265 81 14MB
Danish Pages 271 Seiten: Diagramme [269] Year 2000
Lederskab i Dansk Industri og Samfund 1880-1960 Per Boje Ditte Reinholdt Hansen Søren Toft Hansen Peter Kjær Peer Hull Kristensen Marianne Rostgaard (red.) Michael F. Wagner (red.)
Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet 2000
© 2000
Marianne Rostgaard (red.) Michael F. Wagner (red.) Per Boje Ditte Reinholdt Hansen Søren Toft Hansen Peter Kjær Peer Hull Kristensen samt Aalborg Universitetsforlag
ISBN
87-7307-632-5
Lederskab i Dansk Industri og Samfund 1880 - 1 9 6 0 Udgivet af:
Historiestudiet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Distribution:
Aalborg Universitetsforlag Langagervej 6, 302 9220 Aalborg 0 Telefon 9635 0075 Fax 9635 0076 e-mail: [email protected] http://www.forlag.auc.dk
Trykkested:
Thy Bogtryk & Offset
Lay-out:
Ellen Nyrup Pedersen
Udgivet med støtte fra NOS-H (Nordiska samarbetsnåmnden for humanistisk forskning)
Indhold Indledning Marianne Rostgaard og Michael F. Wagner
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi: 18 teser om det industrielle ledelsesfelts historie i Danmark Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
7
23
Ledelse og ledere i dansk industri 1870-1970 Per Boje
61
Patriarkalisme og industriledelse i Danmark ca. 1880-1910 . Marianne Rostgaard
91
Teknokrati uden teknokratisme - polyteknikerstandens tredie standpunkt, professionalisme og moderniseringsstrategier
1840-1940
129
Michael F. Wagner
Udviklingen af scientific management som ledelsesteori Taylor, Ford og deres kritikere i USA og Europa i 1910'erne og 20'erne Søren Toft Hansen
175
Produktivitetspolitik i Danmark 1945-1960 Peter Kjær
205
Ingeniørprofessionens udvikling siden 1945 Ditte Reinholdt Hansen
239
Abstracts
269
Indledning af Marianne Rostgaard og Michael F. Wagner
Denne antologi indeholder redigerede og omskrevne versioner af indlæg holdt på et seminar i Svinkløv, september 1998. Både antologi og seminar er en del af det nordiske projekt "Industriledelse og samfunnsutvikling i de nordiske land 1880 1960". Projektet er organiseret på den måde, at der i hvert af de nordiske lande (Danmark, Finland, Norge og Sverige) sidder en gruppe forskere som er direkte involveret i projektet. Derudover har der i alle de fire lande på skift været afholdt seminarer, hvor også andre forskere indenfor feltet har deltaget, således at deres bidrag også kan gå med ind i den mere syntetiserende og komparative analyse, der forhåbentlig bliver resultatet af projektet. Projekttitlen lægger op til at se på industriledelse i relation til samfundsudviklingen. Hermed tænkes der både på hvordan industriledere og måden at lede på har påvirket samfundsudviklingen, og omvendt, hvordan samfundsudviklingen har præget industriledere og -ledelse. Udgangspunktet har været en diskussion af forskellige typer at industrialiserings- og moderniseringsforløb. Her har den internationale forskningslitteratur skelnet mellem to idealtypiske forløb. En model for "competitive managerial capitalism", eller liberal kapitalisme, som først og fremmest har hentet sit empiriske belæg fra industrialiserings- og moderniseringsprocessen i USA. Den anden model er "cooperative capitalism" eller den 7
Marianne Rostgaard og Michael Wagner
organiserede kapitalisme, som empirisk reflekterer industrialiserings- og moderniseringsprocessen i Tyskland.1
Modernisering, industrialisering og lederskab Det der karakteriserer den liberale kapitalisme er fraværet af en stærk stat. I stedet fik vi i USA et stærkt industriborgerskab (repræsenteret af navne som Ford, Campbell og Morgan m.fl.). Disse industriledere var præget af et liberalistisk samfundsideal, som udviklede strategier for den økonomiske og industrielle udvikling gennem det eksempel de viste. Industriborgerskabets lederskab legitimeredes gennem et liberalistisk, nærmest socialdarwinistisk ideal: De som formåede at klare sig bedst i konkurrencen, var de bedst egnede til at lede, også i samfundet. Et andet karakteristisk træk ved den amerikanske model er, at industriborgerskabet ikke stødte på nogen videre modstand, hverken gennem en mobilisering fra neden (sociale bevægelser/arbejderbevægelse) eller fra oven (staten). Den tyske udviklingsmodel blev derimod grundlæggende præget af, at uddannelsesrevolutionen kom før den industrielle revolution i Tyskland. Dannelsesborgerskabet var i perioden før industrialiseringen for alvor tog fart den ledende gruppe i samfundet. Det blev dannelses- og embedsborgerskabet, som i løbet af 1860'erne udviklede sig i antiliberal retning, og i en alliance med godsejere og industri gennemførte en industrialisering "fra oven", stærkt støttet af statsmagten. Hermed skabtes også grundlaget for en stærk stat med et betydeligt hegemoni. Ledelsen af samfundet udgik fra staten, og legitimiteten til at udøve ledelse, både i samfund og industri, var knyttet sammen med en loyalitet overfor staten. Ved at tage afsæt i disse idealtyper, har Francis Sejersted formuleret den overordnede hypotese, at der i Skandinavien blev udviklet en demokratisk vej til samfundets industrialisering og modernisering.2 Den demokratiske kapitalisme i Skandinavien blev formet gennem et samspil mellem statslige tiltag, dannelseseliter, de folkelige bevægelser og den nye professionelle ledergruppe ingeniørerne. Overordnet set skulle hypotesen passe på de tre skandinaviske lande, mens Finland på en række områder følger sin egen "Sonderweg". Af de nordiske lande er
8
Indledning
Finland formentlig det land som kommer tættest på modellen for den organiserede kapitalisme, med et industriborgerskab, som gennemførte en modernisering fra oven. Sejersteds demokratiske kapitalismetype er empirisk først og fremmest baseret på den norske industrialiseringsproces og den norske samfundsudvikling. Den historiske udvikling i Norge i slutningen af 1800-tallet adskiller sig fra både den amerikanske og tyske på en række centrale områder. Der udvikledes ikke noget stærkt industrilederskab (som i USA), og staten var ikke særligt involveret i den norske industrialisering (som den var i Tyskland). I stedet blev industrialiseringsog moderniseringsprojektet i Norge, i følge Sejersted, båret af en forenet demokratisk og national bevægelse. Store og små næringsdrivende forenedes i et industrirejsningsprojekt, som grundlæggende var et nationalt projekt. Det norske Venstre, som havde visse ligheder med det samtidige danske Venstre, forenede omkring århundredskiftet bønder, små næringsdrivende og industrien. Den eneste splittelse som kan anes i den store nationale forbrødring, er en modsætning mellem regionerne i periferien ("Bygde-Norge") og centrum omkring Oslo. I årene lige efter århundredeskiftet voksede en anti-industrialiseringsideologi frem i Norge, som Sejersted forklarer var en reaktion på den hurtige vækst i industrien i denne periode, men den fik aldrig nogen større betydning. Den grundlæggende pointe i Sejersteds fremstilling er dog, at industriborgerskabet i Norge var svagt, både økonomisk, politisk og legitimitetsmæsigt. Sejersted karakteriserer samlet perioden ca. 1880 -1930 i Norge som "mangel på organisasjon i den organiserte kapitalismes periode"3, på grund af manglen på et stærkt industri- og finansborgerskab, og fordi der frem til perioden efter 2. verdenskrig heller ikke var nogen stærk stat, der trådte i stedet for et borgerskab som organisator og moderniseringsstrateg. Der var enkelte tilløb i perioden 1880 -1940 til at få staten stærkere på banen, men også i Norge skal man, som i Danmark, frem til perioden efter 2. verdenskrig før staten træder til som bærer af et demokratisk kapitalistisk moderniseringsprojekt. I sin karakteristik af den demokratiske kapitalisme lægger Sejersted således vægt på en demokratisk ethos hos industriborgerskabet og de ledende klasser i samfundet. Forklaringen på dens opståen kan findes i det norske industriborgerskabs genese, hvor industriborgerskabet i Norge i høj grad optræder som en del af et nationalt demokratiserings- og moderniseringsprojekt. Forløbet heraf, er 9
Marianne Rostgaard og Michael Wagner
forklaringen på, at en demokratisk ethos så at sige gennemsyrer det norske samfund, samtidigt med at der ikke opstår et industriborgerskab, der skiller sig ud som en særlig gruppe. Industriborgerskabet indgår sammen med andre grupper i samfundet, i et fælles politisk og økonomisk moderniseringsprojekt. Det bærende i denne analyse af kapitalismetyper, er spørgsmålet om hvilke relationer de forskellige grupper og klasser i samfundet har i forhold til hinanden og til statsmagten, og især spørgsmålet om hvem der, ikke blot økonomisk men også ideologisk bliver de ledende lag i samfundet. Det er et spørgsmål om hvilken ethos, der præger samfundets ledende lag og hvorfra de ledende lag, samfundets elite, henter deres legitimitet. Hvis vi følger Sejersteds fremstilling, er industriborgerskabets legitimitet i Norge tæt knyttet til det nationale projekt. Som bekendt skete nationsdannelsen meget sent i Norge, og derfor falder den endelige uafhængighed i 1905 og industrialiseringen tidsmæssigt sammen. For Sveriges vedkommende kunne man udkaste den hypotese, at industriborgerskabets legitimitet knyttes til forestillingen om "folkhemmet", gennem den socialdemokratiske bevægelse og dens statsbygningsprojekt. Sverige industrialiseres relativt sent og processen forløber mere brat end i Danmark. Der er derfor et mere snævert tidsmæssigt sammenfald mellem industrialisering og arbejderbevægelsens opkomst i Sverige end i Danmark, samtidigt med at industrien hurtigt får stor betydning for den svenske nationale økonomi. Arbejderbevægelsen og industrien havde således begge interesser i at fremme svensk industri, og gerne den store industri. Der er dog formentlig også i Sverige tale om at industrirejsning indgår som en del af et nationalt projekt. I årene efter 1905 fik Sverige sit "1864 syndrom". Sverige var, efter Norge blev en selvstændig nation (og man for længst havde mistet Finland), ikke længere en territorial stormagt. Her kom industri, teknologi og videnskab ind somen vej til at skabe en ny storhedsepoke. Arbejderbevægelsens, industriens og statens interesser og forståelse af situationen gik således op i en højere enhed, og det blev staten, de store organisationer og store industrivirksomheder der dominerede det svenske moderniseringsprojekt. Legitimiteten blev hentet fra det nationale velfærdsprojekt, folkehjemmet. I Norge derimod, førte fremvæksten af lokaldemokratiske institutioner og folkelige og sociale bevægelser før 1905 til, at demokratiske normer tidligt gennemsyrede det norske samfund og efter 1905 blev de statsbærende lag i Norge 10
Indledning
de folkelige og sociale bevægelser. Samtidigt var norsk industri som helhed præget af små virksomheder, der var orienteret mod hj emmemarkedet og lokalsamfundet. Det er også en del af forklaringen på, at det norske Venstre kunne rumme både bønder, små næringsdrivende og industrien. I Norge er der således tale om en flerhed af nationale og folkelige bevægelser, der indgår i en alliance om et moderniseringsprojekt "fra neden", til forskel fra Sverige, hvor den socialdemokratiske arbejderbevægelse tidligt fik stor indflydelse og i en alliance med industrilederne moderniserede det svenske samfund "fra oven". Udviklingen i Danmark kan umiddelbart minde meget om udviklingen i Norge. I Danmark forløber det økonomiske og politiske moderniseringsprojekt i slutningen af det 19. århundrede dog umiddelbart mere konfliktfyldt end i Norge.4 Forfatningskampen mellem Højre og Venstre, satte skel mellem by og land, mellem eliten og folket, og mellem Højres Gud, Konge og Fædrelandsnationalisme og Venstres folkelige nationalisme. Der var således ikke umiddelbart et entydigt nationalt projekt at samles om. Det er indtil videre vores hypotese, at industrilederskabets legitimitet i Danmark derfor snarere knyttedes til uddannelse og den professionelle elites kvalifikationer, og til en videreførsel af den håndværksmæssige tradition og faglige kompetence. Sagt på en anden måde, industriledernes legitimitet var knyttet til kunnen og viden, og til det at kunne lede en virksomhed. Præcis hvordan det daglige arbejde, som udgør en del af det at lede en virksomhed, skulle organiseres, blev relativt tidligt et anliggende som var genstand for forhandling. Når der forhandles løn og arbejdsvilkår, forhandler man også, indirekte eller direkte, om hvordan arbejdet skal organiseres. Når arbejdsgivere og arbejdere kunne mødes og forhandle, skyldtes det også en gensidig respekt, som bl.a. byggede på en gensidig anerkendelse af modpartens kvalifikationer. Industrilederne var på mange måder dybt afhængige af de faglærtes kunnen og viden, og det vidste begge parter. Også for Danmarks vedkommende er det nærliggende at pege på "mangel på organisation i den organiserte kapitalismes epoke". Skal man pege på organisationer i Danmark, vil vi derfor i perioden fra ca. 1900-1940 især pege på de faglige organisationer og deres modpart i form af forskellige former for arbejdsgiverforeninger, som optræder som en form for lederskab i overordnet betydning. Disse organisationer spillede sammen med staten en vigtig rolle i det industrirejsningsprojekt som tager form i 1950'erne og 1960'erne.
11
Marianne Rostgaard og Michael Wagner
Når vi indtil videre vil hævde, at moderniseringsprocessen i Danmark aldrig tog form af et nationalt industrirejsningsprojekt, kan det måske også forklares med, at landbruget spillede den dominerende rolle i samfundsøkonomien og formulerede den nationale selvforståelse som en gårdmandskultur og ikke som en industrikultur helt frem til 1970'erne.5 Her må vi selvfølgelig tage det forbehold, at projektet ikke er færdigt endnu, og vi vil måske komme til at revidere denne del af tesen. Den nationale selvforståelse af Danmark som et landbrugsland har også kastet sine lange skygger hen over historieskrivningen, og der er derfor en række lakuner i vores viden om industriledernes rolle, både som ledere af egen virksomhed og som ledere i samfundet.6 Dele af dansk industrihistorie er stadigvæk et meget lidt udforsket felt. Uden at gå ind i en lang diskussion, kan man sige at den del af industrihistorien der handler om industriens vækst og vilkår, specielt i perioden før 1940, er relativt veludforsket.7 Om industrilederne ved vi således også en del om hvem de var, og vi ved noget om hvilke opgaver de havde i virksomheden.8 Når det gælder industriledernes rolle som ledere i samfundet ved vi mindre, og bevæger vi os udenfor det felt der handler om interesseorganisationerne og hvordan industrilederne herigennem var med til at fremme bl.a. bestemte statslige politikker, ved vi meget lidt. Vi ved eksempelvis ikke meget om ændringer i industriledernes funktion over tid, hvad var det for arbejdsopgaver industrilederne varetog i henholdsvis 1890'erne og i 1960'erne? Var det basalt set de samme funktioner, eller hvordan havde disse ændret sig over tid? Spørgsmålet om hvordan den sociale rekruttering har ændret sig over tid ved vi lidt om, men vi ved ikke meget om hvilken betydning det muligvis har haft. Vi ved at andelen af virksomhedsledere med en ingeniøruddannelse var stigende især efter 19459, men vi ved ikke meget om hvilken betydning det fik. Var ingeniørerne, med deres uddannelsesmæssige baggrund eksempelvis med til at udforme bestemte idealer for virksomhedsledelse? Hvilken betydning fik den nye, relativt store gruppe af mellemteknikere som kommer ind i industrien i mellemkrigstidens Danmarkshistorie? Når vi ikke ved meget herom hænger det også sammen med at professionernes historie stort set er et uudforsket felt. Endelig må vi sige, at når det gælder ideer om lederskab og ledelse i praksis, så ved vi i dag mest om hvordan det så ud nedefra, fra arbejdernes synsvinkel. Arbejderhistorien har indtil videre fyldt meget mere end elitens i dansk historie-
12
Indledning
skrivning. Derfor ved vi en del om hvordan ledelse tog sig ud, set nedefra, men meget lidt om hvordan den tog sig ud set fra ledernes egen synsvinkel. Med denne antologi vil vi gerne komme med nogle flere brikker til industriledelsens og industriledernes historie. Artiklerne handler først og fremmest om hvad det var for ledelsesidealer der prægede lederskabet, hvordan lederne agerede og hvorfra de hentede deres legitimitet. Vi har i titlen valgt at bruge ordet lederskab, for at signalere, at omdrejningspunktet i antologien er spørgsmålet om ideer om ledelse og lederskab, om relationerne mellem industrilederne og de der er underlagt deres ledelse. Lederskab bliver her til et spørgsmål om legitimitet, d.v.s. hvordan man får andre til at godtage de roller og den praksis som udspringer af disse relationer. Det betyder ikke at det hermed bliver uinteressant at se på hvem lederne selv var, og hvordan denne kategori skifter indhold socialt og kulturelt over tid. Om det var ejerne selv, ansatte ingeniører, eller andre med akademisk uddannelse der varetog den daglige ledelse. Det er ligeledes stadigvæk interessant at se på hvad ledelse i praksis bestod i og hvilke redskaber industrilederne overhovedet havde til deres rådighed. Hvornår begynder man f.eks. at føre regnskaber på en sådan måde, at man kan se hvad man faktisk tjener på de enkelte dele af en produktion? Hvordan blev en virksomhed organiseret og hvordan så det interne hierarki ud? Hvad har personaleledelse konkret bestået i? Men det er ikke de spørgsmål vi først og fremmest har ønsket at belyse her. Det er således ikke tilfældigt at mange af artiklerne fokuserer på aktørerne, på sociale relationer og grupper af aktører, og på de institutionelle rammer, og i det hele taget for de fleste artiklers vedkommende anlægger et nedefra og op perspektiv. Mange artikler fokuserer også på idealernes betydning. Ikke som "gammeldags" idéhistorie, men som et led i at forstå aktørernes motiver, hvorimod et mere traditionelt fokus på interesser og en grundlæggende forståelse af aktørerne som interessevaretagere er kraftigt nedtonet.
