Europæernes historie 8777831403, 8200219208

Citation preview

tston Oversat fra fransk efter »Histoire de lEurope« a f Nina Sejfusatti Faglige konsulenter: Vibeke Gade, Hans-Kurt Gade, Vivien Jakobsen

Et europæisk initiativ ved F ré d é ric DELOUCHE Udgivet på Hachette, Frankrig, 1992 Jacques ÅLDEBERT Cand.mag., Æresmedlem a f K ollegiet v ed L ouis-le-G rand gym n asiet i Paris, Frankrig. J o h a n BENDER

Cand.mag., studielek tor v ed Aarhus Katedralskole, Danmark. J iri G r u sa

Historiker, am bassadør f o r Slovakiet o g D en tjekkiske Republik i Tyskland. S c ip io n e GUARRACCINO

C and.m ag., gym nasielæ rer i Italien. Ignace MASSON Cand.mag., gym nasielæ rer i Brugge, Belgien. D r . K e n n e th MlLNE

Æ resdoktor, C hurch o flr e la n d C ollege o f E ducation, D ublin, Irland. F o u la PlSPIRINGOU

M agister i historie, gym n asielæ rer i Athen, Grækenland. D r . J u a n A n t o n io SANCHEZ Y GARCIA S a u CO

U niversitetslærer, Spanien. A n t o n io SlMOES RODRIGUES

Professor i historisk didaktik, C oimbra U niversitet, Portugal. B e n W . M . SMULDERS

Professor i didaktik, T ilburg U niversitet, Holland. Dieter TlEMANN Professor v ed D ortm u nd U niversitet, Tyskland. Dr. Robert UNWIN Lektor i didaktik, Leeds U niversitet, Storbritannien.

N B R -D E P O T E m ! IO TE K E T POSTBOKS 278

& systim e/gad

8601 MO

Følgende har deltaget i produktionen af dette værk: Udgiver: Hachette Classiques, Barthélemy de Lesseps Layout og billedtekster: Annie Herschlikowitz Sats og opsætning: Patrick Fébié, Horizon Graphique (Dansk og Norsk udgave: forlaget systime a/s) Fotosats og montage: Horizon Graphique Kartografi: Hachette Classiques, Noel Meunier, Latitude Oversættelse (fra originalsprog til fransk): Valerie Pousse, Isabelle Inge, Isabelle Chemin (engelsk), Nicolas Gohin (tysk), Valérie Gorge, Laurence Bion (italiensk), Adelino Pereira (portugisisk), Mickaél Kempynck (spansk) Oversættelse (fra fransk til dansk): Nina Seffusatti Faglige konsulenter v. dansk udg.: Vibeke Gade, Hans-Kurt Gade, Vivien Jakobsen

Omslagsillustrationer: fra øverst til nederst, fra venstre til højre: Ludwig Van Beethoven, afF. Schimon © Dagli Orti; Karl 5., tysk kejser, konge af Spanien, den spanske skole i 17. århundrede © H. Josse; Albert 1 og Elisabeth, Belgiens konge og dronning © Hachette; Karl den Store af Albert Durer, © Brumaire/Artephot; kejser Augustus, © Brogi/Giraudon; Leonardo da Vind, selvportræt, © Anderson/Giraudon; irsk munk, © Central Bank of Ireland; kejser Justinian, © Scala; Henrik Søfareren, prins af Portugal, © H. Josse; Monsieur Van Vollenhoven, hollandsk borger, af J. Van Ravestein, © H. Josse, pave Johannes-Paul II, © Ph. Deville, Gamma; Ludvig 14. afTestelin (udsnit), © J.-C. Varga; Landligt interiør, af Le Nai; © Lauros/Giraudo; Poseidonfigoren fra Kap Artemision, © H. Josse; Victoria, dronning af England, kejserinde af Indien, © Roger-Viollet; palæolitisk Venus fundet i Tjekkoslovakiet, © M. Oster, musée de l'Homme. Rammer: © P. Le Chatelier

© Hachette, 1992, 79, boulevard Saint-Germain F 75006 Paris. Dansk udgave: © forlaget systime a/s ISBN 87 7783 140 3 Norsk udgave: Universitetsforlaget AS, © forlaget systime a/s ISBN 82 00 21920 8

Imprimé en France par Jean-Lamour - Depot légal : 7313-1 1-93 - Collection 21 - Edition n° 01 EAN 978.201.140.0000 - N°d’ordre de la version : 02 - Code de référence : 14/4798/6 - Code tiers : 0570 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk le)v om ophavsret. Alle rettigheder til oversættelse, reproduktion og adaption til alle sprog forbeholdes.

forlaget systime a/s • viborgvej 1 • 7400 herning • tlf 97 21 69 99 • fax 97 21 68 99 • BBS 97 21 64 99 Medlem af: C

EERG EUROPEAN EDUCATIONAL PUBLISHERS GROUP

F o r b e m æ r k n in g t il E u r o p æ e r n e s h is t o r ie år man åbner denne bog, bliver man vidne til en historisk begivenhed. For her præsenteres for første gang en europæisk historiebog, skrevet af tolv europæiske historikere af forskellig nationalitet, der kollektivt er ansvarlige for dens indhold. H vert kapitel er redigeret af en a f de tolv, men der er gået tre år med gennem læsninger, tilpasninger, gennem skrivninger og genlæsninger, før hver enkelt a f de tolv har været tilfreds med de andre forfatteres bidrag. Europas og europæernes historie er fyldt med destruktive rivaliseringer, folkeførere eller folke­ slag, der har villet herske over alle andre, men den rum m er også en vedvarende interaktion, gensidige påvirkninger og fælles referenceram mer sam t entusiastisk deltagelse i forskellige fælles projekter og bestræbelser. D enne bog henvender sig til dem der mener, at Europas udvikling udgør et af de større spørgsmål i vor tid - hvad enten de er tilhængere eller modstandere af et tættere europæisk samarbejde. V i håber også, at den vil blive anvendt a f de yngre europæere i skole- og gym nasiesam m enhæng, hvor den måske ligefrem kan kom m e til at være prototypen på en europæisk historiehåndbog til uddannelses­ brug - den første »euro-håndbog«. Derfor er bogen ligeledes tilgæ ngelig på forskellige sprog i de forskellige europæiske lande. Allerede fra projektets start indledte det franske forlag H achette et sam arbejde m ed nogle af de største lære­ bogsforlag i Europa: Klett i Tyskland, De Boeck og Van In i Belgien, Bruno M ondadori i Italien, M inerva i Portugal, M alm berg i H olland, Ekdotike Athenon i G rækenland og senere med en lang række andre forlag, der oversætter og udgiver værket både i Østeuropa, i U SA og i Japan. Takket være et tæt sam arbejde mellem forfattere, oversættere og forlæggere kunne bogen udgives sam tidigt i en række forskellige lande i Europa. Denne udgave udsendes sam tidigt i D anm ark og Norge, og den udkom m er på sam m e tid som bl.a. den japanske og den am erikanske. M en man m å endelig ikke misforstå intentionerne i dette projekt. Hverken for­ fatterne eller udgiverne er ude på at tilsidesætte eller nedvurdere de regionale og nationale historier. Deres berettigelse og nødvendighed m å ikke overses. Det er heller ikke tanken at se bort fra verdenshistorien eller andre verdensdeles historie, der alle er nødvendige for at forstå Verden a f i dag. Vores hensigt er at supplere: at bidrage til at sætte »Europas udvikling« i perspektiv i forhold til vores regionale fortid, vores nationale realiteter og til menneskehedens historie som sådan. Denne bog lægger også op til debat. M an kan ikke sige alt på et begrænset antal sider. U nder arbejdsprocessen er der foretaget en sortering, som var nødvendig, og alene af den grund diskutabel, ja måske endda kritisabel. De valg, der er foretaget, har dels gået på selve bogens centrale tekster, dels på udvælgelsen a f de historiske dokumenter. M en de har også vedrørt den linie, der skulle anlægges for værkets samlede frem stilling, hvor de forskellige landes pædagogiske traditioner skulle tilgodeses. Vi har sørget for, at den første udgave a f denne bog blev fulgt op af en stor undersøgelse blandt lærere og læsere, som havde lejlighed til at kom m entere bogens kvaliteter og begrænsninger. De vigtigste bidrag i debatten er offentliggjort på fransk i tidsskrifterne I H isto ireog H istorien s e t G éographes. Nu sender vi fortrøst­ ningsfuldt bogen ud og overlader den til danske og norske læseres bedømmelse. Det er i denne ånd, at vi ønsker god fornøjelse med den videre læsning.

