Eudised: Flersproget thesaurus til brug ved informationsbehandling inden for uddannelsessektoren [Dansk udg., ny udg. Reprint 2019 ed.] 9783110889963, 9783110098532

Citation preview

ti ^ ti ti ti ti ti ^

ti

ti ti ti KOMMISSIONEN FOR DE EUROP^CISKE F^ELLESSKABER

EUROPARÂDET

EUDISED

F L E R S P R O G E T THESAURUS TIL BRUG VED INFORMATIONSBEHANDLING INDEN F O R UDDANNELSESSEKTOREN Dansk Udgave Ny udgave 1984

J E A N VIET

G E O R G E S VAN SLYPE

Maison des Sciences de l ' H o m m e

Bureau Marcel van Dijk

Paris

Bruxelles

Mouton Publishers • Berlin • New York • Amsterdam

Den f u l d s t œ n d i g e t h e s a u r u s o m f a t t e r ni ensprogede bind : dansk, engelsk, f r a n s k , grassk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk.

D e n n e n y e udgave af E U D I S E D er u d a r b e j d e t iht. en aitale mellem E u r o p a r ä d e t og K o m m i s s i o n e n for De europaeiske Faellesskaber — med teknisk bistand fra det Centrale E U R Y D I C E - k o n t o r - af Jean Viet (Maison des Sciences de l ' H o m m e , Paris), som har samlet d e s k r i p t o r e r og n o n - d e s k r i p t o r e r , og Georges V a n Slype (Bureau Marcel van Dijk, Bruxelles), der har ansvaret f o r t h e s a u r u s e n s hierarkiske og associative s t r u k t u r . T h e s a u r u s e n er blevet c o m p u t e r i s e r e t af I/S D A T A C E N T R A L E N , Vaiby ( D a n m a r k ) ved hjaelp af en o m a r b e j d e t version af A S T U T E - p r o g r a m m e l l e t , som tilh^rer K o m m i s s i o n e n f o r De europaeiske Faellesskaber. T h e s a u r u s e n k a n ogsä fäs p§ m a g n e t b ä n d . Naermere oplysninger om k ^ b og brug heraf kan fäs hos K o m m i s s i o n e n for De europaeiske Faellesskaber, Generald i r e k t o r a t V , Beskaaftigelse, sociale anliggender og u d d a n n e l s e , eller hos E u r o p a r ä d e t .

CIP-Kurztitelaufnahme

der Deutschen

Bibliothek

V i e t , Jean: E U D I S E D : f l e r s p r o g e t t h e s a u r u s til b r u g ved i n f o r mutionsbehandling inden for uddannelscssektoren ; J o a n V i c t ; G e o r g e s van S l y p e . E u r o p a r a d e t ; K o m m , f o r tie E u r o p . F a e l l e s s k a b e r . - D a n s k u d g . , n y u d g . Berlin : N e w Y o r k ; A m s t e r d a m : M o u t o n , 1984. D t . , engl., f r a n z . , g r i e e h . . itaj., n i e d e r l a n d . , p o r t u g . u. s p a n . A u s g . u n t e r d e m s e l b e n T i t e l ISBN 3-11-009853-9 N E : S l y p e , G e o r g e s van : H S T 22 : 0 3

©

Library of Congress Cataloging in Publication Data V i e t . Jean. E U D I S E D : flersproget t h e s a u r u s til b r u g ved int'ormationsbehandling inden for uddannelscssektoren. A t h e a d of t i t l e : E u r o p a r S d e t . K o m m i s s i o n e n f o r d e europxiske fxllesskaber. 1. S u b j e c t h e a d i n g s — E d u c a t i o n . 2. S u b j e c t headings. Polyglot. I. S l y p e . G e o r g e s van. II. T i t l e . Z695.1.E3V52 1984 025.4'937 84-22604 ISBN 3-11-009853-9

1 9 8 4 , E u r o p a r ä d e t , K o m m i s s i o n e n f o r D e europaeiske Faellesskaber, Strasbourg, B n i x e l l e s o g L u x e m b o u r g . D a n s k udgave X X + 2 9 3 sider, ISBN 3 - 1 1 - 0 0 9 8 5 3 - 9 Printing: Mercedes-Druck, Berlin. - Binding: Lüderitz & Bauer B u c h g e w e r b e G m b H , Berlin.

Printed in G e r m a n y

INHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING Mllsaetning Emneomräde Baggrund Udgaver pà forskellige sprog Thesaurusens struktur Karakteristik Praesentation Vedligeholdelse Vejledning i dokumentindeksering Vejledning i sp^rgsmllsformulering STRUKTURERET ALFABETISK THESAURUS TERMINOGRAMMER TERMINOGRAMFORTEGNELSE PERMUTERET ALFABETISK THESAURUS

,

Side Ill V V VI VI IX IX XII XII XV XVI XIX 1 171 172 257

m

FORORD

Denne nye udgave af den flersprogede thesaurus EUDISED er resultatet af et samarbejde mellem Europarâdet og Kommissionen for De europaiske Faellesskaber, som blev etableret med henblik pà at harmonisere informationsudvekslingen inden for uddannelsessektoren ved hjalp af et fslles dokumentationssprog. Den ferste udgave af den flersprogede thesaurus EUDISED blev udgivet pâ Europarâdets initiativ i 1973 pâ engelsk, fransk og tysk. I 1975 kom der en spansk og i 1977 en nederlandsk udgave. Europarâdet og Kommissionen for De europsiske Faellesskaber gennemferte fra 1981 til 1984 et falles projekt pâ grundlag af et samlet Vokabular som omfattede 1973-udgaven og et supplement fra 1979, og man fik derved fremstillet udgaver pâ fire nye sprog (italiensk, dansk, grssk, portugisisk) og en ny opstilling af vokabularet i form af en associeret alfabetisk liste, et permuteret indeks og terminogrammer. Den flersprogede thesaurus EUDISED er allerede afpravet ved praktisk dokumentanalyse, issr i informationssystemerne EURYDICE (Det europsiske Faellesskabs uddannelsesinformationssystem) og EUDISED (Europarâdets padagogiske dokumentations- og Informationssystem : European Documentation and information System in Education), og den etablerer en fslles dimension i de europsiske uddannelsessystemers specifikke vokabularer og muligger derved informationsudveksling mellem organer inden for uddannelsessektoren. Set i forhold til de store forskelle i uddannelsessystemerne som afspejles i den flersprogede thesaurus EUDISED udgor denne Publikation et vigtigt skridt henimod en forbedret kontakt mellem de europsiske uddannelsessystemer.