13
Marianne Rostgaard og Michael Wagner
Præsentation af de enkelte artikler Vi indleder med en artikel af Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen, der gør op med forestillingen om at amerikanske ledelsesforestillinger taylorisme og fordisme - har spillet nogen større rolle for dansk industriledelse i praksis. Artiklen går ikke ind i en konkret diskussion om den eventuelle udbredelse af tidsstudier m.v., men argumenterer for, at der i dansk industri udvikledes traditioner, der adskilte sig markant fra forholdene i amerikansk industri. Der argumenteres med andre ord for, at både idealer for og måden at lede på ikke følger nogle mere eller mindre universelle paradigmer. Ikke alle moderniseringsprocesser har, som man ofte får indtryk af gennem litteratur om virksomhedsledelse, bevæget sig over fordisme og taylorisme til post-fordisme og fleksibel specialisering. Der findes tværtimod regionalt og nationalt afgrænsede traditioner, som man kan afdække ved at gå ind og se på praksis og undersøge de konkrete historiske betingelser for forandringer indenfor ledelesfeltet. Kristensen m.fl. argumenterer i deres bidrag for, at håndværket har udøvet et hegemoni indenfor dansk industri. Hovedargumentet er ikke strukturelt, årsagen er ikke alene at vi har mange små virksomheder, men at relationerne mellem ledelse og ansatte på danske industrivirksomheder er baseret på den form for autoritet og legitimitet, der oprindeligt udspringer af håndværket. Håndværkets autoritetssystem er baseret på en høj grad af selvorganisering og selvstyre "på gulvet". Hypotesen er, at da der ikke i særlig høj grad er tale om at ledelsen udøver autoritet, d.v.s. hvad vi traditionelt forstår som ledelse, det at få andre til at udføre bestemte handlinger på bestemte måder, har der heller ikke været brug for at legitimere ledelsen i videre udstrækning. Med ledelse som en internaliseret praksis, var lederskab derfor heller ikke noget der blev snakket meget om i Danmark, og snakken førte i endnu mindre grad frem til ændringer i praksis, i hvert fald før 1980'erne. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er sket ændringer i perioden 1880 - 1980, men der argumenteres for at ændringerne må ses som en modernisering af håndværkets autoritetssystem. D.v.s. som en modernisering af en tradition, og ikke et brud. Per Bojes artikel om ledelse og ledere i dansk industri 1870 - 1970 dækker, ligesom den foregående artikel, en hundredårig periode. Artiklen præsenterer med udgangspunkt i Henry Mintzbergs model for virksomhedsorganisation de forskellige 14
Indledning
ledelsesfunktioner og diskuterer derudover uddannelsesbaggrund og den sociale rekruttering af industriledere. Læst i forlængelse af hinanden afslører de to artikler, at der på en lang række punkter er uenighed både om hvordan man griber en analyse af ledere og ledelse an, og om karakteristikken af dansk industriledelse. Hvor Peer Hull Kristensen m.fl. argumenterer imod synspunktet om amerikansk indflydelse på dansk ledelsespraksis, argumenterer Per Boje for at dansk industriledelse var inspireret af udlandet, herunder af amerikansk industri og principperne om Scientific Management. Per Boje argumenterer samtidigt for at der var særtræk ved dansk industriledelse. Særtrækkene begrundes med aftalesystemet og arbejdsmarkedsforholdene og i dansk industris struktur med de mange mellemstore og mindre virksomheder. Her er vi ved et gammelt, tilbagevendende tema i dansk industrihistorie, nemlig spørgsmålet om hvor vidt mindre og mellemstore virksomheder dominerer indenfor dansk industri. Er der faktisk procentvis en større andel af små og mellemstore virksomheder i dansk industri end i andre europæiske landes industri? Og hvilken betydning har dette strukturelle (sær)træk i givet fald haft? Ole Hyldtoft har i forskellige sammenhænge hævdet det synspunkt, at dansk industris struktur ikke var særegen.10 Sammenlignet med andre lande har vi relativt set lige så mange store, mellemstore og mindre industrivirksomheder som andre vestlige industrilande. Per Boje argumenterer da heller ikke for, at det alene er strukturen der er afgørende, men at de mindre og mellemstore virksomheder, fordi de var de fleste, kom til at præge dansk ledelseskultur. Efter disse to indledende artikler, som på meget forskellige vis etablerer et overblik over industriledelse og lederskab i dansk industri, følger en række artikler der præsenterer ny empiri. Både Peer Hull Kristensen m.fl.' s og Per Bojes artikel er i sagens natur baseret på forfatternes hidtidige forskning, som her i artikelform er sammenfattet og præsenteret som synspunkter i en løbende diskussion, mens de resterende artikler i højere grad tager delproblemstillinger op. Marianne Rostgaard skriver om patriarkalisme og industriledelse i Danmark i perioden ca. 1880 - 1910. Artiklen bygger på casestudier af to aalborgensiske virksomheder, C.W.Obels Tobaksfabrik og De smithske Jernstøberier og Maskinværksteder - to relativt store industrivirksomheder. Billedet af den patriarkalske arbejdsgiver er traditionelt tegnet som en der sørger for sine arbejdere ved at tilvejebringe boliger, hjælpe med forsørgelse ved sygdom og 15
Marianne Rostgaard og Michael Wagner
alderdom, og støtte oprettelsen af skoler, kirker m.v. det har ligeledes traditionelt været opfattelsen at patriarkalisme hører hjemme i et "brakssamhalle". Der argumenteres i artiklen for, at de konkrete former for foranstaltninger af gode grunde fik en delvis anderledes udformning i en by. I artiklen diskuteres spørgsmålet om patriarkalisme eller ej derfor ved at se på, hvad det var for ideer om ledelse der prægede lederne, og hvad det var for en praksis, der var tale om i de to aalborgensiske industrivirksomheder. Da det er de sociale relationer der er i fokus og den kontekst som industrilederne indgik i, er det kun de dele af industriledernes opgaver der kan fortælle noget herom, der gøres til genstand for analyse. Lokalsamfundet er, til forskel fra mange andre studier af patriarkalisme, her et relativt stort bysamfund, Aalborg, og ikke et "brakssamhalle". Det diskuteres i artiklen, om begrebet industriel patriarkalisme kan bruges som en generel karakteristik af forholdene i industrien, i hvert fald i de større provinsbyer, og det foreløbige svar er ja. Viser det sig at holde stik, at patriarkalske arbejdsforhold ikke er undtagelsen men snarere regelen i perioden frem til ca. 1910 er næste spørgsmål hvordan vi skal forklare fænomenet. Her er synspunktet, at forklaringen formentlig skal findes i de politiske og kulturelle forhold som generelt prægede det danske samfund i perioden, da de mere snævre funktionelle forklaringer som ellers har været givet på fænomenet patriarkalisme, ikke holder, hvis vi kan genfinde den patriarkalske industrileder som den typiske form for industrileder i perioden frem til ca. 1910. Teknokratisme kræver en vis intelligens, ligesom teknokratiet kræver sin intelligentia. Så kortfattet kan det scientistiske ledelsesprincip, som er nedfældet i den teknokratiske ideologi, beskrives. Michael F. Wagner undersøger over et forløb på hundrede år argumenter i den teknokratiske diskurs, som en del af den danske polyteknikerstand har udviklet i forbindelse med den professionelle ingeniøridentitet. Det er den traditionelle antagelse, at teknokratismen er et temmelig udansk fænomen, der aldrig har gjort sig gældende på nogen måde i de danske ingeniørers selvforståelse. Den danske polyteknikerstand var fra starten demokratisk indstillet, og har aldrig dyrket det elitære trediestandpunkt i udtalt grad. Det stiller spørgsmålet, hvilken ledende rolle polyteknikerne så havde tiltænkt sig selv i den danske moderniseringsproces, hvis det ikke var som en saglig, kompetent og derfor politisk toneangivende samfundselite.
16
Indledning
Ser man nøjere efter viser det traditionelle billede af teknokratismen sig ikke at holde helt stik. Det forstyrres af tilbagevendende ideologiske udbrud, der daterer sig helt tilbage til det nationalliberale oprør i 1840'erne, og som med jævne mellemrum har vist sig i den offentlige debat sidenhen. Typisk skete det, når samfundsudviklingen var kommet i krise, og polyteknikerne derfor befandt sig i en prekær situation. Fremkomsten af en teknokratisk revolutionær bevægelse skete således først i trediverne under indtryk af verdenskrisen, uden at bevægelsen af den grund fik nogen større politisk gennemslagskraft i mellemkrigstidens mudrede politiske offentlighed. Forklaringen på den sporadiske teknokratismedebat skal søges i den højt priviligerede position, de ledende polyteknikere traditionelt har indtaget til dels i industrien, men især i det højere undervisningssystem og i den offentlige tekniske forvaltning på centralt og lokalt niveau. Mange seniorpolyteknikere sad solidt placeret som tekniske beslutningstagere i det politiske system, mens de nyuddannede polyteknikere måtte stå udenfor og ønske sig ind i magtens haller. Blev situationen særlig kritisk for de unge polyteknikere, kunne det komme op til overfladen som udbrud af teknokratisme i offentligheden. Når krisen var drevet over, forstummede den ideologiske debat igen. Moderniseringsprocessen i Danmark har betydet udviklingen af et sagligt forvaltningssystem, hvor der hersker en stærk bureaukratisk tradition for teknokrati uden teknokratisme. Teknokraterne beholdt deres politiske meninger for sig selv, og udstillede kun den priviligerede magtposition i offentligheden ved særlig festlige lejligheder som Den polytekniske Læreanstalts hundredårs jubilæum i 1929. Til daglig gik polyteknikerne mere stille med dørene, og efter 2. verdenskrig forstummede den teknokratiske debat blandt polyteknikerne helt. Til gengæld blev teknokratismen under besættelsen taget ideologisk op af Socialdemokratiet og formuleret som en del af strategien bag det velfærdsstatslige program i 'Fremtidens Danmark'. Udover uenighed om amerikansk scientific management har inspireret dansk ledelsespraksis eller ej, er der også uenighed om hvad man faktisk skal forstå ved Scientific Management. I perioden fra ca. 1910 til 1930 arbejdede ingeniører, psykologer m.fl. med at udvikle principper for videnskabelig virksomhedsledelse. Scientific Management var en bevægelse med flere udløbere. Udover den gruppe som forfægtede Taylor's principper, var der også andre, både enkeltpersoner og grupper af personer, typisk tilhørende samme profession, der arbejdede med 17
Marianne Rostgaard og Michael Wagner
alternativer hertil. Efterhånden udvidedes begrebet Scientific Management på denne måde til at omfatte stadig flere forskellige former for videnskabelig virksomhedsledelse. Som der redegøres for i Søren Toft Hansens artikel, er der således både tale om en specifik betydning af ordet og en bredere, mere almen, som også fordisme og den tyske rationaliseringsbevægelse måske kan inkluderes i. Søren Toft Hansen diskuterer dels forskelle og ligheder mellem de forskellige former for videnskabelig virksomhedsledelse, dels årsager til, at der i forskellige lande opstod forskellige traditioner herfor. Hvilken tradition der udvikledes i Danmark diskuteres ikke eksplicit i artiklen, men det er formentlig ikke uden betydning for den senere historie, at ideen om videnskabelig virksomhedsledelse bl.a. kom til landet gennem det danske socialdemokratis tætte kontakter til det tyske socialdemokrati i mellemkrigstiden. I den tyske tradition lagdes hovedvægten på rationalisering og produktivisme, så selvom Taylor og taylorisme ikke er ord der kan genfindes ret mange steder i den danske debat om industriledelse hverken i mellemkrigstiden eller perioden efter 2. verdenskrig, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ideer om videnskabelig virksomhedsledelse ikke kan findes også i mellemkrigstidens Danmark, bl.a. blev dele af tankegodset inkorporeret i den socialdemokratiske samfundsfilosofi allerede på dette tidspunkt. Med Marshallhjælpen igangsattes bestræbelser for at fremme produktiviteten i dansk erhvervsliv. Peter Kjær undersøger i sin artikel organiseringen af en dansk produktivitetspolitik i efterkrigsårene. De to spørgsmål som rejses er hvorfor produktivitetspolitikken ikke, som i visse andre lande, blev præget af konflikt, og, som et delvis svar herpå, hvordan produktivitetspolitikken institutionaliseredes i Danmark med Handelsministeriets Produktivitetsudvalg. Der fokuseres på hvilke aktører der indgik og kom til at forme idealer og modeller for ledelse og organisation. Hypotesen er, at der udvikledes en særlig "produktivitetsarena", og at det i sig selv var med til at fremme samarbejde og konsensus mellem aktørerne på denne arena, embedsmænd, organisationsrepræsentanter og konsulenter. Institutionaliseringsprocesen og udviklingen af en særlig produktivitetspolitisk arena er en del af forklaringen på konfliktløsheden i hvert fald på det overordnede, politikudformende niveau som er genstand for analyse i artiklen. Artiklen konkluderer, at produktivitetspolitikkens rolle først og fremmest blev at skabe en ramme for fortsat samarbejde og dialog, og at det var den vigtigste effekt, vigtigere end de konkrete, mere tekniske forslag til fremme af produktivite18
Indledning
ten, såsom tidsstudier o.lign. Overordnet set handler artiklen om hvordan nye idealer for ledelse etableres og hvordan der skabes konsensus mellem industriens og fagforeningernes repræsentanter, og mellem repræsentanter for statslige og private interesser. Med Ditte Reinholdts artikel er vi igen tilbage ved ingeniørerne, her med en professionsteoretisk indfaldsvinkel til ingeniørhistorien. I det indledende teoretiske afsnit redegøres der for forskellige professionsteorier, og artiklen har en tilgang, der fokuserer på relationerne mellem den eksterne udvikling og den interne udvikling af professionen. Med ekstern udvikling menes professionens omgivelser i form af ændringer i arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver, affødt af den almene udvikling i samfundet. I analysen af den interne udvikling i professionen er bestræbelsen på at etablere grænser til andre professioner og samtidigt videreudvikle og tilegne sig nye kompetencer omdrejningspunktet. Perioden efter 1945 er for det første karakteriseret ved en voldsom ekspansion indenfor ingeniørernes arbejdsfelt, for det andet ved en konkurrence internt mellem teknikum og civilingeniører. Herudover spiller staten, i skikkelse af undervisningsministeriet og dets regulering af uddannelserne en vigtig rolle. Ditte Reinholdts hypotese er, at professionsidealer, især blandt civilingeniører, kom under et voksende pres i 1980'erne. I disse år var ingeniørernes prestige faldende. Erhvervslivets helte var i 1980'erne ikke længere ingeniører, men økonomer, samtidigt med at arbejdsløshed var med til at sætte spørgsmålstegn ved ingeniørernes selvforståelse som en samfundsmæssig elite. Artiklen munder dog ud i en forsigtig optimisme på ingeniørprofessionens vegne - der er tegn på, at der i slutningen af 1990erne er ved at blive udformet en ny identitet, med "hybridingeniøren" der ikke længere er en teknisk specialist, men har fået nye og bredere kvalifikationer og funktioner som forbillede.