N

systi m e /g a d

F o ro rd af

Frédéric D elouche

vilken betydning skal man tillægge Europa i dag —og i morgen? Paradoksalt nok er det kun historien selv, der kan give et svar på dette spørgsmål. Derfor denne historiebog om Europa og europæerne, som adskiller sig fra andre historie­ bøger ved at være skrevet ikke af én forfatter, men af tolv europæere af forskellig nationalitet. De mener ligesom jeg, at der sideløbende med de enkelte landes historie - som vi selvfølgelig ikke kan undvære - er behov for et bredere syn på de historiske begivenheder i Europa. Skæbnen har villet, at jeg er født med britiske, franske og norske aner. Det er min baggrund for at tage initiativ til dette værk. Det faktum, at jeg ikke tilhører én bestemt nationalitet, har ofte gjort m ig suspekt i mine engelske og franske kollegers øjne. Hvis side var jeg på i Hundredårskrigen, Den spanske Arvefølgekrig og Napoleons-krigene? Sådan er det heldigvis ikke længere. Men nationalismen flammer stadig op nu og da, og den udnyttes sommetider til anti-demokratiske formål eller til at oppiske en frygt for fremmede kulturer eller magter. En frygt, der udspringer af frygten for at miste den nationale suverænitet og egenart. Samtidig med at Europa famlende søger mod et fremtidigt mål, synes noget udefinerbart at bremse de europæiske landes indbyrdes tilnærmelser. Dette »noget« består både af økonomiske interesser, sprog og kulturelle traditioner, men også af fordomme, der oftest er grundløse. Disse for­ domme er sejlivede og overføres fra generation til generation, ikke kun i familierne, men også i de historiebøger, vi læser. I skolens historietimer startede vi naturligt nok med den nationale historie, landets sjæl og arvegods. Men den nationale idé er kun nogle få århundreder gammel, og set i et større historisk perspektiv virker begrebet nationalstat kunstigt og midlertidigt. Uddannelsessystemet har ofte spillet en vigtig rolle i dannelsen og til tider også i perverteringen af den nationale bevidsthed. Kunne det ikke i stedet hjælpe os til at se Europa —og Verden —som en sammenhængende helhed? Historie er en følsom, men spændende, videnskab. Den hjælper os til at forstå vores rødder, at forstå de spændinger, de har forårsaget, og som stadig plager visse dele af Europa, og den hjælper os til at se alt det som europæerne har til fælles. Historieskrivningen ser på fortiden, men får én til at tænke over nutiden og endnu mere over fremtiden. Europa er endnu ikke i den situation, at det er fuldstændig anerkendt som en enhed af sine egne indbyggere. Er Europa blot et åbent marked for handel, eller er der —bør der være - mere end handel, der knytter europæerne sammen? Svaret er ja - for gennem århundreder har vi akkumuleret en enestående arv af fælles værdinormer, som er centreret om respekt og frihed for det enkelte individ. Med denne bog ønsker vi at give forældre, lærere, elever, pædagogiske institutioner og politikere en mulighed for på en struktureret måde at introducere en europæisk dimension ved siden af den nationale dimension i historieundervisningen. I fire år har vi arbejdet intenst på, at denne lærebog i europæernes historie kunne se dagens lys. De tolv dele i bogen er skrevet af tolv forfattere af forskellig nationalitet og afspejler forskellige holdninger og stil: det er en berigende mangfoldighed og en afvisning af en ensartethed, der ville være kunstig. At koncentrere Europas historie fra tidernes morgen til vore dage på 380 sider indebærer svære valg i de behandlede emner; at blive enige i disse valg har netop været den mest berigende side af vores

H

samarbejde. Bogen vil blive udgivet på mere end tyve sprog og vil blive læst i alle lande i Europa og også udenfor: det er det, der - trods forfatternes forskellighed — giver vores forehavende en usædvanlig og fælles dimension. E uropæernes h isto rie er en bog for den alm indeligt interesserede læser, men vi håber osgså, at den vil udgøre et nyttigt og værdifuldt supplem ent til allerede eksisterende læseplaner og lærebøger. Det er ikke et propagandistisk værk, der forherliger Europa eller »den europæiske idé«. Vi prøver kun fordomsfrit at forstå og forklare. De dem okratiske stater har en pligt til at uddanne borgerne, og borgerne m å uddanne sig selv. Som en forfatter i det 19. århundrede sagde: »Skønt G ud er alm ægtig, kan han ikke ændre på fortiden. Derfor skabte han historikeren.« V i bør alle, også selv om det kun er i beskeden grad, blive historikere for at forstå Europa. Som initiativtager til dette værk er det en stor tilfredsstillelse for m ig at se virkelig­ gørelsen af en idé, som jeg tror på, og jeg vil gerne udtrykke m in dybe taknem m elig­ hed over for alle dem , der har deltaget. Uden vore tolv forfatteres entusiasme og team ånd og uden engagem entet fra M arc M oingeon, Christian Travers, Jacques M ontaville, Franpoise Laurent, Corinne Jouanin og hele holdet fra Hachette Education i Paris havde vi ikke kunnet tage fat på dette eventyr. Vi bringer en ny slags lærebog på markedet, og jeg vil gerne takke de forlæggere i hele Europa, som har samarbejdet med os. Jeg takker Direction du Livre i kulturm inisteriet i Paris for den økonomiske støtte til de meget store udgifter, der har været i forbindelse med oversættelse til de andre europæiske udgaver. Jeg vil også gerne takke H aniel Stiftung i D uisburg i Tyskland for deres store hjælp og deltagelse ved bogens udgivelse i Østeuropa samt for at have ydet støtte til oversættelse. T il sidst vil jeg især takke m in kone D iana for hendes usvigelige opbakning i tykt og tyndt under arbejdet med bogen.

In d h o ld F orord

af

F r é d é r ic D

e l o u c h e ................................................................................................................................5

D en europæiske id e n t it e t ......................................................................................................................... 8 1. Europas geografiske karakter .................................................................................................................................... 2. Den sproglige mangfoldighed - en årsag til splittelse?........................................................................................ 3. En europæisk civilisation? Flere europæiske kulturer? ........................................................................................ 4. Integrationen af det sociale og det økonomiske.........................................................................................................

10 12 14 18 Spørgsmål til E uropas historie ................................................................................................................... 21 K a pit e l / : F ra TUNDRA TIL TEMPEL (Forhistorisk tid til 4. årh. f. Kr.) ........................................................ 30 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

De første mennesker i Europa .................................................................................................................................. 32 Europas første agerdyrkere ........................................................................................................................................ 34 Metaltiderne og handelen i Middelhavsområdet ................................................................................................. 38 Den græske ekspansion i Middelhavsområdet ..................................................................................................... 42 Nye magtcentre i Europa............................................................................................................................................ 48 Den klassiske civilisations højdepunkt................................................................................................................... 30 Forening eller splittelse? .............................................................................................................................................. 56 Fra fortid til n u t id ................................................................................................................................................................. 60 Ka p it e l l i , I ROMS TEGN (6. århundrede f. Kr. til 5. århundrede e. Kr.) ........................................................ 62 1. Rom - fra syv høje til verdensimperium................................................................................................................. 64 2. Et romersk Europa........................................................................................................................................................ 72 3. Invasioner og forandringer: mod et nyt Europa................................................................................................... 82 Fra fortid til n u t i d .................................................................................................................................................92 K a pit e l

i i i

: BYZANS OG V esten (6.-11. århundrede) ...................................................................................... 94

1. Justinian og Det byzantinske Rige i det 6. og 7. århundrede............................................................................ 96 2. Byzans og de nye europæiske stater, det 8. og 9. århundrede ........................................................................ 106 3. Byzans’ storhedsperiode i det 10. og 11. århundrede........................................................................................ 112 4. Den vestlige verden i det 10. og 11. århundrede............................................................................................... 118 5. Det religiøse liv i øst og vest fra det 6. til 11. århundrede................................................................................ 120 Fra fortid til n u t i d ............................................................................................................................................ 124 Ka p it e l T V : D en

k r istn e m id d e l a l d e r i

V este u ro pa ( i i . 13. århundrede)............................. 126

1. 2. 3. 4. 5. 6.

Europa og kristendommen i middelalderen ....................................................................................................... Det feudale E uropa.................................................................................................................................................... Imperium og pavedømme........................................................................................................................................ Bycentre og store forbindelseslinier ....................................................................................................................... Europa uden for Fiuropa .......................................................................................................................................... Kulturel enhed og politisk splittelse....................................................................................................................... Fra fortid til n u t id ............................................................................................................................................ K a pit e l 1. 2. 3. 4. 5.

v

128 132 140 142 148 150 156

: KRISER OG RENÆSSANCE (14.-15. århundrede) .......................................................................... 158

Økonomi ...................................................................................................................................................................... Samfund ........................................................................................................................................................................ Politik og administration.......................................................................................................................................... Religion og åndsliv .................................................................................................................................................... Kulturelle forandringer..............................................................................................................................................

160 168 172 178 182

n u t id ....................................................................................................................

iss

Fra fortid til

K A P IT E L

VI : M ø d e M ED VERDEN (15.-18. århundrede)

.................................................................................. 190

1. 2. 3. 4. 5. 6.