E. NOEL

F. KARASEK

Generalsekretär for Kommissionen for De europaiske Fallesskaber

Generalsekretär for Europarâdet

V

I IM D L E D N I N G

^ALggTNING

Den

flersproqede

thesaurus

dokumentationssprog

til

EUDISED

er

et

saerligt

informationsbehandling

-

udformet inden

for

uddannelsessektoren.

non-deskriptorer, naturligt

sprog

aekvivalente

eller

der I

ISO-standard

nr.

2788

defineres

en

thesaurus

"funktionelt instrument,

der

dokumenter prscist

sora

ved

et

terminologisk

anvendes,

nar

indeksering

afgrsnsede

termer

det

eller

naturlige brug

Strukturelt Vokabular

En

-

af

anvendes

pa

interne et

deskriptorer,

kontrolleret af

dvs.

sprog

deskriptorer

i til

ord

emneomr ade

nsrt

idiomer,

begreber,

beslagtede

med

de

som

der

i er

begreber,

og

der

dynamisk

er

relationer,

meHem og

pa

(som

altsa

pa

den

den

anden

vedrorer

ene

side

side

termernes forskellige

deskriptorer

og

non-*deskriptorer.

...) UNESCO's

sammen-

opbygning flersproget

som

Guidelines

Development

og

of af

for

Multilingual flersprogede

thesaurus

the

Thesauri

Establishment

and

(Retningslinjer

for

thesauruser)

defineres

en

som

vidensomräde".

:

udtrykker

thesaurusens

termer,

semantiske

besternt

indeholder

entydigt

et

bestäende

knyttet

thesaurus

som

eller

deskriptorerne

relationer

betydning)

omsaettes

(dokumentationssprog

semantiske

kontrol-

I -

af

ord

udtrykker

s -

-

udtrykkes

dvs.

eller de

sammensatte begreber,

udtryk, der

som

udgar

"en

thesaurus,

fra

en

rskke

EUDlSED-thesaurusen anvendelse

i

indeholder

er

eller

som

producerer

termer,

der

er

udvalgt

sprog".

ferst

institutioners

informationscentre, indeksering

som

naturlige

og

fremmest

beregnet

dokumentationsafdelinger foretager

r e s u m e r ing

dokumentationsdatabaser.

til og

i og

VI En

af

disse

som

muligt

ved

h jalp

genfinde

informationssystemers at af

angive

deskriptorer,

dokumenterne

hvad enten disse

funktioner

dokumenters saledes

at

det

i dokumentlagrings-

systemer

er

sa

pracist

begrebsmassige er

og

er e l e k t r o n i s k e

muligt

at

sogesystemer,

eller

fiAGGRUND

indhold

manuelle.

Den af

flersprogede et

projekt

lette

thesaurus

ivsrksat

EUDISED

af

medlemsstaternes

var

oprindeligt

Europaradet

med

en

henblik

informationsudveksling

del

pà

inden

at for

uddannelsessektoren. Det

er

ogsâ

kunne

meningen

anvendes

fotskete,

af

med

informationssystemernes

undervisere,

almindelighed

EUDISED-thesaurusen,

a d m i n i s t r a t o r er,

enhver,

der

seger

at

den

skal

brugere,

planl&ggere

information

dvs. og

i

vedrorende

Hovedprincipperne blev

fastlagt

udvalget

for

Udvalget

uddannelsessektoren.

at

EUDISED udger

dskker

det

en

rakke

tvarfaglige

forskellige

emneomrade

emner,

uddannelse

der

tilsammen

undervisningsprincipper

og

-

uddannelsespolitik

-

uddannelsesinstitutioner,

-

bygninger

-

undervisningsprogrammer

- padagogisk

forskning

og

af

-systemer

to e k s p e r t g r u p p e r

elever

og p s d a g o g i s k

materiel

undervisningsemner

og

uddannelsessociologi

den

-

uddannelsesakonomi

estrigske

franske

sprog. grupper, indeholder

der

deskriptorer kaldes

er

samlet

mikrothesauri.

42 m i k r o t h e s a u r u s e r

i

store

tematiske

EUDISED-thesaurusen

(jf. l i s t e n

side

172).

udgaves

for

den

den

ene

medens

forelagt

information. fik

den til

og

til

og

opgave

anden

skulle

anvendelse

meilem

forlaget en

blev

ved

fransk

samlet

og

og

den

pà

i

tre

tysk. det

grupper engelske

schweiziske

med

og

i

en

tre

og

ILO

idet

schweiziske,

ordning

deskriptorerne

flersprogede

og

vedkommende),

lakuner

hos

Mouton

af

for

franske

udgaves

i 1973,

parallelt,

skandinaviske

vedkommende

eventuelle

Denne

af

engelsk,

arbejde

datamaskine

udarbejdet

belgiske,

tyske

deres

ind p à

1974

begrebsmassige

af

akvivalenser

i

basismateriale

(britiske

pàvisning enheder.

var

vedkommende,

foretog

administration

lagt

: en

udgaver

terminologiske

-

Thesaurusens

og

retningslinjer

den

formater

fardiggjorde blev

udgaver

tre

lingvister

oplysning

geopolitiske

og

offentliggjort

forskellige Disse

udgaves

over

hvoraf

thesaurus

blev

infprmation.

EUDISED-thesaurusen

uddannelsespsykologi

s a m t en f o r t e g n e l s e

denne

1971

foreslaede

thesaurus,

udveksling

-

- offentlig

de

en

i

dokumentation

ekspertgrupper, standarder

af

der

:

undervisere,

og

padagogisk

fremstille

Geneve

til u n d e r v i s n i n g

to

udarbejdelsen

betsnkning,

fastlagge

De -

for en

godkendte

nedsatte EflNÇjOMJRADE

i

tyske inden

for og man

henblik

pa

fastlaggelse

af

de

angrebsvinkel

forskellige havde

den

VII store

fordel,

at

deres

ret

undgik

idet

der

og

mere

lod at

derved

skaevheder. en

den

D e t var

ncjagtig

for

flere

enkelte noget

altid

sprog

komme

enkelt

sprog

opstär

ligeledes daekning

udannelsesproblematikken inden

de give

af

de at

pä denne

betingede

made

forskellige tage

hensyn

til

forrang,

kulturelt

muligt

ved

helt

at

opnä

aspekter til

a£

forskning

sprogomräder.

Der

opstod

hurtigt

thesaurusen af

nye

bade

tendenser

pludselig

var

imidlertid

gangsmäde

ved

thesaurusen Janeiro, kom

i

den

kom

1977.

i

sprog,

brasileiro

den

Disse

enkelt

ensidighed

de

udgaver

(Den

pä

de

hvilket

er b e t y d e l i g t

nedsat.