Perspektiver Hvilket billede tegner artiklerne samlet aflederskabet i dansk industri? Og hvor ved vi stadigvæk for lidt til at kunne sige noget videre herom?
19
Marianne Rostgaard og Michael Wagner
Hvis det holder stik, at den patriarkalske industrileder er mere udbredt som type end hidtil antaget, så tegner der sig et billede af perioden frem tilca.1910 præget af industriledere der ud fra en patriarkalsk tankegang deltog ikke blot i ledelsen af egen virksomheder, men også i ledelsen af samfundet ud fra en tankegang som grundlæggende var præget af en form for standsopfattelse. Forskellige grupper i samfundet havde forskellige rettigheder og pligter, og med til at være virksomhedsejer hørte en forpligtigelse overfor arbejderne. Denne forståelse udfordres af arbejderbevægelsen, både i virksomhederne og på samfundsniveau fra slutningen af 1890'erne og frem til ca. 1914. Organisationernes fremvækst i perioden er både årsag til og resultat heraf. Organisationerne kommer herefter til at indtage en vigtig rolle både for ledelse af virksomheder og samfund. Mellemkrigstiden er udover konsolideringen af organisationerne præget af vækst i eksisterende eller fremvækst af nye institutioner og en begyndende professionalisering. Professionsorganisationer og professionelle begynder at ytre sig i debatten om ledelse. Det er dog indtil videre uafklaret om diskursen havde nogen indflydelse på praksis! Mellemkrigstiden er på mange måder en periode præget af turbulens økonomisk og politisk, hvad det betød for industriledernes selvforståelse og muligheder for at agere på det nationale politiske plan, ved vi ikke meget om, og det er måske grunden til, at der let opstår en tilbøjelighed til at se på mellemkrigstiden som en form for optakt til udviklingen efter 1945, hvor der grundlæggende argumenteres for at ideerne var der allerede i mellemkrigstiden, men de blev først virkeliggjort i 1950'erne og 60'erne. Sammenfattende må mellemkrigstiden derfor karakteriseres som en periode præget af konflikt og konkurrerende lederskaber og vi mangler stadigvæk at få klarlagt hvilke spor mellemkrigstidens erfaringer satte sig i den efterfølgende periode. Det er ikke tilfældigt, at staten og de forskellige professioner og professionelle aktører er i fokus i de artikler der handler om perioden efter 1945. Staten kommer med den overordnede styring af nationaløkonomien - cand.polit.'ernes indtog i dansk politik i efterkrigstiden - til at indtage en ny rolle i samfundets ledelse. Der er en klar sammenhæng i efterkrigstiden mellem ideer om hvordan samfundsøkonomien skal planlægges og produktivitetspolitikken i industrien udformes. Praksis ved vi indtil videre igen mindre om. Det foreløbige svar på spørgsmålet om "amerikanisering" er, at der er tale om en import af ideer fra USA, men de overføres ikke direkte. Ideerne indoptages og transformeres i en dansk kontekst. 20
Indledning
Derfor er det mest interessante i diskussionen om fordisme og taylorisme i Danmark at se på hvordan ideerne indoptages og transformeres. Der er ikke tale om at kopiere hverken amerikanske produktionspricipper eller ledelsesidealer, men om at ideer omformes og principper tilpasses en dansk kontekst. Heri ligger måske også indirekte svaret på det indledende spørgsmål om demokratisk kapitalisme gemt? "Sonderweg" tesens oprindelige sigte var at forklare hvorfor moderniseringsprocessen i Tyskland producerede et autoritært styre (nazisme), og havde således som ambition at beskrive hvad der blev set som en afvigelse fra en "normal" moderniseringsprocess. Med Chandler m.fl. er der blevet udviklet nationale modeller, der tager sigte på at forklare udviklingen af forskellige typer af kapitalisme. Hermed lægges der op til at beskrive den overordnede udvikling i form af en række typologier eller forskellige udviklingsmodeller. Som forskningsstrategi kan vi gå videre ad dette spor, og i princippet beskrive en række nationale eller endog regionale kapitalismetyper svarende til antallet af kapitalistiske økonomier. Det betyder ikke, at der hermed nødvendigvis lukkes af for at se på betydningen af udenlandsk indflydelse eller fællestræk i udviklingen, samtidigt med at der på den anden side ikke lægges op til at alle lande følger et bestemt udviklingsmønster. Men med den vægt amerikansk økonomi fik fra århundredskiftet og den politiske prestige alt amerikansk fik efter 2. verdenskrig,fikUSA en placering især i efterkrigstiden som det land hvor bl.a. ideer om ledelse blev hentet fra, mens det i perioden før 1. verdenskrig snarere var fra Tyskland man hentede, om ikke ideer om ledelse, så ledere og kapital til dansk industri. Udenlandsk inspiration indgik derfor i udformningen af den særlige model eller type af moderne kapitalistisk samfund vi finder i Danmark, og som, hvis vi vil arbejde med en overordnet typologi, kan kaldes demokratisk kapitalisme.
21
Marianne Rostgaard og Michael Wagner
Noter 1. Se Heinrich August Winkler (hrsg.), Organisierter Kapitalismus. Voraussetzungen undAnfdnge. Gottingen 1974 og Alfred D. Chandler, Jr., Scale and Scope. The Dynamics of Industrial Capitalism. Harvard University Press, 1990. 2. Francis Sejersted, Demokratisk kapitalisme, Universitetsforlaget. Oslo, 1995, kapitel 5, Den norske "Sonderweg". 3.
Francis Sejersted, op. cit s. 178.
4. Marianne Rostgaard, "Samfundsudvikling og industriledelse på dansk i perioden 1880-1932". Småskrifter fra Historiestudiet, Nr. 2, Aalborg Universitet 1999. 5. Jfr. Thorkild Kjærgaard: "Gårdmandslinien i dansk historieskrivning". Fortid og Nutid, 1979-80, s. 178-191. 6. På synteseplanet har det mest radikale opgør med gårdmandslinien været Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie. 1880-1960. København 1982. 7. Detnyeste værkerherDa?isk!ndustri efter 1870bd. 1-5, Odense Universitetsforlag 1990-1997. 8. Per Boje, Ledere, ledelse og organisation, Odense Universitetsforlag 1997. 9. Per Boje, op.cit, Tabel 5.2. s. 130. 10. Eksempelvis Ole Hyldtoft, Teknologiske forandringer i dansk industri 1870-1896. Dansk Industri efter 1870, bind 4. Odense Universitetsforlag, 1996, s. 37-44.
22
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi: 18 teser om det industrielle ledelsesfelts historie i Danmark af Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
Indledning Det er en rodfæstet antagelse, at dansk erhvervsliv og især dansk ledelsespraksis er blevet amerikaniseret i løbet af dette århundrede, især i perioden efter anden verdenskrig. Amerikaniseringen indebærer, antages det, et stadigt stærkere islæt af amerikanske ledelsesforestillinger og organisationsmodeller i danske virksomheder. Vores udvikling og modernisering skulle således være sket efter amerikanske opskrifter. Amerikaniseringen er dermed en af de grundfortællinger, der er på banen, når de historiske betingelser og fremtidige muligheder for ledelse i Danmark diskuteres. I denne artikel vil vi forsøge at så tvivl om denne amerikaniseringstese. Formålet er således at stille spørgsmålstegn ved i hvor høj grad amerikanske ledelsesidealer, herunder specielt scientific management, har været med til at præge dansk ledelse i praksis. Vores påstand er, at betydningen af scientific management i en dansk sammenhæng er en anden end det sædvanligvis forventes. Det vil fremgå, at vi finder amerikaniseringens rolle er overdrevet, og at der kan være grund til at betvivle amerikaniseringsens dominerende indflydelse på dansk
23
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
ledelseshistorie. Som et alternativ til amerikaniseringsfortællingen vil vi derfor fremsætte et kompleks af hypoteser om, hvad der, i et historisk perspektiv, har karakteriseret og aktuelt karakteriserer dansk ledelse, de, der udøver denne, samt de medarbejdere, der arbejder under den. En sådan historisk kontekstualisering af spørgsmålet om ledelsesforestillinger og ledelsespraksis giver ikke blot en ny vinkel, hvorfra spørgsmålet om amerikanisering kan håndteres. Det giver os også mulighed for, at pege på den "Sonderweg", som udviklingen og moderniseringen af erhvervslivet i Danmark har antrådt. Vi søger med andre ord at skabe et system af hypoteser, som kan erstatte amerikaniseringsfortællingen med en anden fortælling, hvori amerikaniseringen spiller en mere underordnet rolle. Når amerikanisering generelt har været anset for at præge andre landes ledelsesudvikling og modernisering skyldes dette ikke mindst, at amerikanske ledelsesidealer har fået lov til at præge andre landes l e d e l s e s r e t (artikler i professionelle tidsskrifter, lærebøger ved højere uddannelsesinstitutioner), uddannelsen afledere (især økonomer og ingeniører) samt den praksis som udøves af ledelses- og virksomhedskonsulenter. Generelt har det været antaget, at hvis disse idealforestillinger slog igennem i de nationale debatter, i uddannelsen afledere og i konsulentydelserne, så ville det også føre til ændring mod amerikanisering af praksis og påvirke udviklingen af landets erhvervsliv (se f.eks. Guillén, 1994). Der har kun været få omhyggelige forsøg på at trænge ned på det praktiske plan, for at undersøge om der faktisk praktiseres amerikansk ledelse i forskellige lande i f.eks. Vesteuropa. Samtidig har der været meget lidt præcision om, hvad amerikanske ledelsesidealer omsat til praksis vil sige. Zeitlin og Herrigel ((eds), 1999, under udgivelse) har anført, at amerikanske ledelsesidealer både består af en lang række tekniske løsninger på enkeltproblemer, og en sammenhængende logik mellem disse enkeltdele. Selv i USA er det tvivlsomt om de tekniske enkeltelementer overalt blev implementeret i overensstemmelse med idealets logiske sammenhæng, i de fleste andre lande er det imidlertid tydeligt, at disse tekniske enkeltdele blev tilføjet en ledelses- og erhvervspraksis, der havde et helt andet omdrejningspunkt og andre kriterier for konsistens. Hybrydization har efter al sandsynlighed været efterkrigstidens dominerende islæt (Sabel & Zeitlin (eds) 1997). Endelig antyder en række moderne studier (f.eks. Djelic 1998; Kipping & Bjarnar (eds.) 1998), at der kræves omfattende ændringer i et lands erhvervsbetingelser, institutionelle apparat og statslige intervention for, at der 24
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
faktisk effektueres en forandring af den ledelsesform, som praktiseres. I Frankrigs tilfælde skulle en person med Jean Monnets baggrund og indflydelse ikke blot overføre ideerne og søge at komme til at dominere diskursen efter anden verdenskrig. Monnet måtte desuden få staten til at overtage magten over kapitalformidlingen, således at udlån af kapital fra bankerne under Marshallperiodens genopbygning af Frankrigs virksomheder blev betinget af, at de moderniserede efter de nye ledelsesidealer (store virksomhedsenheder, scientific management, introduktion af U- eller M-forms organisationer). Derudover måtte han skabe et særligt statsligt organ, som kunne sikre, at der kontinuerligt blev samordnet f.eks. ved Commisariat du Plan, og endelig måtte han bryde de eksisterende eliteuddannelsers prægning af akademiske kandidater ved at opbygge en hel ny eliteskole, École National dv Administration, der kunne udøve et kontinuerligt diffusionspres ved at sprede sine kandidater i industrien, i bankerne og i statsapparatet, og dermed sikre, at systemets enkelte dele transformeredes på samme tid og i samme retning. Eksemplet gør det muligt at formulere den første tese:
i | ! \ j | i l
Tese 1: I de fleste lande har amerikanske ledelsesidealer præget diskursen, j uddannelsen af ledelsesprofessioner og paradigmet for ledelses- og ! virksomhedskonsulenter; men kun få lande har udøvet et sådant kombineret \ institutionelt pres på virksomhederne, at amerikanske ledelsesidealer og - ! organisationsformer er blevet omsat i en konsistent praksis. I stedet virkede en \ række allerede etablerede institutioner og praksis sammen med de nye idealer j og skabte i hvert land et specifikt kompromis, hvis karakter burde udgøre fokus j for komparativ ledelsesforskning. \
Selv i Frankrigs tilfælde viser diffusionsprocessen sin paradoksale karakter. Ganske vist går man systematisk til værks; men denne systematik bryder dermed også med en række forudsætninger, som er tilstede i det amerikanske system. For det første betyder statens og bankernes engagement, at franske virksomheder får instanser at dele forretningsrisikoen med. For det andet bliver "eliten" selvrefererende, idet både principaler og agenter bliver domineret af ENA-kandidater. Økonomi og
25
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
politik bliver integreret og udgør et samlet karrieresystem for disse. Dermed er en lang række af forudsætningerne for det amerikanske ledelsesideals effektivitet fjernet. Når vi specifikt ønsker, at rejse et system af hypoteser om dansk ledelsespraksis, skyldes det, for det første, at viden herom er en forudsætning for at skabe en forestilling om, hvilke personlige og professionelle egenskaber, der skal udvikles for, at en leder kan siges at udøve en god ledelsespraksis i Danmark, dvs. vi har mulighed for at pejle os ind på, hvor diskursen, undervisningen og konsulentstøtte faktisk bør sætte ind. For det andet udgør dansk ledelsespraksis en nøgle til at forstå, hvordan det danske samfund faktisk er blevet moderniseret, og hvad der har bestemt dets udvikling i nyere tid. Argumentationen herfor er relativ simpel. Amerikanske ledelsesforestillinger udgør ikke kun en forestilling om, hvordan en bestemt gruppe i samfundet bør og skal opføre sig. Det er tværtimod en forestillingsramme, som har meget vide implikationer (se også Myklebust 1997). Gennem ledelsesidealer skabes der forestillinger om, hvad det vil sige at udvikle en moderne virksomhed, hvordan samspillet mellem sådanne virksomheder indbyrdes bør være, ligesom det fører til skabelse af bestemte incitamentssy stemer og interpersonelle relationer inden for virksomheden, som eventuelt realiserer eller understreger individet som et kalkulerende atomistisk subjekt engageret i ganske bestemte former for karrierer. Kort sagt: individ, organisation og samfund får tilskrevet en ganske bestemt udviklingsretning gennem disse princippers implementering, og denne udviklingsretning - som den er blevet formuleret gennem amerikanske ledelsesidealer - er, hvad vi har forbundet med modernisering i det hele taget overalt i den vestlige verden. Hvis vi derfor rejser tvivl om, hvorvidt amerikanske ledelsesidealer faktisk er blevet implementeret i f.eks. Danmark, rejser det samtidigt spørgsmålet om, hvad der i stedet har formet efterkrigsudviklingen: Hvad har i modsat fald præget individernes, virksomhedernes og samfundets stræben, og hvordan måles fremgang som fremgang?
26
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
Tese 2: Rejses der tvivl om amerikanske ledelsesfilosofiers praktiske betydning i et land, rejser det spørgsmål om den faktiske ledelsespraksis udvikling og forfinelse, samt et mere vidtrækkende spørgsmål om, hvori et specifikt samfunds progressive udvikling og modernisering faktisk består, samt hvilken rolle ledelse kan og skal spille i denne proces.
Denne artikel er ikke skrevet for at dokumentere, hvad vi ved. Den er skrevet for at skabe et helt system af hypoteser om de aspekter, som forekommer os vigtige, hvis vi skal lykkes i den hensigt, der er artiklens, nemlig at skabe mere realistiske forudsætninger for ledelses- og udviklingsforskningen i udviklede industrielle lande. Mange sysler med et enkelt eller to af de fænomener, som vi kommer til at berøre, og derfor bliver der i reglen kun rejst partiel kritik eller modificering af de herskende opfattelser af ledelse og udvikling. Vores ambition i det følgende er at skabe sammenhæng mellem sådanne partielle forskningsprojekter og stimulere til en dialog imellem dem.
