6hannes Bjarni sigtryggsso. (Diss. H:isk6li islands, 2OOO), Hjdlmlis sagd og Oluis, ed. Richard L. Harris (Diss. Iowa, 1970), Grims saga lodinkinna and Ketils saga hangs, ed. Jean Morag Rankinc (Diss. Universitv college I-ondon, 1967) ar.rd Sarah M. Anderson (Diss. Cornell, 1990). For example Ant taga Giingu-Hrdlf

saga by

saga

bogsueigis by callum Campbell (for srofnu' Ar,a Magnrissonar) Gillian Fellows.fensen (for Editiones Arnamagnaan.t).

ar.rd

PraNs FoR A Naw EorrroN oF rnn FonNaroapsocut

the United States, Germany and Ireland. It would,

if nothing

z5

else, be

fitting

if

scholars from these various countries were ro work together on a new edition. In

that way it might even be possible to do it within the allotted time.

Bibliography Einar Olafur Sveinsson. 1933. Um Njdlu. Reylgavik: Menningarsjddur.

-.

1964. "Viktors saga ok Bldvus: Sources and characteristics". 7n Viktors saga ok Bltiuus. Ed. J6nas Kristjdnsson. Riddarascigur

II. cvix-ccix. Reykjavik Handritastofnun

is-

lands.

Eiriks saga uidfprla. 1 983. Ed. Helle Jensen. Editiones Arnamagnran

r

B 29. Copenha-

gen: Reitzel.

Fornaldar Sdgur Nordrlanda. lB29-30. Ed. Cari Chr. Rafn. Kaupmannahrifn: n.p.

Hilf

saga

ok Hrilfrekka. 1981. Ed. Hubert Seelow. Rit 20. Reykjavik: Stofnun Arna

Magn(ssonar.

Hallddr Hermannsson. 1929: "Handritamiilid". Sbirnir CII 1-35. lrittr Asltikssonar. 1962. Ed. Gillian Fellows Jensen. Editiones Arnamagnranr B

Hemings

3. Coper.rhagen: Ejnar Munksgaard. Heruarar saga oh Heidrehs bonungs. 1924. Ed. J6n Helgason. STUAGNL havn: Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Lirteratur.

Hrti(i

saga

kraka. 1960. Ed. D.

Sla,v. Editior.res

XIVIII.

Koben-

Arnamagnranr B 1. Copenhagen: Fjnar

Munksgaard. Islenzb midaldahuadi: Islandshe digteJia senmiddelalderen. 1936-38. Ed. Jdn Helgason. 2

vols. Copenhagen: Ejnar Munksgaard. Saga Heidrehs honungs ins

uitra: The Saga of King Heidrek theVise. 1960. Ed.

&

transl.

Christopher Tolkien. London: Nelson. '['he Saga of tlteVobungs. 1965. Ed. Er transl. R.

G. Finch. London: Nelson.

The Two Wrsions of Sturlaugs saga starfama. 1969. Ed.

Otto J. Zitzelsberger. Diisseldorf:

lriltsch. Vgkunga saga oh Ragnars saga lodbrdbar. 1906-1908. Ed. Magnus Olsen. STUAGNL

XXXVI. Kobenhavn: Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur. Vplsunga saga: T'he Saga of the Volsungs.2000. Ed.

Cermanica

III.

& transl.

Kaaren Grimstad. Bibliotheca

Saarbrticken: AQ-Verlag.

I,orsteins s(1gd bdjdrmdgns. 1825-27.1 Saga OlaS bontings Tiyguasonar. Ed. Sveinbjorn

Egilsson et al. Fornmannasiigur. Vol.

fredafilag.

lII.

175-98. Copenhagen: Hid norrrna forn-

om Oddr og Eirikr

Sagaene

Ei teksthistorisk tilnrrming til to fornaldersagaer Errsp KrBrvaNB

I Den gruppa av sagaer som blir kallafbrnaldersaga, har blitt avgrensa og namngitt i nyare tid og stammar

fri Carl Christian Rafn sin antolog t Fornaldar

da eptir gdmlum handritum

(1

n

Nordrlan-

829-30 3 bd.). Fornaldersaga er med andre ord ver-

ken ein term eller ei avgrensing som er belagt i materialet lomalderen. Forsok pi

Sbgur

fri

samtida, altsi

fri mel-

kartleggje samtidige sjangrar har vist at dei sjangertermane

som finst bevart i materialet, bide er fi og viser til grovare og andre slags inndelingar enn dei moderne kategoriane (t.d. Lcinnroth 1964

& Hermann

Pdlsson 1979).