(Rio

educacionais),

udgivet

af

Mouton

pä

sprog

betyder,

at

og

längere skulle

fra

thesaurus

EüDISED

institutioner lande isaer

uden i

anvendt :

anvendte

sammen

IBE's den

uddannelses-

Beslutningen

ikke

1978

pä for

i

det

i

en

og

i

(European

om

ajourforing

ivaerksat

"Arbejdsgruppen

forskellige

da

og

alle

til

1980.

udgaver

skulle

Latinamerika,

hvor

den

ofte

skandinaviske

lande,

Bulletin

dokumentationscenter

analyser EÜDISED

hos Space

den Agency).

og

af R som

den +

D er

europaeiske

for

en

fortsat

eftersom

denne

da

behovet

blev

varktej,

de kun

som

ikke

dokumenter,

der

muliggjorde

i er

eller selv for

ansvaret

for

repraesentanter

den for

thesaurusen

sit

ferste ILO

af

en

fem

og

Faellesskaber.

I

mäneders

til

de

dette

sprog,

fem som

af

IBE

fra

bererte for

havde

de

haft

thesaurusen

samt

og

gruppen

repraesentanter

udformning

for D e europaeiske

Strasbourg

frem

konsulent, :

i

omfattede

den

i

navnet

flersprogede

msde

forskellige

for

UNESCO

truffet

med

den

ferste havde

omfattede den

blev

arbejdsgruppe

ajourferes,

Desuden

i

indledningen

information.

pä

repraesentanter

issr

i

Men et

i

Europarädet

publiceret

udgaverne

holdt

der

sprogomräder.

Europarädet

med

af

begyndelsen

ogsä

"ERIC-Thesaurusen"

behovet

en

bredelse

med

til

vedligeholdelse

EUDISED",

oktober

tidspunkt

af

ud

udviklingsbulletin),

online-database

organisation

og

stor

europaeiske

Sektoren,

flersprogede

medlemsstater,

opneede

uddannelsesthesaurus.

deroffentliggeres forsknings-

og

raekke

tilknytning man

säledes

den

Vesteuropa Canada

en

af

Europarädets

for

Afrika,

blevet UNESCO

i

anvendt

den

en af

ivaerksat,

som

grund

socialvidenskaberne

sprogbrugen og

pä

og

havde

senere

EUDISED-

og

der

allerede

risikoen

blev

är

til

analyseres,

thesaurus

offentliggorelsen

blev

5

brug

forskning

nasr 1974

r e l a t i v daekning af d e n b e h a n d l e d e

i Straks

man

svarede

ajourfere

thesaurus-sproget.

ikke

stod

for

understreget

vedligeholdelse

de i

inden Fra

af

at

udbredte

paedagogiske

med

thesaurusen

erkendt,

for

af d e n

den

uddannelsessektoren.

af der

Staatsuitgeverij), imidlertid

forskellige

udgangssprog,

frem-

udgaver

brasilianske

blev

Haag,

samme

senere

den

bygger

tre

benytte

pesquisas

der

udgaver

at

af

dvs.

spanske,

nederlandske

eksisterende et

andre

Centro

1975;

muligt

behov

dokumentationssprog til

fremstillingen

pä

1974;

ikke

i

udbredelse

vedligeholdelse Det

et

pä grund

og

Kommiss ionen

forskning, (EUDISED's tilgsngelig rumfarts-

lebet

procedurer af

af

thesaurusen

sprog

18

til

sikring og

: engelsk,

en

af

arbejde en

ajourfering

fransk,

fik

gruppen

kontinuerlig af

tysk, spansk

vokabularet og

udformet

vedligeholdelse pä

de

nederlandsk.

fem

Vili Europarâdet

udgav

i

1982

en

EUDISED-deskriptorerne

i fem

pâ

sprog,

de

fem

holde

forskellige

thesaurusbrugerne

tilfejelser

og

ny

alfabetisk

haef ter

svarende

idet

man

liste til

sâledes

informerede

om

over

udgavecne enskede

de

at

Det

forekom

sâledes

fœrdiggerelsen

af

udgaver

p â en

gang.

Pâ

anden

side

den

Faellesskaber nejes var

ned

der

besluttede

i

at o f f e n t l i g g e r e

to h o v e d â r s a g e r

efterâret

denne

1981

forelebigt

alfabetiske

liste,

og

at det

til.

edb-udgave havde

den

Râdet

ene og

side

havde

man

i henhold

februar

1976

vedrerende

med

henblik

EURYDICE

pâ

stette

omfatter

informationsenheder centralenhed europaeiske

et

(EURYDICE)

at

i

oprettet

strukturering

9.

grafiske

handlingsprogram

pâ

forholdsvis

informationsnetvaerk

foc

i Det

det

en

eller

hver

enkelt

Bruxelles

resolution i

Râdet

europaiske

naevnte

en i

og

medfer

af

samarbejdet

inden

indgik

faelles

thésaurus nemlig trol,

skal

for

finansiering

dansk,

udarbejdelsen

af

Denne

italiensk met

at

Det i

nationale

at

afvente

publicere

grupper,

Kommissionen

for

udarbejdelsen

af

DATACENTRALEN formal

som

er

af

i Valby

besternt

udviklet

programmel

af

af

aile

afbalanceret

s o m er b l e v e t

anvende

man

den

af

og

man

ASTUTEVed

at

hierarkiske

Desuden

relationelle

fordeling

kaldt

europaeiske thesaurusens

Kommissionen.

lettede

den

De

(Danmark),

at

deskriptorerne.

fremstilling

Udgaverne 1982

og

pâ de

de

fire

nye

ferste

ni

medlemsstat

og

en

dokumentationssproget

Kommissionen

for

De

van

og

europsiske

resolutionen

anvende

rammerne

udarbejdelsen

samtidig

det

Kommissionen

EUDISED.

invsrksatte

mellem

fastlaegges

informationsnetvœrket udarbejdet en

lesning og

forte

struktur

den

til

en

deskriptorerne

i

mikrothesauri.

sprog

blev

mâneder

blev

af

udarbejdet 1983

i

lebet

samtidig

omstruktureret

af

med

Bureau

af at

Marcel

Dijk.

Faellesskaber.

Europarâdet

Felgelig

bedste

udgaver

Faellesskab

handlingsprogram. flere

af

af

Udgivelsen I

I/S

dette

af

et

uddannelsesomrâdet-etableret uddannelsessektoren

til

forsamlet

havde

dette

programmellet,

undervisningsministcene

den

nye

overladt

til

til

anvende Pâ

vsre

focetagne

aendringer.

Arbejdsgruppen

at

disse

en

"de af

aftale

udviklingen aftale af

farte udgaver

grssk

under

Europarâdet

af en p o r t u g i s i s k

pâ

udgave.