At forske i ledelseshistorie Dansk ledelseslitteratur har i vid udstrækning bygget på en modernistisk tradition, hvor det traditionelle blev stillet op i modsætning til det moderne og rationelle, og hvor det moderne og rationelle har haft en tendens til at være identificeret med amerikanske forbilleder, mens det traditionelle identificeres med patriarkalske autoritetsforestillinger. I det omfang andre mere lokalt forankrede ledelsesidealer er blevet diskuteret, har der sjældent været tale om konkrete erfaringer og forløb; men snarere om ofte uklare forestillinger om bestemte kulturelt overleverede værdier, der antages at gennemsyre dansk ledelsespraksis. Vi har endnu kun få historiske analyser af ledelsestænkningens udvikling i Danmark, og endnu færre analyser af hvordan ledelsesrelationen faktisk er blevet organiseret i danske virksomheder.
27
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
Per Bojes bog Ledere, ledelse og organisation (1997) er et af de eneste større danske forsøg på at lave en mere sammenhængende fortælling om industriledelsens historie. Bogen rummer en lang række konkrete analyser af ledelseshistorien, men har ikke en mere systematisk overvejelse af betingelserne for at kunne skrive en dansk ledelseshistorie. Der mangler et forsøg på at problematisere leder- og ledelsesbegrebet, hvilket indebærer at den historiske beskrivelse i høj grad enten kredser om konkrete biografier eller taler om "industrilederne", som om de trods alle indbyrdes forskelligheder trods alt er een gruppe, om hvilken der kan skrives een historie. Genstandsfeltet synes desuden i en vis forstand at være givet på forhånd: Der er givet en række universelle funktionelle krav til virksomheder og ledere, som disse ledere og virksomheder må indfri. Processen mod dette slutscenarie undersøges; men det teleologiske endepunkt diskuteres knapt nok. En konsekvens af dette er, at analysen kommer til at underspille konflikter og indbyrdes modsætninger omkring ledelsesrelationen og blandt de, der på forskellig vis fungerede som ledere i dansk erhvervsliv. Det bliver heller ikke problematiseret, hvordan lederne faktisk leder, dvs. hvad der i forskellige sammenhænge har været konstitutivt for ledelsespraktikken. Vi foreslår derfor, at der i studiet af ledelse som et historisk genstandsfelt foretages tre skift i udgangspunkter for analysen: • Vi vil flytte tyngden i analysen fra lederen til ledelsesfeltet, og dermed til de sammenhænge, i hvilke nogen udstyres med autoritet og ressourcer til at udøve ledelse - og vi vil her fremhæve ikke blot de formelle juridiske betingelser for ledelse; men også ledelsens uformelle handlebetingelser; • Vi vil fremhæve, at ledelse (og institutionelle betingelser) ikke alene skal analyseres som et sæt af objektive egenskaber og sammenhænge; men også må forstås under hensyntagen til de konkrete og ofte institutionaliserede meningssammenhænge, inden for hvilke ledelse praktiseres og tilskrives forskellige typer af mening. • Vi vil endelig prøve at fremhæve diskontinuiteter, modsætninger og konflikter mellem den mening, der tilskrives ledelsespraktikken i den lokale sammenhæng - i det konkrete væv af relationer mellem f.eks. direktion, arbejdsledere og forskellige grupper af ansatte i enkelte virksomheder og
28
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
brancher - og den mening ledelsespraktikken tilskrives i forskellige diskursive og institutionelle sammenhænge på branche, nationalt og internationalt niveau.
Tese 3: Den historiske ledelsesforskning må tage sit analytiske udgangspunkt i modsætningen mellem lokale ledelsespraktikker og ikkelokale institutionaliserede meningssammenhænge, hvis den skal være i stand til at beskrive betingelserne for ledelse. I det tyvende århundrede er amerikaniseringen en central udviklingstendens i forhold til hvilken spillet kan analyseres.
Ledelsesfelt og autoritetssystem At lede, dvs. at dirigere, udstikke retningslinjer, fordele arbejdsopgaver og samordne indsatser, handler om udøvelse af autoritet, om udøvelse af legitim magt. Det handler om at etablere sådanne relationer mellem aktører, at bestemte aktører får retten til og muligheden for at definere bestemte handlingsveje som ønskværdige eller hensigtsmæssige. Autoritet ud fra denne opfattelse udgår ikke fra den, der udøver autoritet; men fra de, denne autoritet udøves over for (Barnard, 1938, p 163). Som Chester Barnard anfører, gælder det for ledere om at udøve ledelse inden for den "zone of indifference", som de ansatte har, hvis man som leder skal undgå at blive betragtet som udøvende illegitim magt i forhold til sine underordnede. Ledelse kan således ske i konflikt eller i harmoni med det underliggende autoritetssystem, som har udviklet sig historisk. Modsat "agency" teorien (f.eks. Jensen & Meckling 1976), som alene ser relationen mellem 'agent' og 'principal' som en kontrolrelation, og som søger at angive de forskellige mulige kontrolstrategier og disses problemer, så vil vi insistere på, at ledelsesrelationen bygger på og muliggøres af en delegering af legitim magt til 'principalen' fra gruppen af agenter. Principalens magt muliggøres og begrænses med andre ord af de forestillinger og regler for legitim magtudøvelse, der gælder for det pågældende ledelsesfelt. Dette indebærer, som bl.a. Barnard har vist, at 29
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
magtudøvelsens legitimitet må udgå fra agenterne, de ledede. Ledelse må, for at forblive legitim, holde sig til bestemte spilleregler der anses for gældende på et bestemt felt. Disse spilleregler behøver imidlertid ikke at udspringe fra selve feltet. Visse gør det og kan ses som resultatet af erfaringer gjort i tidligere samspil og konflikter. Andre spilleregler er udtryk for mere udbredte forestillinger og institutionelle strukturer. På ét niveau kan disse forestillinger og strukturer beskrives som samfundets mere grundlæggende værdier, normer og formelle strukturer vedrørende udøvelse af magt. På et andet niveau handler det om de historisk udviklede magtteknologier, der ikke blot muliggør magtudøvelse men også muliggør selvkontrol, selvovervågning og disciplinering. Ledelsens legitimitet er imidlertid ikke givet qua et bestemt relationelt mønster og et sæt afgivne institutionelle rammer. Ledelsespraktikken må ses ikke blot som udøvelsen af de ovennævnte instrumentelle funktioner (direktion, koordination osv.), men også som en stadig strategisk konstitution af aktører og kontekster som led i en identitetsdannelsesproces, hvor begivenheder og handlemuligheder forestilles og selekteres af ledelsesfeltets aktører. Ledelsen og ledelsessituationen må hele tiden 'fortælles' så fortid og fremtid, struktur og handlen kommer til at hænge sammen på en for parterne meningsfuld måde (Sabel & Zeitlin (eds) 1997, p. 9ff).
! | ! | j ! ] !
V
Tese 4: Hvis det skal lykkes at beskrive ledelsespraktikkens og \ ledelsesfeltets udvikling må følgende processer omfattes: 1) dannelsen af j den konkrete autoritetsrelation, der bygger på en egen historisk erfaring med \ interaktion mellem forskellige individer og kollektiver; 2) dannelsen af j ledelsesfeltets institutionelle forudsætninger gennem felteksterne processer j der former teknologier, forestillinger, institutioner og organiseringsformer; og j 3) de konkrete fortællinger om ledelse, som i konkrete sammenhænge \ forbinder erfaring, forventning, konkrete aktører og strukturelle muligheder, j
J
Pointen med denne inddeling er, at det ikke er muligt at drage slutninger fra organisatoriske strukturer eller alment udbredte ledelsesteknologier til den konkrete ledelsespraksis. Man må bestræbe sig på, at undersøge begge sfærer for at forstå de ændringer, der sker i ledelsespraksis, autoritetssystemet og i ledelsesdi skursen.
30
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
Vi tror samtidig, at en sådan forståelse er en vigtig brik til forståelse af et samfunds udvikling i det hele taget.
Scientific management og krisen i det amerikanske autoritetssystem I sit berømte værk Work and Authority in Industry anlægger Bendix (1974) det synspunkt, at scientific management kan anskues som et svar på en krise i det amerikanske autoritetssystem, der havde udviklet et skrigende behov for ny legitimering, som følge af den specifikke amerikanske udvikling. I korte træk kan argumentationskæden rekonstrueres som følger. I den traditionelle kapitalistiske epoke var det amerikanske system præget af en Darwinistisk/Spenceriansk opfattelse, der gik ud på, at de, der overlevede konkurrencen på markedet og udfordringerne fra "the frontiers", var særligt kapable mennesker. I USA var entreprenøren således omgivet af en aura af "survival of the fittest", bl.a. som følge af, at samfundet stort set var blottet for de klassedannelser, privilegier, aristokratier og eliter, som stadigt dominerede samfundslivet i det postabsolutistiske Europa. Konsekvensen var, at den amerikanske befolkning og arbejder var villig til at tildele disse entreprenører autoritet. Ved deres virksomhedsetablering og konkurrencedygtighed viste de, at de var i stand til at kæmpe sig op ved deres personlige egenskaber. Samtidig var arbejdsforholdet af arbejderne ofte set som temporært. Mange amerikanske arbejdere var emigranter, og når de tog lønarbejde skete det i bevidstheden om, at de ville tjene nok penge og lære tilstrækkeligt med fiduser til, at de kunne starte egen virksomhed, enten inden for industri og håndværk eller - for flertallets vedkommende - som farmere. Effekten på det amerikanske arbejdsmarked var hurtigtvoksende virksomheder, som blev præget af store investeringer i ny procesteknologi for at blive nogenlunde uafhængige af en socialt og geografisk mobil og derfor ustabil arbejdskraft, som aflønnedes med langt højere lønninger end i de fleste europæiske lande. De forcerede tekniske innovationer førte til stor-skalafordele og dermed opstod større produktionshierarkier, store salgsstyrker og ofte også vertikal integration af store dele af værdikæden, dels for at sikre forsyningerne mod omgivelsernes 31
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
opportunisme; men også for at skabe den nødvendige "infrastruktur", idet mange virksomheder blev skabt på bar mark, hvorfor de ikke som i Europa kunne betjene sig af et allerede udviklet industrielt miljø. Den samlede effekt af dette var, at magtdistancen til entreprenøren blev stadigt større, og i stedet blev arbejderne nu ledet af et omfattende ledelseshierarki, der agerede på ejerens vegne. Set ud fra synspunktet "survival of the fittest" havde disse funktionærer, selv om de var udnævnt af entreprenøren, ikke den forankring i det "self-made", der kunne give dem autoritet og legitimitet. I en lang periode blev de betragtet med lige stor skepsis fra såvel arbejdere som principaler (tænk f.eks. på Ford's hemmelige tjeneste i kælderen på Highland Park (Sorensen 1962)). Det var en periode præget af dyb mistænksomhed og mistillid mellem de forskellige led i principal-agentkæden. Det er i denne situation, at betydningen af Taylor' s scientific management bliver forståelig. Ved at udstyre industriens funktionærer med metoder, som lånte deres legitimitet fra videnskabelige måleteknikker og arbejdsmetoder, skabte han for det første en profession ud af en bureaukratisk middelklasse, som ellers sås som et fremmedelement i den amerikanske sociale sammenhæng. Ved at skabe forestillingen om betydningen af en "staff, der arbejder ved siden af "line" skabte han et samfundsmæssigt rum for dette lag af managere, og inden for dette rum kunne nu objektive kriterier for succes og fiasko etableres, som gjorde det muligt at disciplinere disse middelklassegrupper selv og dermed muliggjorde, at nepotisme, favoritisme og klientelisme kunne erstattes af eller dækkes ind under et klart meriteringssystem. Amerikanske virksomheder etablerede i forlængelse heraf et system af buffer-lagre, som gjorde det muligt at måle individuelle præstationer, både blandt ledere og arbejdere, således at "medarbejdere" kunne aflønnes efter deres individuelle produktivitet og ledere kunne forfremmes i forhold til, hvor store forbedringer, de magtede at implementere og dermed formåede at reducere omkostningerne pr. produceret eller solgt enhed. Ved at opsplitte både ledelsesmæssige og operative arbejdsopgaver i simple målbare enheder opnås desuden to sidegevinster. For det første opnår principalen større kontrol over sine ledelses-agenter, og for det andet bliver det langt lettere at rekruttere arbejdskraft, der efter kort oplæring kan gå ind og påtage sig et industrielt job, selvom denne ikke har været socialiseret til en industriel kultur, hvilket var tilfældet for mange emigranter, der især efter århundredeskiftet kom fra det agrare Østeuropa. 32
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
I et sådant system afhang fortsat udvikling ikke så meget af skridtvise forbedringer på det operative niveau og i linieledelsen; men derimod mere af udviklingen af stadigt mere sofistikerede metoder til optimering af storskalaproduktionen. Dette staff-arbejde skabte ubegrænsede muligheder for vækst i antal af karrierer for akademisk uddannede ingeniører, som gradvist monopoliserede viden om industrielle processer, produktudvikling, osv. således at de kunne etablere sig som "captains of industry" og indgå i den metamorfose med kapitalen, som David Noble (1977) har beskrevet som en bevidst proces, der skulle fjerne den sidste indflydelse, som måtte have været tilbage for andre medarbejdergrupper, f.eks. faglærte, inden for arbejderklassen.
Tese 5: Amerikanske ledelsesprincipper kan ses som et svar på den autoritetskrise, der opstod med opskaleringen af amerikanske virksomheder. Kravet på nye legitimationsprincipper bliver leveret fra den videnskabelige verden. Disse ledelsesprincipper havde især som forudsætning, at de skabte en interessekoalition mellem højtuddannede teknokrater og lavt-uddannet arbejdskraft, der tilsammen skabte et socialt felt, hvori det nye autoritetssystem kunne trives og blive uafhængigt af potentielt kritiske grupper. Kun få andre steder i verden var betingelserne til stede for, at skabe denne sammenhæng mellem ledelsesprincipper og ledelsespraksis.
Dansk ledelse: Fravær af autoriteter mindsker kravet på legitimitet Mange har tilskrevet Danmark en bestemt traditionel form for autoritet, og har set industrialiseringen som skabende et opgør mod denne "patriarkalske eller paternalistiske" autoritetsform. Dermed fremstår industrialiseringen som en udvikling, der slog den udvidede familiehusholdning i stykker, og som bragte en ende på den enhed, der rådede mellem f.eks. en håndværksmesters familie, hans ansatte og hans virksomhed. Også inden for landbruget findes der beretninger om,
33
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
hvordan de rige gårdejere begyndte at leve og spise i andre rum end deres ansatte under den rigdom, der fulgte i kølvandet på først korneksporten til England og andelsbevægelsens modernisering af dansk landbrug. Til denne historiefortælling knyttes også det fænomen, at til trods for at dansk fagbevægelse opstår relativt sent (i 1870'erne), så opnår den alleredei 1914 et større omfang end i noget andet land i Vesteuropa. Århundredeskiftets store strejker og lockouter kan i et sådan perspektiv tolkes som krisen i det danske autoritetssy stem. Her ophører husherrens uindskrænkede ret over sine ansatte. Det skulle i givet fald være her, at overgangen fra et traditionelt til et legalt bureaukratisk system sker med hyppige konflikter i arbejdslivet som fødselshjælpere. Vores første hypotese om det danske autoritetssy stems oprindelige karakter og følgende krise er en antitese til denne opfattelse. Den lyder:
Tese 6: Danmarks traditionelle autoritetssystem var ikke i udpræget grad patriarkalsk/ paternalistisk, og konflikterne omkring århundredeskiftet skal primært tolkes som en succesfuld kamp for at opretholde status quo, dvs. for at opretholde de bærende principper i det traditionelle autoritetssystem. Udviklingen i ledelsespraksis må derfor ses som et håndværksbaseret systems modernisering i takt med industrialiseringen, en modernisering der ikke fører til brud med det oprindelige autoritetssystem; men hvor nye ledelsespraktikker afprøves for at løse de dilemmaer, der opstår i det oprindelige autoritetssystem.