Uwalet Rafn gjorde til denne antologien har blitt det ein kallar den tradis.ionelle avgrensinga av ein fornaldersagasjanger, og mange tek utgangspunkt i dette uwalet

nir

dei skal arbeide med desse tekstane. Men sjolv om mange refererer

til Rafn sitt

uwal som avgrensing av ein sjanger, hender det at sagaer som ikkje var med hos Rafn likevel blir med i materialet. Eit dome pi dette er Hermann Pdlsson pi Den 4. internasjonale sagakonferansen (Hermann Pdlsson 1979,7ff.).Artikkelen hans er ein god og kritisk gjennomgang av tekstane som gir inn under rcrmenfornaldersaga, for ivurdere kor dekkjande termen er. Han viser til Rafn som han som etablerte

termen, og tek

til med

Ynguars saga uidfgrla og held

bbjarmagns og seinare Tdka

ltittr

fram med

l>orsteins

lritn

Tdkasonar. Desse tre er ikkje med hos Rafn. Dei

til Rafn sin, og som har Rafn sitt uwal som utgangspunkt, men som trekk fri nokre og legg til andre tekstar: Fornaldarsiigur Nordrlanda (1885-89, gitt ut av Valdimar Asmundarson), Fornaldarsi)gur Nordurlanda (1943-44, gitt ut av Bjarni Vilhjdlmsson & Gudni har blitt tatt inn i seinare antologiar med titlar som svarar

J6nsson) og den mest brukte som er Fornaldar sdgur Nordurlancla (1950 og 2. opplag 1952-54) gitt ut av Gudni J6nsson. Variasjonen mellom dei ulike korpusa blir ikk1'e

nemnt av Hermann Pdlsson og heller ikkje i nokre av dei trykte kommenta-

ou Onon oc

SecalNE

28

rane

til artikkelen. Der blir

F.rnixn

hovudsakleg berre aspekt ved Ynguars saga uidfgrla

kommentert. Det forste problemet med fornaldersagaene er altsi at korpuser av sagaer og pattir varierer mellom dei ulike antologiane som blir brukr som urgangspunkt for undersokingar av sjangren. Det blir bg ofte tatr urgangspunkt i andre utval, slik som t.d. Kurt Schier si liste i Sagaliteratur (Schier 1970,86ff.).Ingen av dei

tradisjonelle, etablerte sagasjangrane er uproblematiske kategoriar. Det same gjeld nyare forslag som blir fremja for

i

bote

pi problema dei

eldre sjangerkategoriane

byd pi, og fornaldersagasjangeren illustrerer dette tydeleg. I gjennomgangen ovanfor er det for si vidt ikkje dei ulike uwala i seg sjolv eg

r som

se

problematisk, men at

utgangspunktet for undersokingane sjeldan er det same. Eit anna problem med

pi

fornaldersagasjangeren meiner eg er dei stadige forsska

n

dele gruppa inn i ulike

undergrupper eller subsjangrar. Den inndelinga som oftast blir gjort er ei tredeling: heltesagaer/heroiske sagaer, vikingsagaer og eventyrsagaer I Mlirchensagas, namna

varierer noko. Dette blir ofte gjort med ref'eranse

til Helga

Reuschel, 1933 (t.d.