Fsllesskab af

1976,

at

der

er

normer,

âr

efter

l a n g v a r ig

af den og

den

flersprogede

ferste

udgave

tâlmodig

involverede

indsats,

parter,

EUDISED-projektet".

vedligeholdelse

med

1 9 8 2 var W . de R e g t og e f t e r

af

Europarâdet

den

flersprogede

straks pâ

til,

at

andre side

man

sprog,

Kommissionens sin

om

kon-

stettede

af

thesaurus

er isaer

thesaurusen,

sâledes som

EUDISED et

er

i 1984

résultat

y d et

af

en

af

formand

1982 V a n d e n

Daele.

for

en

rskke

ar b e j d s g r u p p e n hvis

ti

til 1980

-

IX Upg AVER PA_FQg§[CEJiLIGE EUDISED-thesaucusen Det enkelte

sprog

^fROG

- er

foreligger

pa

ni

forskellige

sprog.

der

ikke

mellem

aekvivalens

er

sprogenes

angives med et bogstav s

nedvendigvis

aekvivalens

tale

om

en-til-en

non-deskriptorerne.

rent

faktisk

leksikalske

rigdom

En

ikke

sadan

mulig,

varierer

fra

idet

emne

til

einne.

Sprog

Kendetegn I

overensstemmelse

EUDISED tysk

D

engelsk

E

dansk

K

anvendes

spansk

S

indeksering

fransk

F

sporgsmal.

grask

G

italiensk

I

nederlandsk

N

portugisisk

P

med

" deskriptorer, til

son at

rekommandation

af

der

alle

thesaurusens

til hver

sprog

enkelt deskriptor

obligatorisk

de evrige

sprog

sprog

svarer

en

pa

indeholder

de

der

obligatorisk

relevante og

begreber

ved

formulering

af

UDD AWEISESREFORH

son er

begreber,

begreber,

:

samme

termer,

dokumenter

der

status,

et af

deskriptor

dvs.

at

thesaurusen

thesaurusens

mellem

p§

og

hver t

af

den

og

son

synonymer er

til

terminologi,

formulering

af

bor

Antallet

non-deskriptorer

af

sprog.

Eksempel 2 PAEDAG0GI5K REFORM

at

anvendes,

og

der de til

forbindelse

ved de

nemlig kan

med

indgange skabe

anvendes

spergsmal,

termer,

deskriptorerne.

son

formal der

eller

beslagtede

af

fungerer

har

fortrinsvis til

naert

udtrykkes

Non-deskriptorerne - hac

2788

Eksempel 1

udtrykker til UNESCO's

er

udtrykke

- non-deskr iptorer,

I henhold

ISO-standard

:

indeksering termer,

son

deskriptorerne.

variere

fra

sprog

omradenoter forklaring

(scope_ i pi

en

deskriptoren og

indhold

notes) ,

deskriptors

ikke

er

der

entydig.

k a n var iere

giver

en

Omradenoternes

f r a et s p r o g

til et

NB

kort

anvendelsesomrade,

nac

for

alle

. USE,

som

thesaurusens er

anbragt

mellem

ved

symboler

:

enkelt

en

nul,

en,

to

mellem

deskriptorer

angivet

(som

er

de

en

non-deskriptor

og

NT

deskriptor

non-deskriptor

henviser

kun

til

en

mellem

en

overbegreb),

specifik

som

er

deskriptor

og

en

underbegreb) ,

som

er

og

en

angivet

med

deskriptor. 6

SPECIA LUND E RVXSNING BT1 UDDANNELSESPOLXTIK

sprog):

meHem

s

TERM en

(=

NARROWER

TERM

anbragt

mellem

en

specifik

deskriptor.

Eksempel

7

-

generel

deskriptor

UDOANNE LSESPOLXTXK NT1 SPECIALUHDERVISNXN5

deskriptor.

(*

USED

deskriptor stedet

mellem

Eksempel

deskriptorer

Eksempel 4

. UF

svare

:

BROADER

generel

angivet

tilsvarende

(-

anbragt

aekvivalensrelationer

non-deskriptorer

NB

kan

3

semantiske

den

deskriptor

non-deskriptorer

relationer

symbolerne BT

samme

en

flere

hierarkiske

SPECIALUNDERVXSNIN6 (SAERIIGE UNDERVXSNINGSTYPER FOR HOVEDSASEIIG PSYKISK ELLER FYSISK HANOICAPPEOE BOERN )

og

til

antal

andet.

ved Eksempel

:

eller

for.

Eksempel

5

og

FOR), de

som

er

anbragt

non-deskriptorer,

den

star

i

de

forskellige

et

tal

vise,

til hvor

de b e r o r t e

hierarkiske

hojre mange termer.

for

niveauer

symbolet

hierarkiske

BT

er eller

niveauer

der

NT

for

at

adskiller

XI Eksempel

8

Da

BIOLOGI

der

kan

er

mulighed

den

for

enkelte

polyhierarkiske

deskriptor

relationer/

findes

fiere

m i k r o t h e s a u r i. NT1 FYS;0L06I KT2 NEUROFYSIOLOGX KT2 PSVKOF Y SXOLOGI NT» PSYKQSOttATIK

Eksempel

associative

relationer

angivet

symbolet

term

ved

eller

relaterede

se

mellem

RT

ogsa),

deskriptorer,

(= R E L A T E D der

er

TERM

=

anbragt

som

er

relateret mellem

to

deskriptorer. -

Eksempel

linqvistiske torer,

9

som

sprog. hver

SPECIALUNDERVISNING RT

10

HANDICAPPET

aekvivalensrelationer

udtrykker

Disse

finder

de med

samme

relationer

deskriptor

sprog

det

pâ

et

tilsvarende foranstillet

mellem

begreb

pâ

angives

ved,

besternt

sprog

deskriptorer

deskrip-

forskellige

at

man i

pâ

under

parentes de

ovrige

sprogkendetegn.

E k s e m p e l -11 Ud

over

disse

indeholder

-

semantiske

thesaurusen

inklusive enkelte

standardrelationer

fulgt er

2788 D/FAEHISKEIT - E/ABILITY F/CAPACITE - G/IKANOTHTA I/CAPACITA - N/CA PACITEIT P/CAPACXDADE - S/CAPACIOAD )

relationer

Läbenummeret

ISO

!

til

mikrothesaurus

labenummer

iht.

af

en

mikrothesaurus.

angives

ved

mikrothesaurusens

e n s for

alle

et

Den

tocifret

Da

betegnelse.

der

ikke

non-deskriptorerne

sprog.

omfatter

de

er

overensstemmelse

fra

et

lingvistiske

sprog

til

mellem et

andet,

skvivalensrelationer

kun

deskriptorerne. NB er

: En ikke

mikrothesaurus' en

navn

fulgt

af

lobenummeret

deskriptor.