Når vi ikke anser det patriarkalske autoritetssystem for specielt dominerende i det førindustrielle ikke-agrare Danmark, skyldes det en række forhold. For det første, bliver det meget svært at påvise, at den etablering afdenpatriapotéstas (fædrene magt), som blev etableret i det romerske retssystem, kan genfindes i det danske (Westrup 1920). Det var dette system, der gjorde familien til samfundets grundenhed, hvortil knyttedes ejendomsretlige rettigheder over slaver og ansatte, der udvidede patriarkens dominans til oikos (den udvidede husholdning). "Familien" som institution var for danske håndværkssvende en mærkværdig konstruktion, som de på mange måder bevidst modarbejdede allerede i laugstiden. For det første
34
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
modarbejdede svendene ægteskabet i egne rækker, især for at bevare deres mobilitet, som var det mest effektive redskab til at "protestere" ved "exit" mod underbetalende mestre, og det var derfor i deres interne regler for adfærd tilladt at fratage en gift svend hans plads og værktøj, hvis en tilrejsende ugift svend kom til en mester for at søge arbejde (Dybdahl og Diibbeck 1983, s 75 ff). Ofte blev en svend først mester, når han giftede sig med en afdød mesters enke. Det er derfor usandsynligt, at ægteskabet havde noget særligt "helligt" over sig, og at relationen til "familien" var af den tætte karakter, som er kendt fra en række sydeuropæiske lande eller fra Kina. Både som svend og som mester var håndværkeren i vid udstrækning bundet til lauget, dvs. til det fællesskab, de var blevet en del af ved højtidelige ceremonier og ved forslag til rejseruter for rejsende svende gennem Europa, hvor fagets avancerede hemmeligheder kunne læres efter endt læretid. Laugenes regler, ritualer og ceremonier udstrakte sig ofte internationalt, og var derfor ofte en kilde til irritation for statsmagten, ligesom de indskrænkede de rettigheder til vilkårlighed, som et patriarkalsk system ville have tilladt inden for den udvidede familie og husholdning. Den rolle, som håndværksmestre kunne spille som patriarker inden for deres husholdning, var reguleret ved laugets mellemkomst. Lauget bestemte og institutionaliserede rettigheder og forpligtelser for både mestre, svende og lærlinge, og satte dermed grænser for, hvor frit en mester kunne disponere over sin arbejdskraft. Dermed være ikke sagt, at dette system var uden disciplinering og autoritet. Mestre og svende delte i forening den opfattelse, at først, når lærlingene havde udstået læretiden, blev de mennesker, og indtil det tidspunkt måtte de acceptere, at blive behandlet som "bæster" eller "råmateriale". På den anden side faldt det også tilbage på svende og mestre, hvis deres lærlinge ikke kunne leve op til svendeprøverne, som blev arrangeret af lauget. I Danmark slås dette system ikke i stykker som følge af en fremadskridende industrialisering. Det sker derimod ved næringsfrihedens indførelse og den lovgivningsmæssige ophævelse af laugssystemet. Effekten af lovgivningen er imidlertid ikke, at gruppen af mestre kæmper for at reetablere en gammel orden, mens svendene hylder en ny tid, hvor de er blevet frigjort fra en patriarkalsk afhængighed. Begge grupper arbejder på at reetablere laugsfællesskabet, men nu gennem mester- og svendeforeninger, som hver især søger at reetablere så meget af det traditionelle fællesskab som muligt. For svendene drejer det sig f.eks. om at sikre muligheden for at gå på valsen ved at sikre og organisere økonomisk støtte, 35
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
overnatningsmuligheder og uddannelser. For mestrene kommer det især til at dreje sig om uddannelsesmuligheder for lærlinge, sikring af alderdoms- og sygeforsorg for enker (der nu ikke længere kan regne med at gifte sig med en ung svend) os v., og der er nogenlunde enighed blandt historikere om, at når arbejdsgiver- og fagforeninger så hurtigt bliver en realitet i Danmark, skyldes det, at håndværket søger at reetablere sig under de nye legale betingelser. Det er også betegnende, at svendene snarere end at sky den "disciplinering", som mestrene ifølge Stephen Marglin (1974) kunne udøve i værksteder sammenlignet med i et "putting-out" (forlags-) system, gør kravet om, at arbejdet skal udføres i værksteder og ikke gennem et putting-out system til et af de første og mest udbredte krav fra den frembrydende fagforeningsbevægelse. Begrundelsen er den enkle, at når svendene arbejder sammen på et værksted, har mestrene ikke så stor en mulighed for at spille dem ud mod hinanden gennem individuelle aflønningsaftaler. Der er intet belæg for i de kilder, som vi har haft adgang til, at svendene kunne ønske sig at arbejde uden for værksteder for at slippe for den arbejdsdisciplin, som et klientelistisk forhold til patriarken ville have indebåret for svendene. Svendene prøver med alle midler at opretholde det "community", som de selv - og mestrene - er medlemmer af. Den u-intenderede effekt af svende- og mesterforeningernes kamp for at bevare laugssystemet er - ud over at de to nu kommer til at betragte sig som parter i lønspørgsmålet - at der etableres et uddannelsessystem bestående af lokale skoler og nationale fagskoler, som står for prøvning, og som standardsætter for de kvalifikationer, der knyttes til et bestemt fag, samt at mestrenes uddannelsesforpligtelse reguleres lovgivningsmæssigt i en lærlingelov, allerede fra 1888. Faget bliver kort sagt til et institutionaliseret arbejdsmarked, hvor muligheden for fri bevægelighed bliver gjort lettere, fordi kvalifikationerne standardiseres. Kort sagt, mestrenes mulighed for at udøve patriarkalsk ledelse over sin "husholdning" og etablere klientelistiske relationer til sine underordnede reguleres nu af staten og et marked i stedet for af lauget. I et sådant system kan mestrene efter al sandsynlighed udøve en betragtelig personlig ledelse, men kun hvis de samtidig lever op til de forpligtelser, som det formelle system foreskriver, ellers fratages de denne magt. Ledelsesfriheden er ikke begrænset op ad til: Mestre kan bedre deres omdømme ved at stille store krav til deres arbejderes dygtighed. De kan omvendt miste dette omdømme og idømmes
36
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
sanktioner, hvis de udnytter deres lærlinge og svende ved ikke at leve op til de oplærings- og arbejdsbetingelser, som systemet foreskriver eller som udvikles som standard for det pågældende fag. Samtidig er der sket en radikal forandring. Forholdet mellem mestre og svende er nu ikke længere en privat relation, der er reguleret alene gennem private foreninger internt. Offentligheden har gennem staten indblik i forholdet og kan påvirke dets udvikling, hvilket især finder sted ved at betone moderniseringen af kravene til oplæring og uddannelse, således at disse kan fornyes i den takt, som industrialiseringen skrider frem med. Også i Danmark indebærer denne industrialisering en stigende arbejdsdeling; men det er bemærkelsesværdigt, at fornyelsen af de håndværksmæssige uddannelser gennem skolerne hovedsageligt betoner teoretiske og arbejdstilrettelæggende aspekter, ligesom der - især på håndværksafdelingerne på høj skolerne - gøres en dyd ud af at kunne overskue den enkeltes arbej dsbidrag ud fra en større helhedsforståelse således at man egenhændigt kan tilrettelægge sit arbejde ud fra en forståelse af samspillet mellem ens eget og de andres bidrag til det samlede resultat (Mindedal Rasmussen 1942). I denne situation er det alt andet end selvindlysende, at arbejdsgiveren har ledelsesretten. Vi finder det derfor ikke mærkeligt, at danske arbejdsgivere må tilkæmpe sig denne ret som enformel rettighed, således som det sker i slutningen af det 19. århundrede. Havde der forudgående eksisteret et system som det romerske, der kombinerede patria potéstas (fædrene magt) med dominica potestas (husherrens ret over slaven) ville det snarere dreje sig om at afgive end formelt at fastslå en ledelsesret. Vi finder det også naturligt i et sådant system, at denne ledelsesret skal betales med en modydelse, nemlig ved anerkendelsen af fagforeningerne som legitime modparter, som den enkelte arbejdsgiver ikke bør forhindre sine medarbejdere i at være medlemmer af. Men selv om arbejdsgiverne tilkæmper sig ledelsesretten, finder vi ikke desto mindre, at denne ledelsesret må praktiseres på andre betingelser (inden for en bestemt "zone af indifference"), når arbejderne gennem deres socialisering og uddannelse er blevet optrænet i at lede deres eget arbejde. Det betyder, at større virksomheder i Danmark, får et langt ringere behov for at udvikle store ledelsesmæssige bureaukratier end systemer, hvor arbejdskraften har ringe eller meget svingende kvalifikationer, som tilfældet var det i USA. Det er derfor et 37
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
udtryk for det etablerede autoritetssystem i Danmark, at selv større virksomheder i ringe grad udvikler ledelsesmæssige bureaukratier. Forskellen i produktivitet mellem store og små virksomheder forbliver så tilpas ringe, at store dele af dansk industri bliver præget af små- og mellemstore virksomheder. Der opstår derfor ikke et behov for at legitimere en forandring hen imod en udbredt anvendelse af et stort lag af ledere som i den tayloristiske model i USA. Forståelsen for og af dette danske autoritetssystem i Danmark finder vi følgelig afgørende for, at vi forstår danske virksomheders behov for ledelse, de roller som ledere kan spille, samt den effekt de kan få for den gradvise modernisering og udvikling af det økonomiske system, hvor det fungerer.
Autoritetssystemet i Danmark 1860-1900 Når håndværkets autoritetssystem kunne stabiliseres i en sådan grad, at det end ikke ved århundredeskiftet var en selvfølgelighed, at industriejerne også skulle besidde ledelsesretten, så hænger det givetvis sammen med en række mere generelle politiske og samfundsmæssige udviklingstræk i tiden omkring og efter næringsfriheden. Vi skal her blot søge at fremhæve to faktorer. På den ene side, og som en umiddelbar reaktion på tabet af Slesvig-Holsten og dermed som udtryk for den gryende industrialisering og de liberaliseringstendenser, der gjorde sig gældende i diskussionen om næringsfrihed, dannedes der i Danmark en relativt omfattende selvhjælpsbevægelse på en lang række økonomiske og sociale områder. Et tidligt eksempel er brugsforeningsbevægelsen, der efter engelsk forbillede etablerede forbrugsforeningen for arbejdere og senere også bønder fra midten af 1860'erne. I eftertidens forståelse er denne tidlige selvhjælpsbevægelse blevet tolket som udtryk for patriarkalske idealer hos dele af borgerskabet, der ved hjælp af forskellige organisatoriske foranstaltninger (især de tidligste sparekasser) ønskede at bidrage til at forbedre levevilkårene for forskellige svage grupper uden samtidig at skulle betale store bidrag til fattighjælp. Derfor har man også fremhævet fremkomsten af den egentlige fagbevægelse og andelsbevægelsen fra 1880'erne som de centrale bevægelser, der skabte de pågældende gruppers identitet og uafhængighed i de sidste decenier af det 19. århundrede. Derved bortser man
38
Ledelse, autoritet og modemiseringsstrategi
imidlertid fra den myriade af sparekasser, syge- og alderdomsforeninger, begravelsesforeninger, byggeforeninger, forsikringsanstalter osv., hvorigennem forskellige grupper ved egen hj ælp, men ind i mellem også med de højere klassers bevågenhed, løste fælles problemer og derved var med til at skabe og forandre de institutionelle betingelser for det at virke i en markedsøkonomi. Tæller man hele denne bevægelse med fremstår selvorganisering og selvstyre - også i slutningen af 1800-tallet - som alternativer til både hierarkiske bureaukratiske organisationer og til klientelisme i et patriarkalsk system. På den anden side skabte den politiske situation i århundredes sidste årtier ganske specielt dårlige betingelser for at legitimere hierarkiske (og for så vidt også patriarkalske) former for magtudøvelse. "Forfatningskampen", der stod mellem en regering og statsmagt domineret af en konservativ godsejerfløj omkring Estrup og forskellige folkelige og politiske bevægelser, var med til at underminere statens og de traditionelle magthaveres legitimitet. Herved blev der grundlagt en stærk antistatslig og anti-hierarkisk tradition både blandt bønder, arbejdere og håndværkere. Det er betegnende for situationen i de sidste fire årtier af det 19. århundrede, at store dele af den danske befolkning organiserer de fællesskaber, som de tidligere har tilhørt på et mindre formaliseret plan, at de i disse grupper udpeger deres egne ledere blandt deres jævnbyrdige (peers), og at de begynder at konkurrere indbyrdes i fællesskaberne om at tage initiativer, der er til fælles bedste. For disse emergente grupper ville det under almindelige betingelser have været naturligt at rette sin opmærksomhed mod staten for derigennem at søge støtte. Provisorieårene forhindrede at dette skete. I stedet opstod der en indbyrdes rivalitet mellem grupperne om at øge gruppens relative anseelse i forhold til de andre grupper; og ledere blev sådanne, som kunne foreslå og gennemføre initiativer, som forøgede "gruppens relative anseelse.
39
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
Tese 7: Den legitimitetskrise, der karakteriserede det statslige autoritetssystem i Danmark, indebar at et horisontalt autoritetssystem kunne vokse frem og stabilisere sig i og mellem folkelige grupper. For at blive leder / en gruppe af ligemænd, måtte man opnå et omdømme som "den bedste blandt ligemænd", og for at opretholde positionen på de indre linier måtte man konkurrere med ledere af samme type på de ydre linjer. På de indre linjer udviklede selvorganiserede grupper et sofistikeret system for gensidig "monitorering", der gør det muligt for foregangsmænd at blive anerkendt og tilbyder dem et apparat, hvorigennem de kan virke; mens uklarheden om gruppernes indbyrdes status forblev uforløst; hvilket bl.a. forhindrede akademisk uddannede i at etablere det universelle meriteringssystem, der kunne føjes sig sammen med og forstærke det legalt rationelle bureaukrati.
! \ ! \ \ j j j \ j \ !
Det horisontale autoritetssystem og rivaliseringen om omdømme i Danmark sættes i system ved siden af og som supplement til markedets konkurrence. Ved at afholde årlige udstillinger kappes virksomheder i industri og håndværk om, hvem der kan frembringe de bedste nyheder. Andelsbevægelsen organiserer et sofistikeret system for at måle kvaliteten i mejeribrugets færdige produkter og der indføres kvalitetskontrolforanstaltninger over for de enkelte andelshavere, som gør det muligt at synliggøre ydelsers kvalitet og mængde helt ned til den enkelte ko og den foderblanding, som den er blevet givet. Husmændene arrangerer besøg på brug, hvor en særlig indsats har været gjort for at få et par få tønder land til at forvandle sig til rigdom og fremgang. Ved de årlige svende- og mesterprøver på håndværksfagenes nationale skole kappes håndværkets udøvere med hinanden om at frembringe den højeste kvalitet. Ordet "foregangsmand' får en særlig klang og betydning, idet ordet kombinerer betydningen af det anglo-saksiske entrepreneur og forestillingen om, at foregangsmanden ikke kun øger sin egen velfærd gennem sit initiativ, men samtidig også stiller sin vundne erfaring til rådighed for den stand, han tilhører. Hvor den amerikanske entrepreneur vinder sin spencerianske legitimitet ved at overvinde sine ligemænd i konkurrencen (the survival of the fittest) opnår den danske entrepreneur, foregangsmanden, sin legitimitet ved at bane nye veje for sine ligemænd og fremme sine egne interesser ved at hæve standen eller gruppens sociale anseelse. 40
Ledelse, autoritet og modemiseringsstrategi
Inden for industri og håndværk er det - efter vores opfattelse - dette alternative autoritetssy stem, der gennemgår en stille institutionaliseringsproces i forlængelse af Hovedaftalen 1899, først og fremmest i forbindelse med etableringen af det 'faglige reservat', som et af staten fritstående forhandlingssystem. Det kommer også til udtryk ved, at man fra politisk hold først relativt sent kodificerer moderne selskabsformer i Danmark, at man fastholder håndværkspræget og selvorganiseringen i det faglige uddannelsessystem, og at man først relativt sent bringer staten på banen som en socialpolitisk og økonomisk politisk aktør.