Righter-Gould 1980, 439 nore 3; Armann Jakobsson mfl. 2003, 8). Problemet med desse forsska

pi intern inndeling

er at det viser seg

i vere usemje

dergruppe ein skal plassere dei ulike sagaene i. Dette kan ha noko Reuschel nettopp ikkje prover

i etablere

i

om kva ung.iere med at

undergrupper innan fornaldersagasjange-

ren. Det ho vil med arbeidet sitt, skriv ho, er i konsolidere uwalet til Rafn: "Es muB allgemein anerkannt werden, da8 wir in C.C. Rafns Ausgabe ein Corpus haben, in dem die Werke dieses Sagatyps vereinigt sind"l (Reuschel 1933, l6). Det som bind desse sagaene saman

til ein

sjanger, skriv ho, er at dei alle inneheld element

fri

dei

tre motiukrinsaneho presenterer og handsamar. Men slik eg forstir det, vil ho med dei tre motivkrinsane ikkje etablere undergrupper til sagaene: Die Tiennungsstriche zwischen den Stilschichten laulen also innerhalb der einzelnen Saga.

l)arum sollen auch die Ausdriicke "Wikingsaga' und 'Mrirchensagi nur aussagen, daB hier die eine oder andere Gruppe iiberwiegt, wlhrend mit Recht nur von \Wikingpartien, heroischen Abschnitten, mirchenhalten Ztigen gesprochen werden kann. der Fornaldarspgur

Die Einteilung wird damit wohl erschwert, doch fiir die Erkenntnis der gesamten

literarischen Erscheinung bedcutet diese Scheidung nicht Zersplitterung, sondern Verein-

heitlichung. Es zeigt sich dabei, da8 der Name wirklich wesensdhnliche'Werke zusammenfaBt und einen Sagatyp umschreibt.r (Reuschel 1933, 16)

l. Det mi bli alminneleg akseptert

at

vi i utgiva til C.C. Raln har eir korpus der verka i denne

sagatypen er samla. (Eiga omsetjing. Det gjeld alle omsetjingar

Bindeledda mellom stilsjikta

gir altsi innanfbr dei einskilde

i det Folgjande.) Derfor skal bg uttrykla

sagaene.

SeceeNB orra

Ni

Ooon oc Ernfrn

z9

er eg ueinig med Reuschel i at Rafn sitt uwai verkeleg utgjer ein sjanger, men

med motivkrinsane presenterer ho likevel mange gode moment som peiker utover grensene til den sjangeren ho vil konsolidere, t.d. nir ho peiker pi at det finst motiv som hoyrer til vikingpartia i kongesagaer (Reuschel 1933,56). Og det meiner eg er eit viktigare momenr enn

i

fokusere pn trekk som er felles for ei

allereie etablert gruppe. I dei seinare ira har det dg

blitt lagt fram ei todeling der nokre tekstar blir stiande som fornaldersaplaer, eventuelt som sagaer som bygger pi eller er avhengig av gammal tradisjon, medan resten blir kalla romanser eller liknande, og blir plassert i ei gruppe for seg eller saman med dei islandske, ikkje omsette, riddarsagaene (t.d. Kalinke 1982; 1985; 1990 og Torfi H. Tllinius

1993;2002). Denne oppreinskinga har mykje for

seg m.a. ved

i vise slektskapen

mange av tekstane har med dei islandske riddarasagaene, men likevel: Derte er

ni.tida sine kategoriar og byggjer

pi nitida sitt syn pi

tekstane og er slik berre

interessante dersom ein vil studere ni.tida sin resepsjon av tekstane. Sjangerinndelinga av den norrone litteraturen er gjerne basert

pi kriterium

som ikkje speg-

lar litterare kvalitetar, men som derimot er etterlevningar av kategoriar fri. den sagaene blei brukt som historiske kjelder. Samtidssaga og kongesaga er to

tida

andre dsme

pi

slike kategoriar. For samtidssagaene er det avstanden i tid mellom

hendingane som blir skildra og nedskrivinga av dei som er avgrensingskriterium.

I kongesagaene er det hovudperson saga som passar

en. Suerris saga er

slik eit velkjent dome pi ein

i begge desse kategoriane. Og problema blir ik!'e mindre nir i plassere i sjangrar har blitt til i og er overlevert i ein

litteraturen som ein pr@yer handskriftskultur.