Deskriptorer sprog,

De

inklusive

deskriptor

af

relationer lobenummeret

angives ellernumrene

de m i k r o t h e s a u r i, d e s k r i p t o r e n

tilherer.

under pa

den

hver eller

og

undtagen

sprogbrug

non-deskriptorer nâr

anvendes

det i

drejer

f1ertal.

sig

anfores om

i

entai

termer,

der

pâ i

alle normal

XII I

thesaurusen

diakritiske

er

dee

kun

tegn) , tal og

anvendt

en raekke

store

bogstaver

(uden

PRJESENTATION

pausetegn. EUDISED-thesaurusen

Bade

deskriptorer

laengde p à 35

og

non-desk riptorer

har

en

maksimal

anslag.

for

ud over

KAfrAKTERIfiTIK EUDISED-thesaurusens indeholder

-

I

de

udgaver

pa

de

forskellige

sprog

:

enkelte og

sprogudgaver

er

non-deskriptorer

der

et

varierende

f o r o r d e t og

terminogrammer

-

en p e r m u t e r e t everste

linje

- ^verste og

antal

alfabetisk

alfabetisk pa

hver

er

er

inddelt

i

ét

bind

tre

dele

: praesentation

for d e e n k e l t e

mikrothesauri

praesentation. side

er

afsat

til

identi-

:

venstre

hjorne

:

hejre

hjorne

thesaurusens

udgivelsesàr

: i raekkefelge

. EUDISED-thesaurusens sanine for a l l e s p r o g Non-deskrip-

s a l e d e s f at der bind

màned

- everste

Omràdenoter

udformet enkelte

indledningen

en s t r u k t u r e r e t

f i kat i o n s f o r m à 1

:

er Det

-

Antal Sprog

sprog.

-

Den

42 mikrothesauri 2.479 d e s k r i p t o r e r 2.323 reciprokke hierackiske relationec 794 a s s o c i a t i v e r e l a t i o n e r (1.588 d e s k r i p t o r e r forbundet ved associative relationer).

omràdenoter

hvert

. kendetegnet

for

hver

kode enkelt

:

EU,

udgaves

som

er

den

sprog

torer . tysk

136

264

engelsk

136

409

dansk

113

154

Den

spansk

136

224

er

fransk

136

315

eller

graesk

120

357

italiensk

165

457

nederlandsk

136

839

portugisisk

129

184

sidetallet

STRUKTURERET

strukturerede inddelt

som

ALFABETISK

i

PR£SENTATION

alfabetiske

tre

spalter,

"informationsblokke"

prssentation,

indeholder

to

hvor

typer

hver

side

"indgange"

:

deskriptorer non-deskriptorer er

ordnet

non-deskriptorer

alfabetisk, opfattes

som

idet samlede

bade

deskriptorer

enkeltelementer.

og

XIII deskriptorindforsler

-

indgangsdeskriptorens foranstillet

-

-

deskriptorens

den

eller

indgâr,

ordlyd

de

mikrothesauri,

angivet

ved

hvori

NT

angiver

det

adskiiier

de

antal to.

lingvistiske sprog; anferes

det

lingvistiske henhold for

til

.

omradenote

pâ

sprogs

«kvivalenter

til

alle

den

de

evr ige

lingvistisk

pàgaeldende

pâ

af

hvert

enkelt

og

alfabetisk

denne

orden

.

de

ferst

og

er

-

fremmest

med

deskriptor,

er et

nar

Eksempel

en

relateret

foranstillet

indgangsdeskriptorens

overbegreb(er)

foranstillet

TERM)

angiver adsk iller

det

antal

og

hierarkiske

overbegrebet

Overbegreberne

til

UF

(USED

fra

et

med tal,

niveauer,

som der

indgangsdeskriptoren.

opstilles

ferst og hierarkiske .

(BROADER

fremmest niveauer

i

henhold

alfabetisk orden dernaest i enkelte hierarkiske niveau

der

opstilles

til

inden

*

henhold

til

faidende

i

alfabetisk

hierarkiske

orden

inden

for

det

deskriptorer

med

niveau

det

RT

relaterede

(RELATED

TERM)

i alfabetisk

orden.

12

non-deskriptorindfgrsler

non-deskriptorens

stigende

for

i

SPECIALUT®ERVISNING (OS D/SOtO ERSCHULME SEN E/SPECIAL EDUCATION F/ENSEIGNEMENT SPECIAL 6/EIAIKH AT fir H i/EDUCAZIONE SPECIALE N/BUITEN6EH00N ONOERHIJS P/EOUCACAO ESPECIAL S/EDUCACION ESPECIAL SAERLI6E UND ERVISNINGSTYPER FOR K0VE0SA6ELI6 PSYKISK ELLER FYSISK HANDICAPPEOE BOERN ) BT1 UDDAWE L5ES POLITIK NT1 KOMPENSATORISK PAEDA606IK RT ATYPISK RT HANDICAPPET RT SPECIAIUERER RT SPEC1ALSK0LE

FOR)

BT

niveauer,

som

niveauer

indgangsdeskriptorens foranstillet

som

indgangsdeskriptoren

med tal,

i ens

foreligger

non-deskriptor(er),

dernaest enkelte

sprog

pagsldende

hierarkiske

et

otte

«kvivalent

kendetegn;

opstilles

sprogkendetegnene,

udgaverne

sadan

hver

og

deskriptoren

lobenummer

»kvivalenter

foran

TERM)

ünderbegreber

hierarkiske -

underbegreb(er)

(NARROWER

-

den

tilsvarende

Eksempel

13

ordlyd

deskriptor

med

foranstillet

USE.

XIV Eksempel

TERMINOGRAMMER Hver enkelt af de 42 mikrothesaur i opstilles t e r m i n o g r a m , d e c f y l d e r en s i d e . Denne side : -

i

et

kendetegnes v e d et t o c i f r e t lobenummer i nederste h e j r e h j e r n e ; n u m m e r e t er d e t s a m m e i t h e s a u r u s e n s u d g a v e c p a a l l e s p r o g o g f o l g e s af m i k r o t h e s a u r u s e n s n a v n i d e n págaeldende u d g a v e (1)

- placeres

i henhold

til m i k r o t h e s a u r u s e n s

labenummer.