Ledelsesdiskurser og ledelsesinstitutioner i Danmark 1900-1990 Hovedaftalen i 1899 markerer ikke blot afslutningen på en periode af konflikt om autoritetssystemet i Danmark. Den markerer også starten på en udviklingen af moderne (akademiske) ledelsesdiskurser og -institutioner i en dansk sammenhæng. Processen kan anskues på to måder: dels som en stribe af forsøg på at udvikle og forme en alternativ legitimitetsbase for ledelse, nemlig den positive videnskab; dels som en kontinuerlig import af først tyske og siden amerikanske forestillinger om ledelse og organisation. Allerede fra omkring århundredeskiftet opstår gradvis en diskurs om ledelse, især om virksomhedsdrift, hvor virksomheden eller bedriften synliggøres og gøres til genstand for systematisk observation, beskrivelse og analyse med henblik på at angive måder at minimere de driftsmæssige omkostninger på (rationalisering). I denne italesættelse af bedriften sker der en delegitimering af erfaringen som kilde til autoritet, mens den rationelle kalkulation gøres til kernen i ledelsesgerningen. I perioden frem til 2. verdenskrig var der tale om en kombination af tyske, engelske og amerikanske inspirationskilder og en række mere selvstændig forsøg på i en dansk og nordisk sammenhæng at skabe en bedriftsvidenskab, der sammensmeltede elementer fra den økonomiske videnskab med ingeniørskunsten (f.eks. Kjær-Hansen 1928 og 1944). På det institutionelle niveau skete der en delvis formalisering af disse ledelsesforestillinger med oprettelsen af Handelshøjskolen i København i 1917 og 41
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
oprettelsen af kurser i driftsteknik på Polyteknisk Læreanstalt i begyndelsen af 1920'erne. Handelshøjskolens undervisning var dog domineret af praktiske emner: kontorfag, sprog, regnskabsvæsen osv., mens driftsøkonomien og herunder organisationsundervisningen kun optog en mindre del af pensum. Det samme var tilfældet på Polyteknisk Læreanstalt, hvor organisationsundervisningen også kun indgik som et supplerende element i en uddannelse, der først og fremmest prioriterede naturvidenskabelige og tekniske aspekter. Der blev ikke oprettet egentlige uddannelser i ledelse og organisation før 2. verdenskrig. På det overenstkomstmæssige område opstod der især op gennem 1930'erne en række konflikter i forbindelse med indførelsen af videnskabelige ledelses- og organisationsteknikker i danske virksomheder, hvilket førte til en række sager ved Voldgiftsretten, bl.a. omkring tidsstudier. Selv om Voldgiftsrettens afgørelser generelt syntes at styrke muligheden for at formalisere rationaliseringsbestræbelserne, så indebar de ikke en større rationaliseringsbevægelse i dansk erhvervsliv.
Tese 8: Før 2. verdenskrig var der kun en begrænset institutionalisering af en 'moderne' ledelsesdiskurs og moderne ledelsesteknikker og udviklingen af ledelsesdiskursen forblev et delelement i en bredere driftsøkonomisk- og driftsteknisk forståelse, der igen kun fik begrænset gennemslag i uddannelsessammenhæng - og endnu mindre i praktiske initiativer i industrien.
Ved 2. verdenskrigs afslutning skete der en revitalisering af diskussionen om ledelse og organisation i industrien, hvor især amerikanske ledelsesforestillinger kom i centrum. Efter en række private initiativer til fremme af rationaliseringen og med støtte fra Marshall-programmet oprettede Handelsministeriet i 1949 et Produktivitetsudvalg, der i de følgende år blev omdrejningspunktet i et storstilet forsøg på at institutionalisere en moderne ledelsesdiskurs. Produktivitetskampagnen var et forsøg på en mere organiseret overførsel af amerikanske ledelsesideer og -teknikker til Danmark gennem udsendelse af produktivitetsdelegationer til USA, besøg af amerikanske konsulenter i Danmark og samarbejde mellem amerikanske 42
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
og europæiske produktivitetscentre. Samtidigt var kampagnen også et forsøg på at sprede 'produktivitetsmentaliteten' i det danske erhvervsliv gennem informationskampagner, brancheundersøgelser, seminarer og uddannelsesinitiativer. Kampagnen fik stor opmærksomhed, i særdeleshed i begyndelsen af 1950' erne, men institutionaliseringen af produktivitetsarbejdet indebar ikke en grundlæggende forandring af autoritetssystemet i dansk industri. Lige fra starten udvikledes der en korporativ struktur omkring produktivitetsarbejdet, som gjorde fagforbund, arbejdsgiverforeninger og brancheforeninger til centrale spillere i definitionen af produktivitet. Denne korporatisering forhindrer også i første omgang dannelsen af mere selvstændiggjorte former for ledelsesmæssig ekspertise i f.eks. konsulentfirmaer og lignende. Den umiddelbare effekt af produktivitetskampagnen var således ikke en bred bevægelse for rationalisering og reorganisering i danske virksomheder, men i stedet en ressourcemæssig oprustning af interesseorganisationernes og statsadministrationernes teknokrati, der fik støtte til uddannelse og ansættelse af produktivitetskonsulenter og oprettelse af rationaliseringskontorer og produktivitetsenheder.
Tese 9: Produktivitetskampagnen i 1950'erne var det første koordinerede forsøg på at udsætte dansk industri for et institutionelt pres, der skulle lede til implementeringen af moderne, amerikanske ledelsesforestillinger i Danmark. Dette pres blev imidlertid formet og modificeret gennem produktivitetskampagnens tætte kobling til arbejdsmarkedsorganisationerne og statsapparatet. Det udgjorde et væsentligt omdrejningspunkt for formaliseringen og professionaliseringen af disse organers indbyrdes spil, en professionalisering, der kun berørte selve erhvervslivet i begrænset omfang.
Det er vores opfattelse, at de øvre lag i interesseorganisationerne ved at orientere sig mod den amerikansk inspirerede produktivitetskampagne samtidigt negligerede og undlod at vedligeholde den rivalisering omkring faglig og teknisk dygtiggørelse, d.v.s. det monitoreringsapparat, som håndværkets og industriens folk brugte til at måle sin fremgang ved hjælp af. Derved blev en potentiel modernisering af et 43
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
alternativt monitorerings- og autoritetssy stem på forhånd opgivet; men samtidig var de amerikanske forestillinger omkring produktivitetsforbedringer ikke i stand til at blive oversat til dansk på en sådan måde, at de fortrængte dette monitorerings- og autoritetssystem i praksis. Først i 1980'erne sker der igen en mere omfattende problematisering af ledelsesspørgsmålet i dansk erhvervsliv - og forsøg på at udvikle, udbrede og institutionalisere mere sammenhængende forestillinger om ledelse. Denne meningsdannelsesproces finder sted i flere sammenhænge, bl.a. i den erhvervspolitiske debat om dansk industris internationale konkurrenceevne med deltagelse af både politiske aktører, private råd og sammenslutninger og interesseorganisationer. Her gøres ledelsesspørgsmålet til et spørgsmål, der ikke alene handler om rationalisering og styring, men om dynamisk tilpasning til politiske og økonomiske omgivelser under hastig forandring. Gennem uddannelsessystemet, i konsulentbranchen og efterhånden også ved en fremspirende erhvervspresse sker der en institutionalisering af disse forestillinger, der i høj grad bygger på importerede ideer om mål- og resultatstyring, kvalitetsledelse, human resource management osv.
I j ! j j j
V
Tese 10: Det er først i løbet af 1980'erne, at der sker en mere gennemgribende institutionalisering af ledelsesdiskursen i Danmark, bl.a. i forlængelse af en problematisering af dansk industris konkurrenceevne og omstillingsevne. Denne institutionalisering bygger især på nyere ledelsesforestillinger, der spredes i et netværk af institutioner og organisationer omkring virksomheden.
j \ j j | I
J
Vores viden om denne seneste "kampagnes" praktiske effekt er endnu sparsom, og den bør derfor studeres ud fra en forståelse for, hvordan dansk ledelse i praksis egentlig har udviklet sig historisk set.
44
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
Udviklingen af ledelsespraksis og "fabriksregimer" - og amerikaniseringens effekter I det følgende vil vi udlægge en række historiske hændelser inden for håndværk og industri som udtryk for en gradvis ledelsesmæssig modernisering af et håndværkssystem, der undergår industrialisering. Vi vil se på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer et sådant system bærer i sig og ser derfor de ledelsesmæssige initiativer, som respons på dette systems iboende problemer, snarere end som imitation af udenlandske, primært amerikanske ledelsesforestillinger.
Tese 11: Dansk ledelse udvikles primært gennem en trial-and- error-proces, hvor man søger at løse de problemer, der opstår når en håndværkskultur, baseret på et horisontalt autohtetssystem, undergår industrialisering. Igennem denne proces afprøves de sociale gruppers ledelsesmæssige indifferens-zoner, og der opstår erfaring med bestemte organisatoriske modeller, der vides at virke. Det er disse praktiserede modeller, der bestemmer moderniseringens natur. I denne trial-and-error proces indgår naturligvis også inspirationer fra udenlandske, herunder især amerikanske modeller; men referencepunktet for de udenlandske modellers indre sammenhæng hidrører mindre fra deres oprindelige udspring end fra karakteren af den modernisering, der finder sted i Danmark.
Selvom de forskellige forbund af svende i slutningen af 1800-tallet forsvarede sine løninteresser ved bl.a. at være fortalere for organiseringen af arbejdet på "værksteder" i stedet for i et putting-out system, betød dette ikke, at man også var fortalere for "fabrikker". Set ud fra den gamle laugsorden udgør fabrikken på mange måder en "uting" og et radikalt brud med hævdvundne traditioner for håndværket - såvel for mestre, svende og lærlinge - og mange af de konflikter, der forekommer under den danske industrialisering kan da også med fordel forstås som vanskeligheder, der opstår, når man skal forbinde håndværksmæssige traditioner
45
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
og industrialismens fabrikker i en kombineret udviklingsproces, hvor de to principper finder et kompromis. Under den gamle orden havde de enkelte svende selv ejet deres "værktøj". Mestrene stillede lokaler, arbejdspladser (f.eks. i form af høvlbænke) og materialer til rådighed; men svendene medbragte selv de redskaber som de bearbejdede materialerne ved hjælp af. Med mekaniseringen på fabrikker var dette system ikke muligt at opretholde. Fabriksherrens ansvar forskød sig gradvist til et nyt domæne, som måtte få organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser. Det har uden tvivl været svært for de nye fabriksherrer at lære svendene at skelne mellem dit og mit værktøj, især i perioder, hvor der måske også har været uenighed om, hvad lønnen for et "hæderligt dagsværk" burde være. Ved at operere opportunistisk i dette ejendomsretslige ingenmandsland har såvel arbejdsgivere som arbejdstagere antageligt søgt individuelt at regulere sine indtægter. Svende, der har følt sig mistænkeliggjort har uden tvivl været mindre omhyggelige med vedligeholdelsen af værktøjer, ligesom værktøj en overgang måske har haft en tendens til at "blive væk" - hvad enten det nu skyldtes forsæt eller skødesløshed. I en af de første skriftlige beretninger vi har fra en dansk fabrik, nemlig Nyrops beretning om B&W (C. Nyrop 1873), gøres der da også meget ud af, at beskrive den "nye orden", som er blevet etableret her. Denne nye orden drejer sig først og fremmest om proceduren for udlevering af og kvittering for værktøjer om morgenen ved arbejdets start, og den modsatte trafik om aftenen ved arbejdets afslutning. Til proceduren er knyttet eftersyn og evt. efterfølgende reparation af værktøjer. Det er klart, at metoden først og fremmest skal ses som en procedure, hvorved man samtidigt nedbringer muligheden for opportunistisk adfærd og konflikter herom, men proceduren sikrer samtidigt også, at værktøjer og arbejdsredskaber altid er til rådighed og i god orden. Når vi hæfter os ved dette tilsyneladende ligegyldige aspekt omkring fabriksregimet, er det ikke tilfældigt. Sammenlignende observationer fra fabriksbesøg i mange lande viser, at danske arbejdere har en komparativt set meget omhyggelig omgang med værktøjer, maskiner og måleinstrumenter. Det er vores tese, at denne er effektueret ved indførslen af nævnte organisatoriske praksis, som samtidig har vænnet arbejdere og arbejdsgivere til en pedantisk punktlighed, hvad angår vedligeholdelse og nøjagtighed af værktøjer og maskinpark. De medarbejdere, der ikke påskønner og bidrager hertil kaldes af deres kolleger 46
Ledelse, autoritet og modemiseringsstrategi
mange nedsættende navne, ofte i sjov. I gentagne tilfælde fører skødesløshed imidlertid til udstødelse af arbejderkollektivet. Denne påpasselighed er i dag ikke længere ledelsesopgave; men er overladt til arbejdernes kollegiale socialisering og selvforvaltning. ^ j ! l | !
\
x
Tese 12: For at løse det ejendomsretlige skift fra svendenes værktøj til j fabriksherrens kapitaludstyr gennemførtes en ledelsesmæssig regulering, j registrering og vedligeholdelse af arbejdsredskaber, som førte til det ikke- j intenderede resultat, at maskiner og udstyr blev behandlet så det var egnet j til kvalitets- og præcisionsbearbejdning. j
J
Mens værkstederne i reglen var befolket af et og kun et håndværk, bragte fabrikkerne mange forskellige håndværk sammen under eet tag. Med den socialisering, som håndværket betjente sig af, dvs. overlevering af 'tacit' viden gennem (lærlingenes) imitation, måtte hvert håndværk udvikle og forfine sine egne, ofte ubevidste koder for disciplin og kriterier for godt arbejde og hvert håndværk havde sine egne kriterier for, hvad der var vigtigt at holde orden i. Kort sagt, arbejdsetikken blev vundet samtidig med færdigheden i et håndværk. For at kunne indse hensigtsmæssigheden i, hvordan arbejdet burde forløbe, måtte man have været udsat for denne dobbelte socialisering. For udenforstående, derimod, måtte disse uformulerede regler ofte forekomme irrationelle og uhensigtsmæssige, ikke mindst hvis man selv tilhørte et andet håndværk med andre etiske regler og med helt andre kriterier for, hvad der gjorde et arbejde til kvalitet og et bestemt arbejdsforløb hensigtsmæssigt. Når derfor industrialiseringen, som i Danmark, sker ved at bringe mange håndværk sammen i fabrikker, består en større ledelsesmæssig opgave i at få disse til at samvirke uden, at der opstår konflikt mellem de forskellige faggrupper, der ganske enkelt ikke forstår hinanden og ofte forarges over at "de andre" bryder de regler, som man selv sætter en ære i at følge. Vi tror, at dette kan være baggrunden for introduktionen af "fabriksreglementer" i 1890'erne , og dermed kilden til den sneboldeffekt, der fører til så mange strejker og lockouter, at arbejdsmarkedets parter tvinges til at regulere relationen til hinanden ved skabelsen 47
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
af en helt ny "grundlov", nye institutioner for forhandlinger og for samarbejde (eks. tillidsmandssystemet). Argumentationskæden kunne se sådan ud: For at komme bort fra en situation, hvor der bestandigt opstår konflikter mellem forskellige faggrupper, opstiller fabriksejerne i 1890'erne reglementer for at opretholde "ro, punktlighed og renlighed". Skønt hensigten er at forhindre, at de enkelte faggrupper uforsætligt kommer til at hindre andre faggrupper i at arbejde efter deres etiske og professionelle standarder, rejser ledelsesinitiativet protest fra alle faggrupper. Grunden er, at alle faggrupper har ment, at de selv var i stand til at holde disciplin i egne rækker, og derfor blev det betragtet som værende i strid med gruppens og individernes "ære og værdighed", at blive underlagt "eksterne" bestemmelser herom fra "ledelsen". I parentes bør det bemærkes, at sådanne bestemmelser ville være naturlige i et traditionelt patriarkalsk/paternalistisk system, hvor arbejderne betragtes som børn og ledelsen som "forældre". Det interessante er, at alle fagområder går med i protesten, iværksætter strejker m.m. og er parate til at sætte sine familiers velfærd over styr i denne Danmarks mest omfattende arbejdskamp. Når arbejdsgiverne vinder "retten til at lede og fordele arbejdet" og får denne ledelsesret stadfæstet i arbejdsmarkedets grundlov, skal det ikke ses somen triviel og selvindlysende ting. Vi ser det som en samtidig tilkendegivelse af, at de enkelte faggrupper faktisk pr. tradition har haft ansvaret for at lede sig selv inden for gruppen, gennem det vi ovenfor har kaldt, horisontale autoritetsrelationer og monitoreringsteknikker, hvorfor de ikke har set det som en selvfølge, at arbejdsgiveren skulle have denne ret. Omvendt har arbejdsgiverne haft behov for at kunne udøve en sådan ledelse for at sikre, at de individuelle gruppers udøvelse af deres profession ikke kom til at hindre andre grupper i det samme på fabrikker med mange forskellige faggrupper. Hvad arbejdsgiverne får stadfæstet er altså retten til at gribe ind gennem ledelsesmæssige tiltag, når faggrupper ved at forfølge deres etiske regler uforvarende kommer til at modarbejde andre grupper. Tiltaget må således ses som en klar organisatorisk nyskabelse, som muliggør samvirket mellem håndværk inden for rammerne af en industriel virksomhed. Det er også interessant, at arbejdsgiverne ved tillidsmandssystemets indførelse kort efter får skabt forudsætningen for, at de etiske og professionelle konflikter kan udspilles verbalt og forblive latente, således at det bliver muligt at tage ledelsesmæssige skridt, som løser samarbejdets problemer uden samtidig at 48
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
frustrere alles eller nogle af gruppernes "ære og værdighed". Tillidsmandssystemet betyder imidlertid samtidig, at der opstår en inter-faglig rivalitet grupperne imellem om at få egne standarder for etik og professionalisme til at gælde for hele virksomheden. Det fører for det første til en konkurrence om at uddanne tillidsmændene i at formulere sådanne krav, og for det andet en rivalisering mellem grupperne om at udvise sådanne etiske og professionelle standarder, at gruppens omdømme ikke står i modsætning til tillidsmandens forhandlingsmæssige bestræbelser. Ofte ville gruppen med det bedste omdømme få valgt fællestillidsmanden fra deres midte og derfor få en dominerende indflydelse på de normer og standarder, som kom til at gælde for hele fabrikken. Sådanne forhandlings- og omdømmespil har naturligvis lettet ledelsens arbejde meget, måske næsten gjort det unødvendigt, at påberåbe sig den formelle ledelsesret. Men det kan også have haft u-intenderede effekter, i og med den gruppe, der dominerede standarder og normer, ville gøre arbejdspladsen attraktiv for netop deres egne fagfæller, mens andre fag sandsynligvis ville finde fabrikken mindre attraktiv. Derved har selektionen af specialisering over tid for fabrikken været behæftet med en vis slagside, som gjorde det strategiske råderum for ledelsen til at bestemme udviklingen mindre. Fra dette "regime" har danske fabrikker imidlertid arvet vanen omkring "ro, punktlighed og renlighed" og en komparativ inspektion af danske og udenlandske virksomheder vil ikke kunne undgå at bemærke, hvordan renlighed og orden gør det muligt for enhver at orientere sig på fabrikken, at finde de rette materialer og at undgå at de bliver snavset til af det skidt, der ellers flyder i rigelige mængder i mange andre landes fabrikker. Men oprydning og renlighed er uden tvivl et af de mest effektive midler til at undgå, at forskellige faggrupper kommer til at hindre hinandens arbejde, og at de derfor ryger i totterne på hinanden. En anden metode til at mindske sådanne sammenstød var at lade fabrikkerne opsplitte i mange forskellige værksteder, hver forbeholdt sit håndværk og med hver sin værkfører, der i reglen var udvalgt ud fra princippet "den bedste blandt ligemænd". På den måde blev danske fabrikker oftest til en broget samling af værksteder, der kunne arbejde sammen om skiftende konstruktionsopgaver, hvilket da også blev deres speciale i international sammenligning.