Det vi plasserer i den eine eller den andre s.jangerkategorien er abstraksjonar. Bak titlane som inneheld saga eller ldttr ligg tanken om opphavlege verk og forfattarar, eventuelt munnlege tradisjonar som har blitt skriftfesta

pi eit punkt i histo-

ria. Ein saga mi nodvendigvis ha blitt forfatta, eventuek redigert saman, og skrive

ned

pi eit tidspunkt

av eir menneske. Men ingen av desse forsteeksemplara er

overlevert, derimot har overleveringa endra det som ein gong var forsteversjonen av ein tekst, slik at kvart vitne som finsr overlevert

til i dag, er unikt. Det som blir

'vikingsaga og'eventyrsaga' berre ryde at den eine eller andre gruppa dominerer. Eigentleg kan eir.r med rette berre snakke

om vikingparti, heroiske avsnitt og evenryraktige trekk. Med derte

blir innclelinga av lornaldersagacne vanskelegarc. Oppdelinga begvr likevel ikkje oppsplitting

av

den samla, litterere framtoninga, men heller standardisering. Det viser seg med dette ar namner

ffornaldersaga] verkeleg samanfattar verk som ein sagatype.

i sitt

vesen liknar kvarandre, og at det omfatrar

Secer,Nr

lo

kalla saga eller y'dttr er basert

pi

resepsj

o

ou Ooon oc Ernirn

nen: Brukarane av litteraturen er einige om

at trass ivariasjonen mellom tekswitna, er dette Gisla saga og dette er Heruardr den forste ein islendingesaga og den andre ein fornaldersaga. Utglatting av variasjonane er nodvendig for i kunne lage bide 'verk' og sjan-

saga ok Heidrehs honungs,

ger. Men dersom ein er interessert i mellomalderens tekstkultur

mi utgangspunkvil

tet vere det som faktisk finst overlevert og i den skikken det er overlevert i. Det seie at ein

mi

ta omsyn

til den variasjonen

og inkonsistensen som finst bide mel-

lom tekstvitna og innan dei einskilde tekswitna. "Incoherence is a powerful force in the medieval textual world, and a recognition (not suppression) of its power is fundamental to any understanding of that world" (Dagenais 1994, 16). For

i

kunne presisere dei ulike laga i det som utgjer ein saga eller ein lrittr,

tWendt presenterer eg bruke den tredelinga av tekstomgrepet som Bo A.

kelen "En text ar en text

ir

vll

i artik-

en text? Om en terminologisk tredelning av textbe-

greppet" (Wendt 2006). For i sleppe snakke om verk, og dermed unngi referansar til forfattar og "originalverk", foreslir'i7endt i bruke termen tehstuerb. Eit tekstverk er ein abstrakt, tekstuell storleik som er overlevert i eit eller feire tehstuitne, og som gjennom resepsjonen blir oppfatta som det same.'Wendt skil meliom re*sruerh ogden abstrakte arkerypen som ein i filologien ofte brukar for

I unngi i

refe-

rere til ein tapt, handfast original. Slik han ser det er arkerypen utgangspunktet for

tekstens diakroni, medan tekswerket er den abstrakte samanfatninga av teksten i

bruk i eit synkront perspektiv. Avhengig av kva for tekswitne som finst og blir brukt til ulike tider, vil det di kunne finnast ulike oppfatningar av eit tekswerk pi ulike punkt i historia. Tekstuitne er eit omgrep som er mykje brukt i norronfilologien, men tVendt held fram at det ofte er uklart om ein med tekswitne meiner codexen som inneheld teksten eller ein tekstleg manifestasjon av eit tekswerk, eller begge delar. Etter Vendt si terminologiske tredeling er eit tekswitne den tekstlege manifestasjonen av eit tekswerk. Den tredje distinksjonen hans

blir

dX telest-

beraren.Tekstberaren definerer han som den f,siske g.ienstanden som ber tekswitnet, for ein trykt tekst vil di eitt tekswitne kunne finnast i fleire tekstberarat skriv

han, medan det

i handskriftkulturen

berre vil vere 6in tekstberar per tekstvitne.

Men ni er det i aile fall i teorien mogleg at det bg i handskriftsoverievert litteratur skulle kunne finnast eitt tekswitne i fleire tekstberarar, men i praksis viser materialet at det finst variasjon sjolv i dei tilfella der diplom er bevart i forelegg og avskrift, og det eksplisitt blir hevda at avskrifta er ei noyaktig attgjeving av forelegget

(Hagland 1976). For Wendt er ein tekstberar ikkje nodvendigvis ein heil gjenstand, for ein gjenstand kan innehalde tekstberarane

til fleire tekswitne, slik som

SaceENs

ou Ooon oc

Ernfr