D e t e n k e l t e t e r m i n o g r a m b e s t á r af en r a m m e p á ca. 15 x 20 cm (2). Inde i hver ramme findes samtlige mikrothesaurusens deskriptorer. Deskriptorerne er opstillet hierarkisk under en hoveddeskriptor (top term) ( u n d e r s t r e g e t ) i m i n d r e r a m m e r e n d h o v e d r a m m e n (3). De hierarkiske relationer mellem den enkelte mikrothesaurus' deskriptorer angives ved, at underbegreber ( s p e c i f i k k e d e s c r i p t o r e r ) er f o r s k u d t m o d h e j r e i C o r h o l d til o v e r b e g r e b e r ( g e n e r e l l e d e s k r i p t o r e r ) (4). De associative relationer mellem den t h e s a u r u s * d e s k r i p t o r e r a n g i v e s v e d (5) : -

fede linjer terms)

for

relationer

mellem

-

n ó r m a l e l i n j e r for r e l a t i o n e r og en a n d e n d e s k r i p t o r

-

t y n d e l i n j e r for r e l a t i o n e r i k k e er h o v e d t e r m e r .

enkelte hovedtermer

mellem

mellem

mikro-

et

(top

overbegreb

deskriptorer,

som

Uden for rammen (2) finder man deskriptorer fra andre mikrothesauri, som er relateret til begreberne i den afbildede mikrothesaurus ved associative relationer (der angives ved linjer uden pile) (6) eller ved polyhierarkiske relationer (der angives ved dobbelte l i n j e r m e d pile) (7). T i l v e n s t r e for h v e r e n k e l t af de e k s t e r n e d e s k r i p t o r e r er a n f e r t n u m m e r e t ( n u m r e n e ) p á d e n e l l e r d e m i k r o t h e s a u r i , h v o r t i l d e s k r i p t o r e n h e r e r (8). Der o p t r s d e r

ikke n o n - d e s k r i p t o r e r

i

terminogrammerne.

14

XV PERMUTERET ALFABETISK Den er

pecmutecede inddelt

eller

i

PRÄSENTATION

alfabetiske

to

Spalter,

deskriptorer

-

non-deskriptorer

som

er

ordnet

signifikant Folgende

data

i

pä

grundlag

deskriptorer

optrader

to

hvor typer

hver

side

"indqanqe"

:

alfabetisk

ord

prasentation, indeholder

"informationsblokke"

-

Eksempel

ud f o r

den

og

af

hvert

15

PAEDAGOGISK REFORM USE: U00ANNELSESREFORM REFORM UODANNE LSESREFORM REGEL REGERING REGERINGSPOLITIK . . REGIONAL PLANLAEGNING REGIONALT SAMAR8EJDE . REGISTER REGISTERING . . . REGLEMENT . . . . REGNECENTER . . . . REGNENASKINE . . . REGNING REGRESSION REGRESSIONSANALYSE . INTERN REGULERING REHABILITATION . . .

-

den

eller

enkelte

indfersel

Ved

den

indgar,

der

angivet

mikrothesauri, ved

fremtidige

hvori

deskriptoren

lebenummer

-

den fulgt

af

grund

for

Der

vil

dog

vare

vare

tale

om

ikke der

Isnge

foretage

en

har

varet

efter,

at

tilpasning

komme d i s s e

krav

forsemt de i

den

den

meldt

aktuelle

de nu

den at

flersprogede principper, gennemferte

forskel,

gennemfere

gennem

har

til

af

anvende

lang

tid,

at en

og

der ajour-

opfylde

sig,

men d e r i m o d

om

krav

og

sä

vidt

muligt

at

ske

pa

grundlag

forkebet.

ordlyd deskriptor

nummeret

mikrothesauri,

til

normalt

vil

'Denne tilsvarende

lagt

man

fremover

endda non-deskriptorens

vil

ajourfering. fering,

non-deskriptorindfersler

vedligeholdelse

EUDISED

blev

behov

-

. .

VgßLIGEHOLDE LSE

:

ordlyd de

, . .

enkelt

thesaurus deskriptorens

. .

non-deskriptorer.

deskriptor indfersler -

.

hvortil

med

(numrene)

foranstillet pa

deskriptoren

den herer.

USE

eller

tilpasning

skal

ferst

og

de

krav,

som

de

personer,

som

seger

eller

de

bedst

egnede

derfor

er

udeladelser

formuleres

eller

andringer

i

og

fremmest

informationstjenesterne analyserer til af

at

dokumenter, foreslä

deskriptorer.

af og

af de som

tilfejelser,

XVI

Derfor

vil

man

de

nationale

og

EURYDICE,

bade

i

regelmässig!:

databaser samt

i

de

de

konsultere lande,

ansvarlige

Europarädet

og

de

som

pä

ansvarlige

for

i

EUDISED

internationalt

niveau

Kommissionen

deltagec

for

De

europaeiske

De

omfatter

feige

af

indsamling

de

sagning

af

anmodninger

erfaringer,

af

der

dokumenter,

beslutninger,

der

tages,

og

for

om

gares

ved

tilpasning

som

indeksering

og

bekendtgerelse

alle

thesaurusens

af

de

brugere.

Faellesskaber . Arbejdsgruppen Man

ber

ogsa

udforme

tage

supplerende

(uddannelse Behovet

hensyn

af

for

at

i

til

Pä

fore

samme

made

besl«gtede

den

vokabularer

pä

forseg

og

for

flersprogede af

disse

osv,).

supplerende

thesaurus nye

at

delthesauri

sprogundervisning

indgange

indfojelse

EUDISED

deskriptorer

kan eller

med

fremkomsten

vedrorer

vsrker,

som

makrothesaurus,

dskker i

kunne

af

andre

dokumenta-

uddannnelsesse ktoren

EUDlSED-thesaurusen,

overensstemmelse

ansvarlig at

eller

fere

ajourferingen

starre

et

omräder,

legitimt

til,

og

at

fastlagte

gruppen

at

disse

thesaurusen det

Den for

pä

nuvsrende

gruppe, at

n a d v e n d ige

andre

sprog

af

udgaver

utvivlsomt

fä

som

pä

det

vedligeholde for

institutionelle thesaurusen,

Europarädet

Fsllesskaber,

har

vedligeholdelsesmekanismer.

og

fundet

og

centrale

af

forbindelse

om

EUDISED-

indflydelse

er

som

til

de

en

med

effektivt,

sammen

er,

at

at

den

fremkomsten

af

med

bestemmer,

til

i

vaerk.

at

sikre,

overlader

ekspert,

som

den tager

brugerne.

thesaurusen

ikke nye

og

seettes

ofte

terminologisk

punkt og

skal

tilstraekkelig

varetages til

korrekt,

de.r

er

kontrollerer,

blot

lebende

a jourf ares

i

begreber,

et

udgaver.

VE^LEDNING

I

DOKUMENTINpEfCgEftlNfi

indeksering

for

finder

omhandler,

man

og

frem

udtrykker

thesaurusens

deskriptorer.

Fromälet

med

at

samlede

maengde

til

de

dem

ved

hjslp

af

pä

ansvarlig bestär

Kommissionen frem

modes

Den

foretages

af

plan

anvendes

beslutninger

vedligeholdes,

indhold.

reprssentanter europaeiske

päbegyndelse

kan

opgaver

dokument en

ikke

detailspergsmälene

Ved

vil

principper

thesaurusen

af

udvikling.

vedligeholdelsesordninger

Da

Det

vedligeholdelse

thesaurusens

er

tilpasninger.