49
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
Tese 13: Ro, punktlighed og renlighed blev det ledelses-kodeks, der tillod de mange forskellige håndværk at samvirke i de enkelte fabrikker. Derimod lykkedes det ikke at samle dem i en fælles integreret produktionsproces. De mange håndværk samvirkede; men de enkelte håndværk gjorde det i reglen med udgangspunkt fra hvert sit specialiserede værksted, hvor bestemte typer af bearbejdning og materialer snarere var koncentreret ud fra et håndværksspeciale end ud fra et helhedsperspektiv omkring logistikken i fabrikken. Denne kombination tillod derfor danske industrivirksomheder en specialisering på større konstruktionsopgaver, som krævede bidrag fra mange forskellige håndværk, kombineret efter den enkelte ordres behov.
Under overgangsperioden fra laugstiden til næringsfriheden havde mange svendes fagforbund som kongstanke og hovedkrav at få gennemført "akkordlønninger" i form af lønkuranter, der var udformet som kataloger over hele produkter, samt hertil knyttet en pris for arbejdslønnen ved deres produktion. Baggrunden er naturligvis, at man ønskede at standardisere lønnen for et givet stykke arbejde, hvad enten dette nu skete på et værksted eller gennem et "putting-out" system. Lønkuranterne er ikke mindst interessante, fordi de angiver lønnen for et helt komplekst produkt, og derfor overlader det til den faglærte svend at organisere og lede en kompliceret arbejdsproces på den mest hensigtsmæssige og økonomisk givende måde for svenden selv. Det er derfor også forståeligt, at disse lønkuranter bliver mødt med modstand, især fra de største arbejdsgivere, som antageligt har set, at dette lønsystem ville mindske deres mulighed for selv at tilrettelægge og lede arbejdet og i stedet tvinge dem til at overlade udviklingen af arbejdsdelingen på fabrikkerne til svendene selv. Når arbejdsgiver- og fagforeningerne efter 2. verdenskrig i enighed går ind for udbredelsen af "akkordlønninger" som et middel i moderniseringen af danske fabrikker efter amerikansk forbillede, har det uden tvivl været betragtet med undren af medlemmerne i begge lejre. Arbejderne, fordi de nu tilsyneladende fik deres krav gennemført; arbejdsgiverne, fordi deres ledelsesret nu syntes at blive indskrænket gennem initiativer fra deres egen forening.
50
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
Vi har andet sted omtalt (P.H.Kristensen 1997), hvordan de nye lønsystemer for det første får betydning for, hvem der forfremmes til mellemledelsespositioner, og for det andet for hvordan arbejderne udnytter deres faglige dygtighed til at få målt et resultat, når "tidsstudierne" bliver udført, og arbejder på en helt anden måde, når de igen er overladt til sig selv. På denne måde bliver evnen til at omgå eller underminere "tidsstudierne" til et mål for faglig dygtighed i det horisontale autoritetssystem mellem kolleger, hvor den enkelte arbejder vinder sit omdømme. Effekten er, at mellemlederne nu udvælges blandt de, der er mest motiverede og har de bedste forudsætninger for at gennemskue de faglærtes undermineringsspil. Følgelig må arbejderne udvikle endnu højere færdigheder eller dygtighed i at manipulere med rationaliseringsbestræbelserne, og det er derfor vores tese, at en stigende del af den dygtiggørelsesenergi faglærte udfolder i 1960'erne allokeres i dette spil. Samtidig introduceres "tidsstudier" på fabrikker, der er opdelt på værksteder, hvilket betyder, at man søger at introducere store seriestørrelser i et system, der er skabt til at samarbejde om enkeltprojekter. Effekten er at de produkt-dele, der skal undergå bearbejdning skal siksakkes på hver sin måde gennem mange værksteder før de endelig når til montageafdelingen. Denne kombination vil uvilkårligt medføre lange gennemløbstider og store lagerbeholdninger. Den gennemført onde cirkel, som opstår herved, er for os at se de amerikanske ledelsesprincippers vigtigste bidrag til udviklingen af dansk ledelsespraksis. Den fører som konsekvens til, at alt i dansk arbejdsliv bliver anderledes, end det giver sig ud for at være, og at flere og flere ledelsesopgaver og mere og mere arbejdstid bliver brugt til at vedligeholde det åbne eller skjulte forhandlingssystem, som det har fremkaldt. Hvor det tayloristiske system i USA kunne siges at føre til mere gennemskuelighed, fører dets introduktion i danske virksomheder til fuldkommen uoverskuelighed og til meget komplicerede spil, hvor grupperne på forskellige trin af hierarkiet bidrager til at umuliggøre hinandens opgaver (se f.eks. spillet omkring forskellige lønsystemer i P.H.Kristensen 1986). Det er vores opfattelse, at den mistillid i forholdet mellem den formelle ledelse og de ansatte, som var effekten af dette spil, var tæt på at ødelægge dansk produktionsliv i tresserne og halvfjerdserne. Når dette ikke skete, skyldtes det, at der i tide blev taget skridt til at ignorere de bagvedliggende ledelsesidealer (se senere).
51
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
Men alligevel har dette fabriksregime sat sig varige spor. Faglærte og andre ansatte har lært effekten af at kende sit maskineri og sin arbejdsplads til bunds. Det var denne indsigt, der gav autonomi i forhold til de skiftende lederes forsøg på at udsætte arbejderen for forskellige ledelsesmæssige manipulationer og incitamentssystemer. Lektien er, at ved teknisk snilde opnår man evnen til at forhandle behændigt med sine foresatte, som kun har begrænset indsigt i den enkelte arbejdsplads, og det giver mulighed for at forhandle med arbejdsgiveren, næsten som om man var en selvstændig underleverandør i forhold til en kunde. Danske fabrikker undergik således under den tayloristiske fase en udvikling, hvor de snarere blev disintegreret - fra mange "selvstændige" værksteder til mange selvstændige arbejdspladser - "under eet tag". Hvilket kunne udlægges som en udvikling i retning af mere håndværksmæssige organisationsformer, snarere end hen mod mere industrielle. Forlag-systemet vandt indpas indenfor fabrikken.
Tese 14: Anvendelsen af scientific management på danske industrivirksomheder skabte en ond cirkel, hvor de faglærtes faglige dygtighed blev brugt til bevidst underminering af tidsstudiesystemet, og hvor oprustningen af ledelsesmæssig kompetence derfor kom til at dreje sig om at underminere undermineringen. Det førte til et kompliceret forhandlingsspil, der individualiserede den enkelte arbejdsplads, og som gjorde fabrikkerne til konglomerater af individuelle arbejdspladser, der indbyrdes fungerede som om de var dele afet forlagssystem. Effekterne af scientific management kan derfor siges at have været de-moderniserende - en tilbagegang mod det disintegrerede håndværk.
Under 1980' erne ændredes dette produktionskoncept radikalt (se P.H. Kristensen 1990). I tilbageblik kan det siges, at de individuelle arbejdspladser blev re-integreret i produktionsceller for at mindske gennemløbstider og dermed lagerinvesteringer. Hvor mellemlederne før blev udvalgt blandt dem, der var specielt dygtige til en bestemt type bearbejdningsmaskine, krævedes der nu evnen til at få mange forskellige specialister til at spille sammen med mange former for maskiner på en sådan måde, at gennemløbstiden kunne minimeres selvom produkternes
52
Ledelse, autoritet og modemiseringsstrategi
forskellighed og variation steg. Lønsystemerne blev ofte ændret til tidløn eller til gruppeakkorder. Til dette nye organisationsprincip var også knyttet ambitioner om at få arbejdskraften til at rotere mellem forskellige arbejdspladser. Denne form for fleksibilitet stod imidlertid i strid modsætning til de erfaringer, som arbejderne havde gjort sig under den forudgående fase, og i stedet søgte de at udnytte den fleksibilitet, der var på deres individuelle arbejdsplads til at imødekomme det krav på konstant omstilling, som organisationsformen fordrede. Skiftet havde derfor den følgevirkning, at den fik arbejderne til at konkurrere indbyrdes om at kunne omstille maskineriet hurtigt og teknisk sofistikeret, således at de på denne lidt akavede udgave af det japanske produktionsideal realiserede en dynamik i deres spil om kollegialt omdømme, som også virksomhedslederne og -ejerne kunne høste fordele ved. Inden for rammerne af denne produktionsform har det pludselig vist sig muligt at lave dramatiske forbedringer af omstillings- og gennemløbstider. Men i stedet for ledere, der har kendskab til og betjener sig af generelle ledelsesmæssige metoder, har det vist sig, at det kræver ledere, der har arbejdernes fortrolighed, således at man kan udnytte den dygtighed konstruktivt, som i den tidligere fase blev udnyttet til destruktive spil om lønnen. Ledere skal allerede, mens de var arbejdskammerater, have bevist, at de ikke falder dem, der viser dem fortrolighed, i ryggen. Det forudsætter mere end et rent generalieblad; det forudsætter et tæt beskrevet blad, som gør det muligt for arbejderne at tolke tvetydige handlinger i en positiv retning. Kort sagt lederens omdømme som menig medarbejder er hans eller hendes vigtigste arbejdskapital i en efterfølgende funktion som leder.
53
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
Tese 15: Omstillingen af danske virksomheder til "det flydende samfunds" betingelser er sket overraskende smertefrit. Opgivelsen af teknikkerne fra scientific management har i sig selv afskaffet det dobbeltsidige undermineringsspil, som dominerede relationen mellem arbejdere og ledere. Men fleksibilitetens form har måttet ske på baggrund af de erfaringer, som arbejderne har gjort sig i den forgangne periode. Det betyder at de opbygger fleksibilitet ved at kende den individuelle arbejdsplads til bunds snarere end ved evnen til fleksibelt at flytte fra den ene arbejdsplads til den anden, som i det japanske system. At kunne forsvare sin arbejdsautonomi ved specialiseret viden om den individuelle arbejdsplads ligger uden for den indifferens-zone, hvor ledere kan eksperimentere med nye organisations- og ledelsesteknikker i dagens Danmark
Autoritetssystemer blandt og ledelse af marginelle grupper Den udvikling af danske fabriksregimer, som vi har fremsat teser om i det foregående, angår hovedstrømmen i den danske udvikling. Som det ses drejer det sig snarere om en eksperimenterende modernisering af håndværket end en systematisk industrialisering efter amerikansk mønster. Den er imidlertid ikke dækkende for hele den danske udvikling.
54
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
I j ! j ! j ! | ! '
V
Tese 16: Hvor grupper af ansatte har været uden intern rivalitet om fagligt ! omdømme i forhold til deres arbejdsliv i industrien, har hierarkiske \ ledelsesformer, herunder også amerikanske, haft langt lettere ved at trænge ! ind og få varige konsekvenser på den måde arbejdet ledes på, de j udviklingsidealer som virksomhederne efterstræber, samt de \ organisationsformer som de betjener sig af. Ufaglærte arbejdere uden \ special-arbejderuddannelse, d.v.s. især kvinder og mandlig arbejdskraft med | en landbrugsbaggrund har udgjort en om ikke villig så dog ikke særligt j modstandsdygtig arbejdskraft, der er blevet underlagt amerikanske \ ledelsesprincipper og -teknikker. j
J
Som det ses drejer det sig især om befolkningsgrupper som betragter industriel beskæftigelse som et biprojekt i deres liv. Det er f.eks. mennesker, der søger arbejde i industrien for at overleve med et husmandssted eller for at løse en kort kriseperiode i deres egentlige "karriere". I begge tilfælde er der tale om grupper, som har klare kriterier for menneskelig udvikling inden for et gruppetilhørsforhold, men denne opfattelse er samtidig ikke knyttet systematisk sammen med et arbejde i industrien. De anser hverken deres omdømme eller karriere for knyttet til industrien, og derfor findes der ingen gruppemæssig loyalitet, kappestrid eller disciplin, som kan rejse en gruppemæssig skepsis over for nye ledelsesmæssige ideer. Ledere har over for sådanne grupper en meget betydelig frihed til at introducere nye ledelsesmetoder. Denne form for arbejdskraft fandt udbredt beskæftigelse i mejerier, slagterier og jern- og metalvarefabrikker i landdistrikterne, i tekstil- og beklædningsindustri og senere også inden for elektronikindustrien i byområder. Alligevel udgør den en mindre strøm. Det skyldes især, at Dansk Arbejdsmandsforbund allerede under krisen i trediverne indså, at skulle den sikre sine medlemmer beskæftigelse i konkurrence med de faglærte måtte man ty til det samme middel, som dem, nemlig uddannelse. Med dannelsen af først Arbejdsteknisk Skole under 2. verdenskrig og ved skabelsen af Specialarbejderskolerne i 60'erne skaber arbejdsmændene det institutionelle værktøj, der gør en sådan konkurrence mulig. Der udvikles gradvis modulære
55
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
uddannelsestilbud, som kan sammensættes over et langt forløb, og som kan give samme kompetence som for faglærte. Inden for helt nye tekniske områder kommer tekniske- og specialarbejderskoler til at konkurrere om at udbyde kurser i den nyeste teknologi, således at der institutionaliseres en rivalitet mellem faglærte og ufaglærte medarbejdergrupper, en rivalitet, der også fører til en optrapning af kravene om at opnå et godt omdømme inden for de enkelte grupper. Med andre ord, det autoritetssystem, som herskede traditionelt inden for håndværket, og som var blevet fornyet gennem et system af tekniske skoler for industrialiseringens faglærte, udbredes i 1960'erne med specialarbejderskolerne, som officielt havde påtaget sig at oplære ny arbejdskraft i taylorismens simple rutineopgaver, til store dele af de såkaldt ufaglærte, hvorved det horisontale autoritetssystem blev forstærket med endnu en rivalitets-proces mellem grupperne. Et stort flertal af danske arbejdere var fra da af indvævet i en dygtiggørelsesspiral, som nok kunne ses som en særlig dansk måde, at leve op til amerikaniseringen på; men som havde den effekt, at arbejderne selv og ikke ingeniørerne, som i USA, var de, der fik tildelt "ejendomsretten" til industriel viden.