F ra

Den europæiske ekspansions årsager og forudsætninger.................................................................................... 192 De store opdagelser: Spanien og Portugal (15.-16. årh.) .................................................................................. 196 De store opdagelser: England, Frankrig, Nederlandene 0 5.-18. århundrede) .......................................... 206 Skabelsen af kolonirigerne .......................................................................................................................................... 210 En verdensøkonomi ...................................................................................................................................................... 216 Civilisationerne m ødes.................................................................................................................................................. 218 f o r t id til n u t i d ...................................................................................................................................................................220

K a p it e l

v

i i

: R e f o r m a t io n

o g en e v æ ld e

( 16.-17. århundrede) .......................................................... 222

1. 2. 3. 4. 5.

F ra

Renæssancen: Europa i den italienske skole .......................................................................................................... 224 Den religiøse revolution .............................................................................................................................................. 232 Modreformationen og den katolske reformation ................................................................................................ 238 Europa splittes af religionskrigene ............................................................................................................................ 240 Europa og enevælden .................................................................................................................................................... 244 f o r t id til n u t i d ...................................................................................................................................................................252

Ka p it e l

v

iii

: O p l y sn in g st id e n

o g f r ih e d sid e e r n e

( 1 7 0 0 -I8 1 5 )................................................ 254

1. 2. 3. 4. 56.

F ra

»Le Grand Tour«: en europæisk dannelsesrejse .................................................................................................... 256 Fyrsteslægterne og krigene .......................................................................................................................................... 260 Samfund og økonom i.................................................................................................................................................... 264 O plysningstiden.............................................................................................................................................................. 268 Fra den amerikanske revolution til den franske revolution .............................................................................. 272 Napoleons kejserdømme - storhed og fald ............................................................................................................ 280 f o r t id til n u t id ..................................................................................................................................................................284

Ka p it e l

F ra

IX: D e t M ODERN E E u r o p a (19. Århundrede)

.................................................................................. 286

1. Liberalisme og nationalism e........................................................................................................................................ 288 2. Befolkning og urbanisering.......................................................................................................................................... 296 3. Ændringerne i landbruget............................................................................................................................................ 300 4. Industrialiseringen af E uropa...................................................................................................................................... 302 5. Politiske strukturer og sociale reformer.................................................................................................................... 310 6. De kulturelle strømninger i det 19. århundrede .................................................................................................. 314 f o r t id til n u t i d ...................................................................................................................................................................316

Ka p it e l X : M

o d se lv ø d e læ g g e lse n

( 1900-1945) ..........................................................................................3 18

1. 2. 3. 4. 5. 6.

F ra

Europa i 1900 .................................................................................................................................................................. 320 Første Verdenskrig ........................................................................................................................................................ 324 Den nye europæiske orden .......................................................................................................................................... 328 Fra opsving til k ris e ........................................................................................................................................................ 334 Krigsforberedelser .......................................................................................................................................................... 338 Anden Verdenskrig ........................................................................................................................................................ 342 f o r t id til n u t i d ...................................................................................................................................................................348

Ka p it e l

F ra

x

i

: F ra

s p l it t e l s e t il å b e n h e d

( 1945-1990) .............................................................................. 350

1. Et ødelagt, undertrykt og splittet Europa (1945-1962) .................................................................................... 352 2. Genopbygningen (1947-1 960) .................................................................................................................................. 358 3. Stagnation i Østeuropa, velstand i Vesteuropa (1960-1974) .......................................................................... 364 4. Krisen og reaktionerne på krisen (1974-1985) .................................................................................................... 370 5. Jalta til debat (1985-1990) .......................................................................................................................................... 376 f o r t id til n u t id ..................................................................................................................................................................380

R e g ist e r .......................................................................................................................................................................................... 382

Et

harmonisk Europa »Virkningerne af den gode regering«. Freske afAmbrogio Lorenzetti (udsnit). Palåzzo Pubblico (Rådhuset) i Siena (Italien).

Denne freske blev udfri t fi a 133/ til ls>39. Stadens velstand afspejles i den aktivitet, der foregår inde i byen, på pladsen, hvor der arbejdes og udveksles vat er. Denkan også genfindes ude på landet, hvor byboernes huse ligger midt imellem velplejede vingårde og afgrænsede marker. Dtn balance der skabes mellem landet og byen falder ud til byens fordel, dog uderi at det er påfaldende: bymurene er symbolet på stadens stolthed, men de synes samtidig lette at passere fo r byboere, bønder og fremmede. Den bevingede figur, der ses oven fo r bymurene symboliserer Trygheden, »Securitas«. Landskabet i Toscana ser på mange måder stadig sådan ud den dag i dag, og man kan finde lignende områder adskillige steder i Europa. Det er denne ligevægt, denne evne til at organisere et område, som man kan betragte som karakteristisk fo r Europa i de sidste mange århundreder, organiser ingen a f agerbrugsområdet, hvor naturen bliver behersket uden at blive misbrugt, organiseringen a f byområdet, med dets pladser, dets springvand og bygninger, der sammen skaber et sted til mennesket. Man kan sige, at denne harmom i dag bliver truet a f de kæmpestore metropoler med forstæder som fangarme, der oftest er afhumaniserede og hvor der skal tages stilling til de problemer, der opstår med at forsyne dem og med at komme a f medtffaldet. Dette er den moderne udfordring til Europa. Men har det ikke levet op til andre udfordringer1

20/ IS L A N D

0' fyAozrt,.

a - 11

w'pe p, /

ATLANTER1 500 m

200

Bei>\cvis I MA

\%

^ f? f A Q*

.. Oo

> % $

j

Uv

/

0* V

~fr' ~ HAVET

Lj°'"e

_

-jO/-

&A »>l-r E R N E A 4 SOK

Cf

o

Po

■ DonQ^ Olympus Aj ^y.j

^

AZO VSKE

HAV KAAUKIrlhius AS1£n\ .\ C

I i ny 3 Mg

r

5m

SORTEHAVET \

% y

347£

. So­ ts c

A

%

^ t-c°'o

%

Mulhacen

8

V

søen

P. tle A^elo °uero 3 41 ^ (hjBodrum) 7

"7”

oK

ejser J u stin ia n Detalje fra en mosaik i San Vitalekirken i Ravenna, 6. århundrede.

Overbevist kristen, passioneret lovmand, stor bygherre, sådan var Justinian 1., østromersk kejser (482-565). Hjulpet a f sin kone Theodora og sine generaler Narses og Belisarius i sit forsøg på at genopbygge den gamle romerske verden, overgiver han »Justinians lovsamling« (529) til eftertiden, en lovsamlitig, der skulle fa en betydelig indflydelse på den kristne midaelalderverden og den byzantinske kunsts store monumenter.

527-565 528-529 532

843

V e rd u n -fo rlig e t. Karl den S tore deler im periet

N ika -o p rø ret

843

B illedstriden afsluttes

622

Fø rste arabiske m anifestation, »H e d jra «

863

S la ve rn e kristnes

863

Fotios-striden

626

F ø rste konfrontation m ellem araberne og byza n tin e rn e

681

B u lga re rn e bosæ tter sig i det nedre M øsien

717-718 732 751 768-814 842

94

Ju stin ia n s m agtperiode Ju stin ia n s lovsam ling

936-973 955

S la g e t ved Lech

972

S tore La vra -klo stere t på A th o s -b je rg e t skabes

989

R u sse rn e kristnes

A ra b e rn e s belejring af Konstantinopel Karl M artels sejr o ver araberne ved Poitiers Pa ve sta te n dannes Karl den S to re s m agtperiode S tra sb o u rg-e d e n

O tto 1. den S tores m agtperiode

1018 1042-1066 1054

Ø d e læ g g e ls e n af den b u lg a rske stat E d w a rd B eken d eren s m agtperiode D efinitivt brud m ellem de to Kirker

Kapitel

Byzans og Vesten 6.- 11 . ÅRHUNDREDE

llerede fra det 6. århundrede, under kejser Justi. nians herredømme, opstår der nye tendenser, der kommer til at forandre Det østromerske Fliges karakter. Den efterfølgende periode er præget af modsætninger: på den ene side de usikre generobrin­ ger, på den anden side et bemærkelsesværdigt åndeligt gennembrud. De store territoriale omvæltninger i Det byzantinske Rige resulterer i en afgørende for­ andring: fra nu af ignorerer det sin egen fortid, det vil sige antikken. Dets forandrede væsen er karakteriseret ved folkets homogenitet og det hellenistiske elements altdomine­ rende indflydelse. Senere understreges denne for­ vandling af decentraliseringen, omslaget i den økono­ miske situation, kristningspolitikken, den religiøse krise og statens feudalisering. Forvandlingen afsluttes omkring det 10. og det 11. århundrede, hvor græn­ serne omlægges og nye institutioner etableres. Europas ydre forandres og nye stater forbereder sig på at spille en aktiv rolle i historien. Thi hverken de østlige eller de vestlige herskeres bestræbelser på at få verdensherredømmet viser sig levedygtige; det er kun håbløse drømme, hvis virkeliggørelse tiden ikke er moden til, hvilket bevidnes af historien. brods selvstændighedstendenserne lykkes det for Europa i de følgende århundreder at komme til at spille en fremtrædende rolle i verdenshistorien. Lidt efter lidt når europæernes gerninger nemlig ud over de enkelte, isolerede samfunds snævre ramme. Deres gerninger kan bedst karakteriseres som en stræben efter universalitet og kontinuitet: således etableres en vigtig arv, som peger fremad.