Endelig

til

for

f.eks.

anske

der

de

hvilke

de

vil

som

anvendte

OECD's

faste

igangvarende

strukturen.

tionssprog,

meget

nationale

finde

eventuelt af

de

handicappede,

thesaurussprog

sndring

til

eller

af

giver

De

mulig,

nodvendige

foretage

c o m p u t e r f iler svar

pä

hvis

udtrykkes

de de

i samme

indeksering

bibliografiske kan

finde

stillede begreber, sprog,

frem

sporgsmäl. der

nemlig

er,

at

indfersler

i

til

netop

Denne

benyttes

man

i

thesaurusens

ud

af

den

kartoteker dem,

procès

er

der kun

spargsmälene, deskriptorer.

XVII Valqet

af

folgende

-

de

to

begreber,

regier

selektivitet dokumentet

-

:

at

enten

man

bor en

:

man

begreber,

de

kun

sadan

interessere

dakninqsqrad relevante

skal

udtrykkes,

bygger

pa

-

er

hvis

dokumentet

begrebet

giver

forventes

der

:

söge

de

begreber,

information,

at

bor

finde

frem

udtrykt

explicit

til

i

ma

samtlige

teksten,

eller

ved

-

i

permuterede

den

Her

er

der

forekommer

.

der

thesaurusens regier

begreber

deskriptorer

under

udtrykkes

ved

anvendelse

af

tre

hjaelp

sig i

pa

specificitet

samme

mangel

niveau

i

:

deskriptoren

folgende

specificitetsniveau

heraf,

pa

det

som

skal

to

befinde

begrebet

umiddelbart

eller

svarer

en

anvendes

.

pa

deskriptor, kombination

ord,

hvis af

en

bor

s

et

begreb,

udtrykkes

sadan

usammensatte

findes,

som

ved

folgende

udtrykkes made

:

begreber

ved

eller,

bestär

en

af

soges

dokumentet.

at

deskriptor,

udtrykke

der

det.

saledes

Deskriptoren

begrebet

svarer til

til

henviser

anvendes,

en

at

og

fremgangsmäden

non-deskriptor,

udtrykke til

den

man

kan

Non-des-

deskriptor,

kan

i ovenstaende

der

det.

der

derefter

skal folge

punkt

findes

fremfor

af

ingen I

dette

fremgangsmader

indforsel tilfalde

er

svarende der

to

til mulige

:

sammensat ved

en

deskriptorer.

hjaslp

i

indekseringsarket

*

enten til

bruger en

deskriptorer

pa

om

man

anden

naturligt Konkret

til

til

anvendes

. der

specificitet flere

der

overordnede

thesaurusen

horisontal to

oversaettes

thesaurus

begreberne

:

begrebet. -

sprog,

thesaurusudgave,

af

:

vertikal

til

muligheder

kr i p t o r e n -

den

alfabetiske

svarer

begrebet kan

valqte

fremmed

i

dokumentindekseringen

noteres saledes

et

hvad

implicit.

De

pa

benyttes

"indgange",

forekommer

er

sproget

hvorom den

brugeren

der

til

denne

thesaurusen

sin

fantasi

formulering

sprog, svarer

hvorefter til

og af man

en

finder begrebet

frem i

undersoger, indforsel

i

XVIII

*

eller

man

fastlagger,

begrebsgrupper genstridige gennemgar radighed der

Den

korrekte

begreb

bedst

anvendelse

af

satning

at

skabe

Ved

overordnede

hvorefter blandt at

de

finde

.

indekseringsmetodikken,

det

indekseringsdybden?

man

fa s t l a g g e

til

l e s n i ng

a fhanger

stilles,

og

dem,

begrebet.

er

godt

selektivitet,

vasentlig

.

uafhangig

afhangig anvendes

informationssystem

er

til

fastlagt

er

af

selektiviteten

thesaurusens

af i det

den

:

afhangig

Dakninqsqraden

kun

den

at

opt imale

sperg smá1

findes

ved

der

gentagne

(for

sa

vidt

der

ikke

indekseringsmetodik)

og

omhu.

dakningsgraden

bliver

resultatet

.

en

der

af

som

af

thesaurusens indeksere

omfang; begreber,

pá

foreges,

:

genfindingskvotient,

flere

svar

indekseringen

dokumentsegning

af

et

de

relevante

dvs.

der

dokumenter

frem

spergsmál

dokumentationssystem

dokumentalistens

afhanger

ved

ved

forhejet

brugere

kendskab og

deres

en

til

formindsket

findes

onsker.

:

Hvis

alle

man der

kan

naturligvis er

udtrykt

kun

svar

i

pá

eller

dokumenationssproget

et

nasten

hej

forholdsvis som

svar

dokuments

stillede

bibliografier, en

frem

indekseres, de

pracisionskvotient,

samtidig

dokumenter

centrale, .

hvilke

kan

besternt

Hvis

kvalitet

indekser ingsmetodik,

enkelte

dokumentationssystemets

-

bestemmer muligt

ikke

priori;

adfard

en

vedkommendes

. .

a

af,

den

dokumentalistens

forud-

findes .

dybde

er

for S0g

for

en

denne

son

det

ogsogning.

indeksering

.

et

for

reglerne

specificitet

-

i,

deskriptorer

udtcykker

og

d o k u m e n t l a g r ing

indgar

terminogrammerne staende

dakningsgrad for

hvilke

(mikrothesauri)

ogsá

de

for,

at

finder

der

frem

irrelevante

vil

mindre man

til

dokumenter,

fremkommer,

af

dvs.

irrelevante

spergsmal.

chánceme

relevante derved

procentdel

et

begreber,

ages

spar g smá 1

alle der

pá

flere

som alle

men

de

indeholde

eller

lidet

relevante.dokumenter.

-

Ved

indeksering

.

af

afhanger

thesaurusen,

eller

mindre

antal

specificiteten

som

kan

:

indeholde

specifikke

et

deskriptorer

starre

XIX . af

indekseringsmetodikken

. af

dokumentalisterne.

Formuleringen prscist

I

modsatning

til

dakningsgraden,

hvorledes

faxet

det

en f o r e g e t

forholder

sig

specificitet

til

med

finder

:

dermed

man

frem . en forhejet

er

pracisionskvotient.

man Hvis

dokumenter

deskr iptorer, tetsniveau vii disse

nàr

ordnet

man

stiller

niveau,

og

ogsä

indekseret ved,

at

man

en for

sig

seger

med

at

de

af

Nâr

man

end

den,

ikke

begreber.

kunne

en

vii

Man

ma der

genfindes

modsatte

er

desvarre

ikke

specifik,

genfindingskvotient

. en l a v e r e

pracisionskvotient.

er

det

af

tilfaldet.