Ingeniørprofessionens placering i det danske autoritetssystem Hvor den amerikanske ledelsesideologi og U-forms organisation udpeger ingeniøren til de systematiske forbedringers rollehaver og samtidig udstikker et "social space" i selskabernes "staff function" er deringen selvindlysende rolle for ingeniøren i den hypotetiske fremstilling af udviklingen i dansk ledelsespraksis, som vi her har skitseret. Tværtimod, kan man næsten sige. Hvis ingeniøren trænger sig ind på den dygtiggørelses-rivalisering, som vi har påstået foregår inden for og mellem grupper af faglærte- og specialarbejdere, så må ingeniøren finde sig i, at dette sker med de våben, som de faglærte har valgt, og med spilleregler, der ligger langt fra ingeniørprofessionens egne spilleregler. Ingeniøren indgår med sin abstrakte, principelle og teoretiske industrielle viden; men må konkurrere med de faglærtes praktiske, konkrete og teoretiske viden. Når ingeniøren i Danmark, i
56
Ledelse, autoritet og moderniseringsstrategi
modsætning til sin amerikanske kollega ikke får givet sit "social space" gennem et konstitutionelt ideal for virksomheder, skal ingeniøren vinde sit fodfæste i de mange små konkrete spil om praktiske løsninger, hvorved man vinder sit omdømme inden for og blandt grupperne på en dansk fabrik. Og det kræver personlige egenskaber, som kun få har forbundet med ingeniør identiteten. / ! j i j ! | ! | ! j
V
\ Tese 17: Bevarelsen og den uddannelsesmæssige forstærkelse af den ! faglærte arbejder som den ejendomsretlige ihændehaver af industriel viden j fjerner det sociale rum, hvori den amerkanske ingeniør fandt sin historiske \ styrke og overtog ledelsen i det amerkanske produktionssystem. Over for j det dobbeltsidige undermineringsspil, som foregik mellem ledere og i arbejdere på danske fabrikker, måtte ingeniørprofessionens videnskabelige j metodeudvikling og -måleteknikker komme til kort. Industriens arbejdsgivere \ havde langt større nytte af at forfremme sådanne folk til mellemledere, som j kendte arbejdernes undermineringsspil indefra. D. v. s. mellemleder-hierarkiet | var befolket af efteruddannede faglærte. j
J
Det er derfor indlysende, at akademisk uddannede ingeniører har haft langt lettere ved at trænge ind på fabrikker, hvor kvinder eller husmænd har domineret lønarbejdet; mens vi finder få rent akademiske ingeniører på de faglærtes bastioner, som jern- og metalindustrien og træ- og møbelindustrien. Vi vil derfor påstå, at danske akademiske ingeniører spiller en marginal rolle i dansk industri, at de har kompenseret herfor primært ved at danne deres egne, ingeniørtunge virksomheder inden for projekterings- og konsulentbranchen, og at deres interaktion med kernen i dansk industri primært sker gennem markedet - som transaktioner med virksomheder, hvor det er andre grupper, der dominerer organisationen. Baggrunden herfor er kompleks. Til trods for at H.C. Ørsted oprindeligt så oprettelsen af Polyteknisk Læreanstalt i 1829 som en måde at fravriste håndværket sin indflydelse i dansk næringsliv på, blev det 19. århundredes kampe for civilingeniørernes sociale plads drejet i en
57
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
anden retning. Ved at organisere systematisk kritik af de projekter, som militæringeniører gennemførte i den civile sektor, skabte civilingeniørerne sig gradvist en betydelig placering inden for den statslige sektor i Danmark. Det var et fåtal, der de facto fungerede som ingeniører i den private industri ved århundredskiftet, og selv om behovet for ingeniører - selv i et system som det danske - stod over for betydelig ekspansion, lykkedes det ikke for civilingeniørerne at udnytte denne mulighed. I årene omkring 1. verdenskrig lykkedes det at få udvidet efteruddannelserne for faglærte med teknikumingeniøruddannelserne. For de faglærte og for de blandt industriens principaler, der havde baggrund i håndværket, sås disse uddannelse som en moderniseret pendant til "Wanderer-Jaahre". Med det internationale klima, der herskede fra 1914 og 1945 skulle det da også vise sig at være en mulighed, som mange svende benyttede sig af. Mens civilingeniørerne fortsat besatte mindre end 1000 job i industrien var det allerede i 1948 lykkedes for teknikumingeniørerne at skaffe sig næsten 6000 jobs. Hvor man kan sige, at de akademisk uddannede ingeniører i USA fortrængte den faglærte arbejde under taylorismens banner, fortrængte faglærte arbejdere som teknikumingeniører den akademisk uddannede ingeniør under forsøget på at indføre taylorismen i Danmark. Der er ingen tvivl om, at de, der gik teknikumvejen blandt faglærte, var "de bedste blandt ligemænd", og når de vendte tilbage til industrien med nye ideer herunder amerikanske ledelsesforestillinger - var det med betydeligt større legitimitet, end hvis de samme skulle have været indført af "akademikere". Men vor viden om, hvordan teknikumingeniører fungerede som ledere er yderst sparsom og trænger til at blive udforsket. Det samme gælder for placeringen af ingeniørgrupper i virksomheder, samarbejdet mellem forskellige typer af ingeniører indbyrdes og ledelsen af ingeniørafdelinger i danske virksomheder. Her er vores kilder til kvalificeret hypotesedannelse tomme, og vores hypoteser derfor åbne.
58
Ledelse, autoritet og modemiseringsstrategi
Afslutning Vi har forsøgt at udvikle en serie af hypoteser om ledelseshistorien - ikke som historien om ledere og ledelsesteknikker - men som historien om etableringen af komplekse ledelsesspil i industrielle ledelsesfelter. Vi har antaget, at ledelsesproblemet må begribes i relation til samspillet mellem forskellige grupper inden for forskellige historisk konstituerede 'regimer'. I denne fortælling står amerikaniseringen ikke som synonymt for moderniseringen, men ses som en mulig (og på mange måder umulig) fornyelsesstrategi. Hensigten med denne alternative fortælling er ikke at sætte tradition i stedet for (amerikansk) fornyelse men at få blik for, at der i det danske ledelsesspil, i autoritetssystemet og dets institutionalisering kan være etableret bestemte forandringsdynamikker, der muliggør bestemte typer af moderniseringsprocesser, hvor ledelse og forandringsstrategier involverer andre grupper end de, der typisk betragtes som de moderne forandringsagenter i dansk erhvervsliv. Med andre ord:
! j | i
Tese 18: Ethvert forsøg på at skrive dansk ledelseshistorie må betragte ledelse som en stadig emergent arena, hvori skiftende grupper positioneres til at deltage i det komplekse spil, det er at organisere og give retning til virksomheder.
Litteraturliste Barnard, C. (1938). The Function of the Executive, Cambridge, Massachusetts, Harvard University Press Bendix, R. (1974). Work and authority in industry - Ideologies of management in the course of industrialization. Berkeley, University of California Press. Boje,P. (1997). Ledere, ledelse og organisation 1870-1972. Dansk Industri efter 1870, bind 5. Odense, Odense Universitetsforlag.
59
Peer Hull Kristensen, Peter Kjær og Ditte Reinholdt Hansen
Djelic, M.-L. (1998). Exporting the American model - The post-war transformation of European business. Oxford, University Press, Oxford. Dybdahl, V. og I. Diibeck (1983). Håndværkets kulturhistorie, bd. 3 - Håndværket og statsmagten. Perioden 1700-1862. København, 1983. Guillén, M. F. (1994). Models of Management: Work, Authority and Organizations in a Comparative Perspective, The University of Chicago Press. Jensen, M. & W. Meckling (1976). "Theory of the firm: managerial behavior, agency costs, and ownership structure", Journal of Financial Economics 3: p. 305-360 Kipping, M. og O. Bjarnar (red.) (1998). The Americanisation of European business - The Marshall Plan and the transfer of US management models. London, Routledge international studies in business history, no. 6, Routledge. Kjær Hansen, M. (1928): Almindelig Bedrifsøkonomi. København: Det Schønbergske Forlag Kjær Hansen, M. (1944): Organisation. København: Einar Harcks Forlag Kristensen, P. H. (1986). Teknologiske projekter og organisatoriske processer: Strategier og strukturer under forandring i danske virksomheders drift mod fleksibel specialisering. Roskilde, Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning. Roskilde Universitetscenter. Kristensen, P. H. (1990). "Denmarks Concealed Production Culture. Its Socio-Historical Construction and Dynamics at Work". In Technological Innovation and Organizational Change- Danish Patterns of Knowledge, Networks and Culture. F. Borum and P. H. Kristensen. Copenhagen, New Social Science Monographs. Kristensen, P. H. (1997). "National Systems of Governance and Managerial Prerogatives in the Evolution of Work Systems: England, Germany, and Denmark Compared", i Governance at Work. R. Whitley and P. H. Kristensen. Oxford, Oxford University Press. Marglin, S. A. (1974). "What do bosses do? -the origins and functions of hierarchy in capitalist production." Radical political economy: 19-59. Myklebust, S. (1997). "Ledelsesvitenskap som samfunnsteori - Taylor, Mayo og Drucker" i Fra Styring til Ledelse. H. Byrkjeflot. Bergen, Fagbokforlaget. Noble, D. F., (1977). America by design: Science, Technology, and the Rise of Corporate Capitalism, Oxford University Press. Nyrop, C. (1873). Bidrag til den danske Industris Historie, København Rasmussen, E. M. (1942). Landsdelenes Håndværkerskoler. DanskHaandværk. E. Hansen. København, Alfred Jørgensens Forlag. Sabel, C. F. og J. Zeitlin (1997). World of possibilities -mass production in Western industrialization. Cambridge, Cambridge University Press. Sorensen, C.F. (1962) My forty Years With Ford Westrup, C. W. (1920). Introduktion til Romerretsstudiet I: Studier over Udgangspunkter for den romerske Rets Udvikling: I. København Zeitlin og Herrigel (red.) (1999) (forthcoming)
60
Ledelse og ledere i dansk industri 1870-1970 af Per Boje
Blandt danske historikere er der ikke tradition for at beskæftige sig specielt med erhvervsledelse og ledere. Der er kommet enkelte afgrænsede undersøgelser og senest et bind i serien Dansk Industri efter 1870 om emnet, men sammenlignet med antallet af undersøgelser om f.eks. industriens arbejdere er emnet stedmoderligt behandlet.1 Det er der flere grunde til, bl.a. materialesituationen og danske historikeres hidtidige præferencer. Danske erhvervsvirksomheder har været, og mange er stadig tilbageholdende med at give adgang til de dele af deres arkiver, der kan give et historisk indblik i virksomhedernes ejerforhold og ledernes overvejelser og dispositioner. Manglende adgang er imidlertid ikke den eneste barriere i relation til materialesituationen. En del virksomhedsarkiver er således skuffende magre vedrørende bl.a. de langtrækkende strategiske beslutninger. Det viser sig ofte, at mange overvejelser på intet tidspunkt har været nedfældet på skrift. Tilskyndelsen hertil var beskeden i de mange enkeltmandsej ede virksomheder. Og i virksomhederne organiseret som selskaber blev der i henhold til lovgivningen nok ført referater af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, men typisk blot i form af beslutningsreferater. Mange principielle diskussioner er sket uformelt, og i den udstrækning de er sket på de formelle møder, så vil referaterne ofte kun mellem linjerne afspejle eventuelt
61
Per Boje
stridende synspunkter. Notater udarbejdet til brug i beslutningsprocessen har i stigende grad været anvendt i større virksomheder, men er sjældent arkiveret systematisk for eftertiden, da de har været opfattet som løbende arbejdspapirer. Ressourcer til at bevare dækkende arkiver er i meget vekslende og kun i beskeden grad stillet til rådighed af virksomhedernes ledelser. Blandt faghistorikere var interessen for moderne erhvervshistorie indtil for få år siden relativt begrænset. I den udstrækning, den overhovedet var til stede, tog den ofte udgangspunkt i en nødvendig kritisk holdning til virksomhedernes ejer- og ledelsesside, men uden en tilsvarende kritisk holdning til arbejdersiden. Forenklet sagt har det resulteret i et ganske stort antal undersøgelser om arbejdernes politiske virke og deres arbejds- og hverdagsliv, ikke sjældent skrevet med god indlevelse og sympati for arbejderne. Der er efterhånden også kommet en del nyttige undersøgelser af andre lønmodtagergrupper. Erhvervslederne, det være sig mellemlederne eller toplederne inden for byerhvervene, har derimod ikke i samme grad virket tiltrækkende på danske historikere. Danske historikere har i erhvervshistorisk sammenhæng været mere tiltrukket af historien fra neden end fra oven. Der er dog kommet socialhistorisk inspirerede undersøgelser af borgerlige miljøer, men flere kunne ønskes, og der er i høj grad behov for yderligere historisk indsigt i driften af moderne virksomheder og samspillet med det omgivende samfund set fra oven i virksomhederne. Situationen er dog under ganske hastig forandring. Erhvervshistorien er således ikke alene internationalt, men også i Danmark på vej frem.2 Et stigende antal erhvervsledere følger en international trend, der tilsiger øget åbenhed om deres virksomheder. Dele af erhvervslivet erkender, at indsigt i virksomhedernes udvikling kræver fremlæggelse ikke kun af de erhvervsmæssigge successer, men også af fiaskoerne eller de fejlslagne projekter, ligesom de erkender, at interessefællesskabet mellem ansatte og ejere ikke kan stå alene uden beskrivelse af de samtidige interessekonflikter. Parallelt hermed har flere danske faghistorikere i erhvervshistorien fundet en niche, hvor de mere eller mindre har fået et udkomme i udfærdigelsen af virksomhedsmonografier. Nok så vigtigter det imidlertid, at der samtidig spores en stigende interesse for at foretage erhvervshistoriske undersøgelser, der i bred samfundsmæssig sammenhæng behandler centrale problemstillinger på tværs af den enkelte virksomhed, herunder også vedrørende erhvervslederne og deres ledelse. 62
Ledelse og ledere i dansk industri 1870-1970
Denne artikel vil beskæftige sig med ledere og ledelse i dansk industri i perioden 1870-1970, dvs. i den danske hovedindustrialiseringsfase. Første del vil ud fra en organisationsteoretisk indfaldsvinkel beskæftige sig med spørgsmålet om hvilke funktioner, der ligger i ledelsesbegrebet, og komme med et bud på danske industrilederes prioriteringer af de forskellige funktioner. Anden del vil efter en diskussion af spørgsmålet om en "managerial revolution" i dansk industri belyse de danske industrilederes sociale og uddannelsesmæssige baggrund. I tredje del vil spørgsmålet om eventuelle særtræk ved danske industriledere og dansk industriledelse kort blive diskuteret. En væsentlig del af artiklen bygger på tidligere fremlagt materiale; men behovet for yderligere forskning understreges flere steder, samtidig med at en del udsagn har fået en mere kategorisk karakter, end der er fuldt belæg for. Der vil for fremtidige historikere være gode muligheder for at fremlægge væsentlig ny viden på området.
Ledelsesfunktioner i danske industrivirksomheder Enhver industrivirksomhed kan opfattes som en organisation, hvor en række interne og eksterne opgaver skal løses. Opgavernes omfang og karakter vil variere alt efter art og størrelse af virksomheden. Organisationsteoretikeren Henry Mintzbergs beskrivelse af sammensætningen af en større organisation eller virksomhed, jf. figur 1, kan tjene som udgangspunkt til at karakterisere opgaverne i danske industrivirksomheder.3
63
Per Boje
Figur 1: Organisationsstruktur og opgaver i større virksomheder
^
Bestyrelse ^ ^
Administrerende direktør
1
**»
*# ii
Strategisk *** #»* planlægning *
•*
Økonomi
_
a5"o
• J
-o 2 c O. Z>
7'1
*•
.
/ ** •*
•*
*
Logistik
15 3
Produktionsplanlægning
!i
1
I 1 1
i 1
j
** •
**•»*
.S
^
S