A

scizmz

0

M a g te n k o m m e r fra G ud Mosaik fra tricliniumet i Scala Santa, Rom.

Leo 3-, der ses til venstre, fa r a f Sankt Peter overrakt det hvide uldbånd med indvævede sorte kors, pallinm, som paven bærer ovenover sin pavelige dragt Karl den Store, til højre, fa r fanen.

95

JUSTINIAN OG DET BYZANTINSKE RIGE I DET 6. OG 7. ÅRHUNDREDE Mens store omvæltninger sætter Vesten i bevægelse, så består Det østromerske Rige. Det havde haft sit centrum i Konstantinopel siden det 4. århundrede, men nu ændrer det sig, hvilket kommer til udtryk i navnet Det byzantinske Rige, som det kaldes herefter.

1. »Én stat, én religion«

Q A fbild n in g af kejseren Barberini-diptychon i elfenben, 5. århundrede. Louvre-museet, Paris.

Kejseren, der er udvalgt a f Gud, er universets herre og symbolet på en religiøs og politisk enhed.

Det 6. århundredes begivenheder udspringer af de foregående århundreder. Den nye virkelighed er lige så meget et resultat af en periode med modning (527533) som af en periode præget af store vanskeligheder (540-565). Justinian (527-565) og hans efterfølgere stræbte efter en geografisk enhed ior bedre at kunne styre riget. Ved hjælp af religionen iorsøgte de at etablere en social og etnisk enhed. »En stat, én religion«, sådan lød doktrinen. Kirken stillede sig i den politiske magts tjeneste og én doktrin påtvinges én samlet stat. Den ekstreme politik, som kejseren førte, fremprovoke­ rede politiske og sociale konflikter: undertrykkelse af de erobrede, kristne folk, et lignende pres på monofysiterne, der var en kortvarig kætterlære fra det 7. århundrede, der kun anerkendte Kristi guddomme­ lige natur, og afskaffelse af Akademiet, Platons filosof­ skole, i Athen i 529. Eftersom det var stik imod de store, dvbere overbevisninger, at Kirken skulle under­ lægges en politisk og jordisk magt, kunne denne idé umuligt opretholdes uden gnidninger.

2. Adm inistrative reformer; økonom iske foranstaltninger Justinians indenrigspolitik med administrative refor­ mer omfattede også økonomiske foranstaltninger og en begrænsning af jordejendommene. De dekreter, han fremsatte, tog lat på de store godsejere, hvis voksende magt meget ofte gav dem en politisk styrke. Dette forhold var en hindring for statens autoritet, sådan som kejseren forestillede sig den. Selvom der ikke var nogen radikale reformer, så lykkedes det dog ved en kontrol af statens administration og indførel­ sen af skattemæssige foranstaltninger, der havde til formål at beskytte småbønderne, at dæmpe de store godsejeres griskhed. Meningen med de økonomiske foranstaltninger var at udvide handelsforbindelserne. Da det økono­ miske dødvande i vestens byer ikke tillod dem at give sig i kast med handel, vendte Det byzantinske Rige sig mod Østen for at skaffe sig de luksusgenstande, der kom fra Kina og Indien. Men Perserne kontrollerede handelsruterne til lands og til vands. Det var derfor nødvendigt af at opretholde et godt forhold til disse, hvilket imidlertid ikke altid var muligt, for selv i freds­ tider var Byzans tvunget til at betale en afgift til perserne. Derfor forsøgte man at oprette nye forbin­ delsesruter til Kina over Krim-halvøen, Kaffa-strædet og Kaukasus; det lykkedes også at få adgang til Det Indiske Ocean via Det røde Hav. Perserne blev dog ved med at være dem, der regulerede handelen, lige indtil byzantinerne selv blev i stand til at producere silke i de store bycentre (Konstantinopel, Antiochia, Theben) takket være det nummer, som to munke lavede ved at smugle æg af silkelarver med sig hjem i deres hule stokke. I disse centre voksede handels- og håndværksaktiviteterne helt indtil det 12. århun­ drede. Konstantinopel og d hessaloniki var de to store handelscentre i Det byzantinske Rige. Konstan­ tinopel var på det tidspunkt hovedstaden for handel i datidens kendte verden. M ése’e n (hovedgaden) med dens store forretninger var udvekslingssted for alle slags varer. Ganske vist var den byzantinske økonomi hovedsageligt baseret på landbrug, men flåden bidrog også til opsvinget i handelen ved at muliggøre eksport af lokale varer (smykker, redskaber, uldtøj, hør, læder). Den autoritære stats grundlag var på en gang kristendommen og hellenismen: magten udgår fra kejseren og ender også hos ham. Hippodromen, hvor der foregik sportsbegivenheder, var det eneste sted, hvor folket kunne komme i kontakt med central­ magten. Det var her, de forskellige forbund - kendt under navnet dem es - udtrykte deres mening om styrets politik. Meget ofte hævdede demerne (i grønt og blåt - forbundenes farver) meget energisk deres ret. Det er især tilfældet i det kendte Nika-oprør (»Nika« betyder sejr, og var oprørernes slagord) i 532. lustinian besvarede angrebet for at fjerne faren for en borgerkrig, men demerne sluttede sig sammen og truede kejserens magt. Tilskyndet af kejserinde Theo-

Justinians N oveller Denne N ovelle (nr. 17, kap. 13) forordnet afJustinian i 535, er møntet på de magtfulde godsejere og regionale herremænd.

...F å f o r en h ver p ris disse u lovlige protektioner, som vi har erfaret fo reg å r i vores provinser, til at ophøre. T illad ingen at m isbruge andres liv, at tilrane sig jo rd , d er ikke tilhører ham, at love en protek tion a f dem , d er har lid t mén, eller at bruge sin egen m agt til at tilin tetgøre staten. Vær in gen lu n de bekym ret o v er den magt, d e d er u d øver dette, har. Frem f o r alt bør kongens lov o g b evå gen h ed være d ig nok til, at du kan ud øve din magt.

K o n s t a n t in o p e l s h ip p o d r o m Fragment af en tofløjet altertavle i elfenben, der forestiller et kvadrigavæddeløb. Brescias kristne museum.

Hippodromen var centrum fo r »demernes« atletikstævner,f o r såvel deres politiske krav som deres konflikter m ed magten (f.eks. Nika-oprøret i 532), og den udviklede sig til en skueplads for tilkendegivelsen a f folkelts vilje.

97

Forordet til Justinians Institutioner

dora beordrede Justinian, at de mange mennesker skulle massakreres, og han blev siddende på sin trone. Demerne, der var offentlighedens eneste udtryks­ mulighed, forsvandt, og despotiet sejrede.

[ ...] For at staten kan blive lige god t styret i fred stid er som i krigstider, skal Hans K ejserlige M ajestæt støtte sig til hæren, m en også til lovene. M ed stor om hu og stort m øje og m ed Guds alm ægtige gunst, har vi udført denne dobbelte opgave. De barbariske folk, som vores hære behersker, kender vores krigsmod; Afrika og m ange andre provinser, der så længe har været befriet a f d et romerske herredøm m e og er blevet gen vu n d et ved den våbenlykke, som det guddom m elige forsyn har tilstået vores hære, er et glim ren d e vidnesbyrd herom [...] I disse Institutioner er der kort blevet belyst det, der gja ld t fø r i tiden, og det, der fø rst tilsløredes fo r siden at forældes, er blevet trukket frem i lyset igen a f vores kejserlige omhu. Disse Institutioner [...] blev overrakt os a f [ ...] tre rets lærde [ ...] Vi har læst o g studeret dem, og g iv et dem vores konstitu­ tions hele lo vskraf. M odtag da hengiven t og ivrigt disse love o g vis j e r i den g ra d tjenstivrige, at I bliver tilskyndet a fm a gten s forven tninger, så I, efter at have studeret lovene, deltager i statens styre i de dele, som vil blive overgivet tiljer. Institu tes d e l'em p ereu r Ju stin ien , Editions M. Blondeau, Bd. I, pp. 6-8, Paris 1839.

3. Lovgivningsvæ rket Kodificeringen af romerretten er det vigtigste og mest varige værk, som Justinian udførte. For at råde bod på det lovmæssige anarki, der herskede på den tid, dannede han en komité ledet af Tribonian. Værket, Corpus Juris Civilis, blev ret hurtigt afsluttet. Det omfattede: - Den justinianske lovsamling (Codex Justinianus 528-529), der er en samling af alle de kejserlige dekreter siden Hadrian i det 2. århundrede. Udarbej­ delsen støtter sig til lovsamlingerne af Theodosius (5. århundrede) og Gregor (6. århundrede); - Pandekterne (Digestae 533), en samling af ud­ drag fra værker og betænkninger af romerske jurister; - Institutionerne (Institutiones), en praktisk hånd­ bog for de jurastuderende; - Novellerne (Novellae 514-565), en samling af 168 dekreter omhandlende samfunds- og privatlivet. Lovsamlingen, Pandekterne og Institutionerne blev udgivet på latin, men størstedelen af Novellerne blev affattet på græsk, for at dekreterne kunne forstås og bruges af administrationen og borgerne. Corpus Juris Civilis er ikke en efterligning af den gamle romerret. Juristerne tillempede og afpassede dekre­ terne til det nye samfunds behov, et samfund, der var formet af den kristne etik, og hvis sædvaneret og tankeverden var anderledes end i det gamle imperium. De juridiske og politiske begreber, der blev skabt som en udløber heraf, viser betydningen og rækkevidden af Corpus Juris Civilis, såvel i Byzans som i Vesteuropa. Selvom staten ikke overlever som en geografisk enhed, så består Justinians værk og udgør grundlaget for vestlig lovgivning i de følgende århundreder. Så­ ledes har det været forbillede for Napoleons Code civil og dens forskellige efterligninger.

4. Offentlige arbejder og kunstvæ rker

K o n s t a n t i n o p e l s VANDBEHOLDERE

Vand var ikke noget problem for Konstantinopels indbyggere. Takket vare Justinian ledte akvædukter vandet ind i underjordiske vandbeholdere, der var spredt ud over byen. Dette er det »sunkne palads' vandbeholder«: dets 336 søjler, der er 8 m høje, delt op i 12 rakker, strækker sig over et areal på 140x70 m. Den forsynede det store palads og dets haver med vand.

Beskyttelsen af grænserne i Europa og i Asien blev delvist sikret ved et stort antal fæstninger, især langs Donau. Selvom de offentlige arbejder, der blev udført under Justinians styre, ikke kan konkurrere med de romerske kejseres, så er de dog meget imponerende. Kejseren beordrer bygning af fæstningsmure, offent­ lige bygninger, fattighuse og storslåede kirker, som Hagia Sofia, et pragteksemplar af en kuppelbasilika. Arkitekturen, maler- og billedhuggerkunsten retter sig efter den nye religionsopfattelse, der har til formål at gennemtrumfe kristendommen i alle kunst­ formerne. Klassicismen fortoner sig: billedhugger­ kunsten, der var knyttet til afgudsdyrkelsen og i

ffWM;I,

i •

H a g ia S o f ia

Kirken blev grundlagt a f Konstantin i 325på Konstantinopels forreste høj. Den nedbrændte og blev genopbygget i 532 under Justinian. Det er en kuppelbasilika med tre skibe og atrium, narthex (=forhal) og eksonarthex. De 55 meters højde under hvalvingen giver bygningen aens store lethed. Lyset skinner gennem de 40 martyrers ruder , strømmer ind over søjlehovedernes marmor og spiller i figurerne på de øverste galleriers overdådige byzantinske mosaikker. De ophængte sorte, runde »skilte« er islamiske, de er blevet

99

modstrid med den ideologi, der dominerer den byzantinske, religiøse kunst, svinder hen. Det er mosaikkerne og malerkunsten, der legemliggør den nye anskuelse. Afbildning af kejseren, den politisk­ religiøse leder, dominerer i de følgende århundreder.

5. Forsvaret a f grænserne

o

S ant ’ A pollinare in C lasse i R avenna Basilika blev bygget i 534 i Classis, Ravennas havn, a f arkitekten Julian »skattemesteren« fo r at kunne rumme helgenens relikvier. På halvkuplen ses Apollinares ’forklarelse i den reneste, byzantinske stil.

Det byzantinske riges glans I hele den byzantinske histories forløb, gav de udenlandske ambassa­ dører udtryk for deres forbavselse over de kejserlige audiensers etikette. Således her Liutprand, biskop af Cremona, der var blevet sendt til Konstantinopel af den italienske konge Berengar.

Foran kejserens stol stod et træ i guldbronze, hvis gren e var dekoreret m ed alle slags giddbronzefngle, der kvidrede alt efter deres art. K ejsertronen, der er vældig; er udført m ed en sådan kunstfærdighed, at den i et nu synes at stige fr a sin plads på gu lv et opad, h vor den bliver svævende, o g man må spørge sig selv, om den er a f bronze eller i træ. Løver belagt m ed g id d er hans vogtere, de banker halerne n ed i gulvet, har åbne gab, hvor tungen spiller, og d e udstøder brøl. J e g blev ledt derhen fo ra n kejseren, båret p å skuldrene a f to eunukker. Da løverne begyndte at brøle og fu g len e at synge alt efter deres art ved min entré, fø lte j e g hverken angst eller overraskelse, thi j e g var blevet underrettet a f dem, der kendte cerem onien. Efter således at have bukket f o r den tredie g a n g løftede j e g ansigtet f o r at beundre kejseren; j e g havde lige set ham sidde i en lav højde over gulvet, nu befandt han sig oppe m ellem loftspanelerne, i en anden klædedragt; j e g kunne ikke forestille mig, hva d der var sket og hvordan, hvis ikke han måske var blevet løftet op a f dette instrum ent, man bruger til at hæve en presse. D et var ham um uligt at udtale et eneste ord i den ubehagelige situation, som han befandt sig i, han fo rh ø rte sig m ed logoteten (kansleren) som m ellem led om Berengars helbred, j e g svarede ham som d et passede sig, o g p å et tegn fr a tolken vendte je g tilbage til den residens, d er var blevet stillet m ig til rådighed.

Fra André Guillou La C ivilisation b yz a n tin e Coll. Les Grandes Civilisations, Paris, Arthaud, 1974.

100

I sit forsøg på at genopbygge det gamle imperium, lod Justinian sig inspirere af den økumeniske bevægelse. Feltherrerne Belisarius og Narses påtog sig at virkelig­ gøre denne vision, der viste sig at være håbløs. Ødelæggelsen af vandalerriget (533-534), østgoternes rige (555) og det vestgotiske riges svækkelse (554) var på den ene side et tegn på disse staters skrøbelige karakter, men medførte på den anden side problemer for Byzans. På samme måde blev Middel­ havet og Sortehavet igen »indsøer« i imperiet, men generobringen medførte uheldige konsekvenser som for eksempel et ordentligt indhug i statskassen, skatte­ forhøjelser og folkets utilfredshed. Samtidig kunne grænserne ved Donau ikke holde de slaviske inva­ sioner tilbage, og man blev nødt til at give efter for de persiske krav. Balkanlandene ændrede således ud­ seende på grund af nye folkeslags bosættelse. Justinians efterfølgere prøvede desperat at beskytte de generobrede områder ved ustandselig at gøre indrøm­ melser over for perserne! Samtidig begyndte nye fjender i nord, avarerne, at interessere sig for Byzans. Til sidst spredte de sig på Balkanhalvøen og bosatte sig fast der. Anstrengelserne for at beholde de erobrede om­ råder udmunder i skabelsen af et forvaltningsdistrikt, eksarkatet (bl.a. Ravenna og Kartago). Således opstår et nyt administrativt system, der senere hen gennem­ føres i en større målestok. Folkets forarmelse, der var en konsekvens af, at skatterne blev hævet for at kunne dække de militære behov, svækkelsen af hæren, såvel som forsøgene på at trænge perserne, slaverne og avarerne tilbage, skabte en følelse af usikkerhed i befolkningen; der opstod konflikter samfundsklas­ serne imellem, og mellem folket og centralmagten. Imperiet kunne ikke afværge denne situation, der bredte sig helt til de østlige provinser. Denne situation bestod indtil eksarken (= den øverstbefalende) i Kartago, Heraklios (610-641), be­ steg tronen. Fædrelandet og religionen blev da den teokratiske stats grundlag. Græsk bliver anerkendt som forvaltningssprog. For at trodse fjenden, gen­ etablerer Heraklios ro og orden indenlands og skaber thema, en ny forvaltningsenhed. Denne reform styr­ ker de små landbrug, gør det muligt at komme af med de fremmede lejesoldater, og giver samtidig økono­ mien en saltvandsindsprøjtning. De nye guvernører skal nemlig selv sørge for deres »themers« fornøden­ heder og deres militære udrustning. Ud over en om­ dannelse af provinsadministrationen sker der også en ændring af centraladministrationen med skabelsen af nye embeder med en udvidet myndighed.

Efter disse reformer angriber byzantinerne i 622 de »vantro« persere (for byzantinerne var »vantro« eller »barbar« lig med ikke-kristne). For dem drejer det sig altså om en religionskrig — man kan vel betragte dem som forløberne for korsfarerne. Seks år senere tvinges perserne til at give Armenien, Syrien, Palæstina, Egypten og Mesopotamien tilbage til imperiet. I 626 prøver avarerne at belejre Konstantinopel, men deres forsøg mislykkes. Dette nederlag ryster deres magtstilling for bestandig, og de slaviske stammer anspores hermed til at ryste åget af sig og til at gøre suverænitetskrav gældende i Balkanlandene. Men den virkelige fare kom fra araberne, der organiserede sig fra 622 (året for »hejdra«, der betyder »flugt«). Hejdra’en, der er udgangspunktet for den muhamedanske tidsregning, markerer starten på Islams udbredelse. Profeten Muhamed grundlægger da det muhamedanske samfund, og gør således en ende på arabernes løse organisering i stammer og deres manglende politiske enhed. Deres økonomiske og samfundsmæssige udvikling var lige så uregel­ mæssig som deres territoriers karakter. Arabernes erobringer i Byzans og Persien starter efter Muhameds død. Deres ekspansion er impone­ rende. De bemægtiger sig Syrien, Mesopotamien og Egypten. Imperiet er udmattet af krig, og araberne er forenet af deres religion. Befolkningerne i de om­ råder, der er kommet under araberne, betragter dem som befriere, der frelste dem fra den byzantinske undertrykkelse. Senere bliver den arabiske krigsflåde, hvis opbygning begyndte i 649, en trussel mod den byzantinske flådes herredømme i det østlige Middel­ hav.

O m a r - m o sk é e n i J e ru sa lem Litografi fra det 19. århundrede.

Dette klippestykke er blevet indviet to gange. En gang fo r jøderne, fo r det var her patriarken Abraham Lænkede sin søn Isak fo r at ofre ham. En gang fo r muhamedanerne, fo r det var fra denne klippe, at profeten Muhamed begyndte sin opstigning til Allahs trone.

© D e a r a b isk - isla m isk e a n g r e b på E u r o pa (7 .-8. å r h u n d r e d e ) FRANKERNES KONGERIGE ATLANTER­

r

Po. itters Autun / 9

r ; 732 t i7 39

p

Narbqnne Toledo 712

Cordoba HAVET

-7 ° nau

LANGO-

AVARERRIGET

^

BARDERKorsika B ale are rn e rO RIGET 798 Sardinien

% v. Af>

BULG AR;

Konstantinopel 7 8 (717-718)

71 1* Diebel Al Tank

(Gibrajlat)—

HA V E T

S E R B E R J s ---'

f=N,

• Fez

MIDDELHAVET

Kreta

Rhodos

Kg54

654

Cypern 649

B a rk a 643

*

lV A le x a n d ria . Fustat

(Cairo) 640

A rabisk-islam isk herredøm me i slutningen af det 8. århundrede Det byzantinske Rige Arabisk-islam iske erobrings­ togter i kristne lande

1 000

km

101

Araberne og den græske kultur Den abbasidiske kalif, Mamun, var søn af Harun al-Rachid (786833).

K aliffen M amun fu ld en d te d et værk, som hans bedstefader M ansur havde beordret... Han satte sig i forbin delse m ed B yzans’ kejsere, g a v dem rige ga ver og ba d dem om at foræ re ham d e filosofiske bøger, de ejede. K ejserne sendte ham værkerne a f Platon, Aristoteles, Hippokrates, Galenos, Euklid og Ptolomæus. M am un udvalgte så dygtige oversættere o g ga v dem til opgave at oversætte disse værker p å bedste m å d e... F orstandige folk studerede om kap, thi d e så, at deres herre, fu l d a f respekt f o r de mænd, der helligede sig videnskaberne, m odtog de lærde. Sa’id: Tahaqat al- Umavi. Efter Regis Blancheres franske oversættelse.

Arabiens gode geografiske beliggenhed bliver afgø­ rende for den form for handel, landet begynder på. Da araberne handler med Europa, Afrika og Asien, bliver de faktisk et vigtigt led i den internationale handelskæde; de køber og sælger krydderier, ædelt træ, stoffer, elfenben, og også slaver, og kontrollerer fra nu af adgangen til det Indiske Ocean. Den arabiske verden bidrager også til en berigelse af litteratur og kunst (matematik, oversættelser af tekster af Aristoteles og Hippokrates, arkitektur, ud­ smykning). Imidlertid er kalifatet, hvis magt på en gang er religiøs og politisk, genstand for bitter rivali­ sering. Omajjaderne, hvis hovedstad var Damaskus, bliver i 750 efter voldsomme episoder afløst af kalifferne fra Bagdad, Abbasiderne. Disse kriser for­ hindrer dog ikke, at araberne forbliver en fare for byzantinerne. I 626 intervenerer bulgarerne, som stammer fra det centrale Asien. De etablerer et kongedømme, som ligger på Det byzantinske Riges territorium, og som rent administrativt hører ind under Byzans. Det 7. århundrede kendetegnes ved en vis religiøs og dogmatisk homogenitet, eftersom Byzans defini­ tivt havde mistet de østlige provinser, der var arnested for forskellige kætterlærer. Magten udøvedes nu af to kejsere i fællesskab, og arvefølgen var regelmæssig. Statens administration og økonomi var godt organiserede, og man var stærkt optaget af de små jordbesidderes skæbne. Folkevan­ dringsbevægelserne i regionen (bosættelse af serbere i provinserne, der grænser op til Donau, kroatere i Dalmatien, dannelsen af det bulgarske kongedømme, avarernes togter) fik den konsekvens, at imperiet blev begrænset til de regioner, der var stærkt helleniserede. Herefter fortsatte folkene i Lilleasien, der var fuld­ stændigt helleniserede og kristne, med at bestyrke deres særegenhed.

6. Nye folk og nye stater

D en bulgarske ry tter Vase fra Nagyszemtmiklos’ skatkammer, museet i Budapest.

Afbildningen på denne guldvase (9. århundrede) viser det nye folks beslutsomhed med hensyn til at bosætte sig i det område, det har udvalgt sig.

I Vesteuropa fulgte de tyske kongedømmer, der af­ løste Romerriget endog før det forsvandt (476), en anden udvikling, der er karakteriseret ved såvel grænsernes som herskernes manglende stabilitet. Østgoternes rige, der var grundlagt af Theoderik den Store i Italien med den østromerske kejsers billigelse, forsvinder som det første. Justinian tager nemlig fat på generobringen af Det vestromerske Rige for at genoprette imperiet i sin helhed. Da byzan­ tinske generaler blander sig i kongedømmets dynasti­ konflikter, møder de modstand fra østgoterne: der går otte år før byzantinerne underlægger sig Italien. Ravenna, hovedstaden, bliver ikke erobret før 540. Østgoterne forsvinder og efterlader kun ganske få spor i befolkningen og i det italienske sprog. I den samme periode tvinges vestgoterne til at begrænse deres herredømme til den Iberiske Halvø. 4 rods den officielle anerkendelse af Konstantinopel, trods opgivelsen af arianismen til fordel for treenig-

hedslæren, så mister de vestgotiske konger i løbet af det 7. århundrede alligevel magt til adelen og Kirken, der ofte udviser intolerance. Disse svagheder udnyttes af de »arabiske« erobrere (egentlig især islamiserede berbere), der 711-713 bemægtiger sig hele halvøen, undtagen den nordlige del. I næsten otte århundreder forbliver Islam her. I 568 træder langobarderne ind i historien. Det er et germansk folk, der indtil da var udvandret fra Elbens udmunding til Pannonien. De går nu over Alperne, gør sig i løbet af fire år til herskere over Posletten, og deres konge, Alboin, gør Pavia til sin hovedstad. I resten af landet sikrer andre langobardiske ledere sig hertugdømmer og grevskaber, der nærmest var selvstændige. Det byzantinske Italien reduceres da til sin sydlige del, til Ravennas eksarkat, der indtager halvøen indtil Rom og en række områder i kystegnene. Trods omvendelse til kristendommen (i midten af det 7. århundrede), hvilket bringer lango­ barderne nærmere den oprindelige befolkning, så for­ bliver det faktum, at der ikke er nogen egentlig stat et element af svaghed. I løbet af et århundrede lykkes det for det frankiske kongedømme at gøre sig gældende i en stor del af det vestlige og centrale Europa, og denne dynamik dæm­ pes ikke af Klodevigs død (511), selvom riget da bliver delt mellem hans fire sønner. Allerede fra 532 er det burgundiske kongedømme erobret; det beholder for øvrigt længe sit eget sprog. Indtil 555 udvider fran­ kerne deres herredømme i Germanien, fra Alsace til Bayern: for første gang tilhører Gallien og Germanien den samme politiske enhed. I forbindelse med kampene mellem kongerne af Neustrien (Galliens nordvestlige del) og Austrasien (Østgallien og Germanien) forsvinder denne enhed midlertidigt i slutningen af det 6. århundrede. Fra 610 genopretter Klotar 2. og senere Dagobert en­ heden. Men i slutningen af det 7. århundrede bliver merovingerne (et dynasti der nedstammer fra Merovech, Klodevigs forfader) undertvunget af aristo­ kratiet: deres mest magtfulde ledere bemægtigede sig embederne som majordomus, der oprindeligt var an­ svarlig for kongens husholdning, men hvis magt breder sig til de politiske og militære områder. Blandt dem gør Austrasiens majordomus sig bemærket. Pipin af Herstal (i nærheden af Liége) beklæder i 687 samtidigt de tre majordomus-embeder i franker­ rigerne. Hans søn, Karl Martel, der efterfølger ham i 714, kommer til at generobre Neustrien og kæmpe mod sakserne og alamanerne. Hans sejr ved Poitiers i 732 over et arabisk-islamisk erobringstogt afslutter arabernes ekspansion i Vesteuropa og giver ham stor prestige. Derfor kan han da også lige før sin død i 741 bestemme sin egen arvefølge mellem sine to sønner, Karloman og Pipin den lille, en ægte kongelig deling. I slutningen af det 6. århundrede levede de saksiske kongedømmer i England i relativ fred og ro, hvilket varede indtil de normanniske invasioner i det 9. århundrede. Pave Gregor den Store sender nu en

S a n t ’ A po llin a re N u o v o - kirken i R avenna

Denne kirke blev bygget afTbeoderik (454-526) til tilbætigerne a f arian ismen i en periode, hvor goterne og latinerne frit dyrkede deres religion.

L ille v e st g o t isk kapel Santa Comba de Bande, Orense-provinsen, Spanien.

Vestgoterne var ikke de store nyskabere inden for arkitekturen. De stillede sig oftest tilfreds med at anvende og ombygge de allerede eksisterende, græsk-latinske bygninger.

K lodevigs d å b , den

25.

decem ber

496

Klodevig havde lovet at omvende sig til kristendommen, hvis »Klotildes gud« ville lade ham sejre. Klotilde var hans kone. Biskoppen Remigius døber ham her sammen med 3000 a f hans krigere. F rankernes erobringer

En biskop i det merovingiske Gallien Fortunat er en af de sidste latinske digtere. Han blev født i Italien omkring 530, bosatte sig i Gallien, hvor han døde omkring 600. Han var biskop i Poitiers, og her lovpriser han svulstigt et værk af biskoppen af Nantes 549-582, Felix. Værket var såvel borgerligt som religiøst.

Om Felix, da han ændrede flod en s retning. G id d e gam le digtere opgav at berette om store og skønne gerninger. De fordu m s bedrifter er besejret a f vore dages heltegerninger. Hvis H omer havde set flo d ern e blive lukket inde, så ville han have fy ld t sit skønne værk m ed denne bedrift: alle ville have valgt Felix og ikke Achilleus til at vinde deres kunsts hæder fo r sit navn. Åh du, opfindsom m e sjæl, ved at fo rb ed re deres bugtede forløb, fa r du d e ga m le flo d er til at fly d e under nyt herredøm m e. Ved at aflede dens fo rlø b m ed et dige, tvin ger du den til at løbe en vej, som naturen nægter den [ ...] H vor der fø r passerede forstavne, passerer nu vo gn e... Fortunat: Carrtiina, III, 7 og 10.

munk, Augustin, der omvender kongen af Kent (597) og grundlægger bispedømmet i Canterbury. Den irske munk Colomba gør det samme i Skotland og Nordengland, hvilket skaber vanskeligheder, da den irske liturgi er anderledes end Roms. Konflikten bliver løst ved kirkemødet i Whitby i 669 af en græsk munk, Theodoros, der af paven bliver udnævnt til ærkebiskop af Canterbury. Storbritannien og Irland bliver intellektuelle centre, hvor især sankt Beda Venerabilis glimrer. Han blev født omkring 675 og dør 735 eller 766. Han var videnskabsmand og skabte en Kirkehistorie, der begynder på det tidspunkt, hvor Cæsar kom til Gallien og afsluttes i 731. Fra disse to øer tager missioner af sted mod de germanske lande, med Colomban, Willibrord, Bonifatius, Fiacre og Gall, der har givet navn til den schweiziske by St. Gallen, som deltagere. Som i resten af Vesteuropa udbredes Benedikt af Nursias klosterregel, der blev udarbejdet omkring 540: munkeafskrivere spiller en væsentlig rolle i videreførelsen af den latinske kultur og de munke, der lavede illuminerede håndskrifter, især de irske, blev betydningsfulde for den kristne kunsts levedygtighed.

K ells - bo g en Biblioteket på Dublins universitet.

.

Side f a evangeliebogen, kendt under navnet >.K ells-bogen « tø/ by. Arør blev fundet) Den er højst sandsynligt fra begyndelsen af det 8 århundrede, hvor de første hovedværker inden fo r illuminerede håndskrifter med insuUrskrifi blev udført i klostrene i Irland og England. Før dette forlod missionærerne de angelsaksiske klostre fo r at forkynde evangeliet i den frankiske verdens hedenske regioner, og de banede dermed vejen for middelalderkulturens gennembrud.

105

B y z a n s o g d e n y e e u r o p æ isk e STATER, DET 8. OG 9. ÅRHUNDREDE Det byzantinske rige karakteriseres ved hellenismens store indflydelse, religiøs enhed og politisk stabilitet. Denne enhed styrkes af de regioner, hvis befolkning er fremmede folkeslag, og som nu er blevet erobret af araberne og slaverne, og derfor frataget Byzans. Det græske sprog dominerer, og den ortodokse »titulatur« gør sig gældende (»kejser Cæsar Augustus, tro konge mod Kristus«). Endelig er administrationen, der står direkte under kejseren, blevet centraliseret i hoved­ staden, men har et vist selvstyre i provinserne på grund af de ydre farer. Dette selvstyre former sig inden for de administrative enheder, der kaldes »themer«.

1. Økonomi, adm inistration og lovgivning Økonomien retter sin opmærksomhed mod ager­ bruget. Araberne kontrollerer nu de store handels­ kredsløb og oprettelsen af »themerne« i det byzan­ tinske rige tvinger af disse til økonomisk selvstyre. Lige som i Vesteuropa styrkes landets stilling og byen isolerer sig, hvilket resulterer i en samfunds­ ændring. De forskellige samfundsklasser defineres i forhold til jordbesiddelserne. Det er på denne måde, skellet mellem store godsejere (der inkluderer klost­ renes store ejendomme), små landbrugere og simple bønder opstår. De lovsamlinger der udgives, afspejler den øko­ nomiske politik og de indbyrdes forhold inden for agerbruget. På den anden side militariseres staten. Ved at varetage forsvarets behov, bliver »themerne« et loyalt udtryk for den nye situation, og den samme person bliver udstyret med både den politiske og den militære magt. Endelig med Lovsamling (726) og Kakoseis (811) understøtter lovgivningsarbejdet den nye politik: forsvaret henhører nu under provins­ forvalterne og økonomien løber rundt takket være de skattepligtige landmænd.

2. Udenrigspolitik: gam le og nye modstandere

S cen er af livet på la n d et Miniature fra det 11. århundrede. Bibelforklaringer af Sankt Gregor af Nazianze.

Disse miniaturer forestiller de byzantinske bønders forskellige arbejder. Om de vogter kvæg, beskærer vinen eller fisker, så bestemmes indbyggernes beskatning i forhold til udbyttet fra jorden og kvaliteten a f produkterne.

1

I det 8. og 9. århundrede stod den byzantinske stat ikke alene over for gamle fjender, men også nye modstandere. Mellem 717 og 718 belejrede araberne Konstantinopel, både fra land- og søsiden. Men deres offensiv og deres forsøg på at åbne en passage til Europa blev brat afbrudt. Den hårde vinter, den »græske ild«, sulten, der hærgede de arabiske lejre, og også bulgarernes modangreb og hjælpen fra Hazaras-

tyrkerne, alt dette gjorde det muligt for byzantinerne at modstå angrebet. I 740 genoptager araberne deres erobringstogter i Lilleasien, hvor de møder kejser Leo 3. Nogle år senere tvinger interne rivaliseringer den arabiske verden til en større tilbageholdenhed. I 730 bliver Omajjade-slægten udryddet af Abbasiderne i Damaskus, bortset fra Abdurrahman 1., der grund­ lægger et uafhængigt emirat i Cordoba, Spanien (kalifat i 929). Abbasiderne gør så Bagdad til deres hovedstad. I Middelhavsområdet afløses krigen snart af saracenernes sørøveri. De har erobret Kreta, der bliver en af deres baser for operationer mod Byzans og Vesteuropa fra 827 til 961. Sideløbende med dette bliver Byzans’ grænser i nord truet af bulgarerne. De har allieret sig med sla­ verne, og deres sammenslutning udmunder i dannel­ sen af en stat. Under de første sammenstød (755775), er situationen ustabil for begge parter. Bulgarerne lider nederlag i 762 ved Anchilaos i Burgas-bugten, men sejrer i 792 ved Marcellae-fortet. Samtidig bidrager Karl den Stores ødelæggelse af avarernes stat til bulgarernes ekspansion i nord. Erob­ ringstogterne, der er meget blodige, bliver efterfulgt af byzantinernes nederlag i 811. I 813 truer bulgarerne Konstantinopel, men de trækker sig tilbage og underskriver en fredstraktat. I midten af det 9. århundrede sker der forandrin­ ger både i og uden for Byzans. Denne overgangs­ periode, der fører frem til rigets storhedstid, kendetegnes ved Michael 3.’s styre (842-867). I 863 fremmer kejseren omvendelsen af slaverne i StorMåhren til kristendommen ved de to missionær­ brødre, Methodios og Kyrillos. Disse oversætter den hellige skrift ud fra det glagolitiske alfabet (i det 10. århundrede afløst af det kyrilliske, der har sit grundlag i det græske alfabet) og prædiker den kristne doktrin på oldslavisk. Byzantinerne, der stadig fulgte den samme politik, tager i 864 fat på omvendelsen af bulgarerne. Bulgarerne og slaverne var forbundet ved sproget og religionen, og de udviklede et slavisk skriftsprog og skabte en kulturel identitet. Det er også takket være Michael 3., at Magnauriauniversitetet i Konstantinopel (kaldt sådan, fordi det ligger i en del af Magnauria-paladset) grundlægges i 863. Men denne indsats for en fornyelse berører ikke kunstarterne. Malerkunsten er præget af virkningerne af billedstriden (se herom senere); billedhugger­ kunsten er næsten ikke-eksisterende. Hvad angår mosaikker og fresker, så bliver de ødelagt og afløst af scener fra hippodromen og dyremotiver. Til trods for dette fandt kunstnerne midler til at udtrykke sig gennem de illuminerede håndskrifter, oftest i klostre­ nes værksteder.

TiyairH U ; ,

AV

-p H T to N f W«i.H7f(p A W ’

D en g ræ sk e ild

På denne miniature fra det 14. århundrede bruger byzantinerne den »gråske ild«, der var en blanding a f krudt, beg og salpeter og som kunne brande på vand. Denne nye forsvarsteknik hjalp dem til at modstå invasionen a f Konstantinopel fra søsiden.

D e a ra b isk e o g b u lg a rsk e in v a sio n e r I DET 9 . OG 1 0 . ÅRHUNDREDE

E n bulgarsk dåb Håndskrift fra Konstantin Manassés krønike. Vatikan-biblioteket, Rom.

Denne miniature forestiller dåben a f en omvendt, overvaret a f kejser Michael 3. o? kejserinde Theodora. Den bulgarske khan Bons-Michael blev selv døbt afbyzantinerne i 864. Tilstedeværelsen a f byzantinske legater ved denne ceremoni og navnet Michael, den byzantinske kejsers navn, der blev givet til khanen, viser den betydning kristendåben havae fo r de to folk.

3. De nye stater i Vesteuropa

Karolingerne ved magten 1 - M erovinger-fam ilien, u d a f hvilken frank erne p lejed e at vælge deres konger, er kendt f o r at have regeret in d til Kilderik, der p å den romerske pontifex Etiennes ordre blev afsat, fik sit hår klippet a f og blev lukket inde i et kloster. M en selv om fa m ilien fø rst syntes fæ rd ig p å dette tidspunkt, så havde den allerede længe været uden styrke og udmærkede sig kun ved den n e tom m e kongetitel. Statens m idler og m agt var i hænderne p å fam iliehusets ledere, som kaldes m ajordom us og som havde den højeste magt. 2 — På d et tidspunkt, hvor Kilderik blev afsat, blev dette em b ede besat afP ipin , fa d e r til kong Karl, i kraft a f en næsten allerede a rvelig ret. E mbedet havde virkelig været strålende besat f ø r ham m ed d en n e anden Karl, hvis søn han var, o g som udmærkede sig v ed at have væltet tyrannerne, og [ ...] Pipin blev opdraget a f m ajordom u s’en, ved den romerske pon tifex ’ m yndighed, til den kongelige værdighed. Einhard: K a rl den Stores liv, 1-2.

108

I det 8. og 9. århundrede formes de strømninger, der fører til frankerrigets dominans og danner grobund for det germanske herredømme. Den langobardiske kong Liutprand (712-744) og hans efterfølgere ville herske i hele Italien: Ravenna bliver indtaget i 752. Men denne ekspansion gør paven urolig, og da han er bevidst om byzantinernes svækkelse på halvøen, foretrækker han at bede om frankernes beskyttelse (754). Pipin den Lille inter­ venerer og giver paven de områder tilbage, som han tager fra langobarderne: disse områder kommer til at udgøre Kirkestaten (»Pipins gave«). Som betaling for denne alliance anerkender paven Pipin som frankernes konge, på bekostning af den sidste af merovingerne, der bliver afsat. Pipin lader sig først salve al Bonifatius, biskoppen i Mainz, derefter endnu en gang af paven selv. Frankerkongen er fra nu af valgt af Gud og sit folk: det karolingiske dynasti er grundlagt. Byzans fulgte passivt skabelsen af Kirkestaten (Rom, Pentapolis, Ravenna), der ikke desto mindre var medvirkende til, at byzantinerne mistede deres be­ siddelser i Italien, til forstærkelsen af den romerske Kirkes magt og anerkendelsen af den karolingiske stat.

4. Karl den Store Staternes grænser forbliver relativt stabile, og det er inden for selve den karolingiske stat, at sprog­ forskellene danner konturerne til de fremtidige tyske og franske nationer. Kort tid før sin død (768) generobrer Pipin den Lille Septimanien — det nuværende Languedoc - fra araberne og undertvinger Aquitanien. Hans to sønner deler kongedømmet mellem sig, men Karlomans død gør Karl til tron­ arving. Karl var kriger og reformator, men skabte også grundlaget for en kulturel opblomstringstid. Som erobrer indlemmede han i 774 det langobardiske kongedømme. Undertvingelsen af sakserne krævede adskillige, meget blodige felttog. Den under­ streger det germanske islæt i imperiet, der strakte sig til den slaviske verdens grænseegne, hvor det stødte sammen med Byzans’ interesser. Undertvingelsen af araberne i Nordspanien var medvirkende (siger legenden) til Karls nevø Rolands død ved Col de Roncevaux i Pyrenæerne. Dette er grundlaget for et af de smukkeste, episke middelalderværker, Rolands­ kvadet. Med besejringen af avarerne i Pannonien (det nuværende Ungarn) skabte Karl middelalderens største frankiske stat, hvilket berettiger hans tilnavn, den Store, Carolus M agnus. Den frankiske stat bliver omorganiseret, loven skal gælde for alle undersåtter, og lovgivningen respekte­ rer erobrede landes sædvaner, idet målet var at tilpasse lovene til alle folkenes behov. I hver region udnævner Karl den Store guvernører: grever, der hører ind under kejseren. Desuden gennemrejser missi d om in ici (kongelige opsynsmænd) dette nye imperium for at kontrollere de lokale autoriteter. Karl den Store fik imperiets stormænd til at aflægge en troskabsed, og sammenkaldte dem til årlige møder i Aachen. Her kom især embedsmændene, biskopperne og de rigeste. På denne måde deltog nogle befolknings­ grupper til en vis grad i samfundets ledelse. På den anden side tilkaldte Karl den Store perio­ dens klogeste mænd, ligegyldigt hvilket miljø de til­ hørte, til sit hof, og bidrog hermed til folkets uddan­ nelse. Angelsakseren Alkuin skabte en berømt skole, hvor latinske håndskrifter, som han havde fundet i Italien og Byzans, blev kopieret; han grundlagde religiøse skoler og skoler, hvor folket kunne få en grunduddannelse, og han udarbejdede lærebøger. Det berømte paladsakademi, hvor det siges, at kej­ seren selv fulgte forelæsninger, er også Alkuins værk. Einhard, som skrev en biografi over Karl den Store, bidrog hermed også til det, der kaldes den karolingiske renæssance. Den karolingiske arkitektur fri­ gør sig fra den byzantinske indflydelse og udmunder i den romanske kunst. I kraft af sin dygtighed gjorde Karl den Store sin myndighed gældende over for Kirken i Rom, hvilket fører til hans kroning i julen år 800: kan man tale om en genopståen af Romerriget i Vesteuropa? Byzans’ indsigelser bliver afvist med diplomati og forbindel­ serne to genoprettet. Denne forsoning medfører dels, at byzantinerne får Venedig og Istrien tilbage, dels

D en la n g o ba rd isk e je r n k r o n e Monza, Italien.

Ifølge sagnet skulle denne jernkrone være fremstillet a f Theodelinde, enke efter den langobardiske konge Authari. Kronen består a f seks guldstykker forbundet med en jernring, hvorpå blomster i ædelstene fremstår. 1 774 blev jernkronen sat på Karl den Stores hoved, da han udråbte sig selv til konge over langobarderne. Senere er den blevet brugt a f andre konger og a f Napoleon 1. i 1805.

D et k aro lin g isk e rige

( V