Hvis

far m a n :

. en h 0 j e r e

Der for

af

som

central

f o r e t a g e s m e d h0j

som

sogte

af

omhandler,

at

udtrykker

d e s k r i p t o r e r ne denne

ved

de

og

frem

hjalp

af

finder

man

begreber,

der

derefter

til

og

interessere

spergsmâl

information,

indeholder

meget

der

er

medens

finde mà

de

finder

indekserede

information.

anvendes

kraftig

taie

normalt om

en

til,

hvilke

benytte

ved

registreringen er

kondensering. af m e l l e m af

et

af d e t o p r i n d e l i g e

en

en Et

15

et

et

metode

dokuments

som

forer

pâ

til

5-10

sider

deskriptorer

(dvs.

mellem

sporgsmâl

anden

af

dokument

til

begreber

ganske

procès,

5 og

kondensering

formuleringen

udvidelse

frem

man

Dokumentindeksering

reprasenteres der

at

omfatter,

Sporgsmâlsformuleringen

er l i d e t

dokumentindeksering

den

dokument

formodes

forleber

indekseringen

1%

normalt

og

1*/..),

betyder

en

udtryk.

deskriptorer

udgangspunkt.

indekseringen

i

dec

Ved

begreberne

formuleringen

deskriptorer,

forsoger

spergsmâl

naturligt Det

procès,

et

som

udtrykkes

Ved

hjalp

over-

gengald

kan

navnte

ved

et

dokumenter,

niveau,

de

dokumenter,

som

dokumenter.

klart,

overordnet

pà

hjalp

vedkommende Til

til

en

begreber,

oplysninger,

Derefter

indeholdt

er

specifici**

ved

indekseret

nogles

af

indeholder,

bibliografi,

er

irrelevante

holde et

samne

dokumentet

informat ioner.

fä

pà

pà

hjalp

sporgsmal

der

som

relevante

indeholde

imidlertid netop

fa

ved

sig

begreber,

dokumenter,

indeholde listen

som

befinder

de

deskriptorer,

indeholder

er

der

som

man,

indekseres

til d e

de

deskriptorer.

genfindingskvotient

sporgsmâl

dokumentindekseringen.

frem

til

brugerne. . en f o r m i n d s k e t

af

modsat

eksplicitering

specificitet.

at

af

indledes

gores

sa

soger

begreber,

tilsammen

der

med

en

informationsbrugerens

Dokumentalisten sporgsmâl.

betydning,

sprog

eksplicitering behov,

omfattende

derefter

at

modsvarer

finde

og

i

denne

som

muligt.

frem

til

brugerens

de

udtrykte

XX

Endelig af tre

udtrykker

thesaurusens forskellige

dokumentalisten deskriptorer.

muligheder

disse

Her

ma

begreber der

ved

hjslp

skelnes

mellem

-

brugeren

brugeren

bar

begreber,

stillet

det

man

finder

.

de

anvender

deskr iptorer

de

de som

eller

er

eller

nogle optrsder

f o r gaeves

at

have

strukturerede

og

af

af

de i

sogt

(og

til

de

relaterede

hjalpe

til

en

spergsmalet

thesaurusen.

liste

der de

i

eller

den den

undersoger der

svarer

e m n e o m r a d e (r) , o g

ved

Efter

begreber

liste

terminogrammer,

spargsmals

nsrmest

svarer

sporgsmalet

disse

alfabetiske

deskriptorer,

ligger

der

begreber,

ikke

de

omfatter

hvori

spergsmälet

alfabetiske

stillede

af

kan

dokumentalisten

til

den

liste,

associativt

som

permuterede

som

fortrinsvis

non-deskriptorer

omfattet

hierarkisk

omfatter,

frem

thesaurusen.

alfabetiske

deskriptorer),

eksplicitering

det

de

eller

udtrykker begreber,

de

finder

til her

begreber, sporgsmälet

de

uprœcist

spergsmäl, anvender

terminogrammerne de

emneomràder,

deskriptorer, emneomràder, egnede.

og

terminogrammer,

terminogrammerne

bedst

deskriptorer,

alle

her

i

og

:

begreber,

-

spcrgsmäl,

findes

strukturerede

derigennem

.

praecist

indeholder,

Dokumentalisten fuldstandige

et

eller

et

Dokumentalisten

fortrinsvis

:

det -

stiller

forekommer.

findes som

og

som

dœkker

dette kan

ofte

tilfslde at

svarer

systematisk

dokumental isten

sa

forseger der

interesserer

en

hvilket

i

finde

til

det

brugeren. samling eller

herfra

I af

disse vaelge

de

S T R U K T U R E R E T

ALFABETISK

THESAURUS

EU K-001

1 - 1984 AABEH PAEDAGOGIK 103 D/OPEN EDUCATION E/OPEN EDUCATION F/EDUCATION OUVERTE G/ANOIXTH EKnAIAEYIH I/ISTRUZIONE APERTA N/OPEN ONOERUIJS P/EDUCACAO ABERTA S/EDUCACIOH ABIERTA ) BT1 UODANNE LSESPRINCIPPER RT AABENT CURRICULUM AABEN-PLAN SKOLE (04 D/OPEN PLAN SCHOOL E/OPEN PLAN SCHOOL F/ECOLE A AIRE OUVERTE G/ANOIXTO EXOAEIO I/SCUOLA SENZA PARETI N/OPEN-PLAN-SCHOOL P/ESCOLA DE AREA ABERTA S/ESCUELA SIN PAREDES > BT1 SKOLE BT2 UODANNELSESINSTITUTION AABENT CURRICULUM (09 D/OFFENES CURRICULUM E/OPEN CURRICULUM F/PROGRAMME D'ETUDES OUVERT G/ANOIXTO nPOrPAMMA inOYAflN I/CURRICOLO APERTO N/OPEN CURRICULUM P/CURRICULO ABERTO S/PROGRAMA DE ESTUDIOS ABIERTO ) BT1 LAESEPLAN RT AABEN PAEDAGOGIK AABENT UNIVERSITET (04 D/TELEUNIVERSITAET E/OPEN UNIVERSITY F/TELEUNIVERSITE G/ANOIXTO nANEMÎTHMIO I/OPEN UNIVERSITY N/OPEN UNIVERSITEIT P/UNIVERSIDADE ABERTA S/UNIVERSIDAD A DISTANCIA ) BT1 UNIVERSITET BT2 UDDANNELSESINSTITUTION RT FJERNSTUOIUM AANOSSVAGHED (26 D/SEELISCH-GEISTIGE RETARDIERUNG E/MENTAL RETARDATION F/RETARD INTELLECTUEL G/AIANOHTIKH KA6YITEPHIH I/RITARDO MENTALE N/MENTALE RETARDATIE P/ATRASO MENTAL S/RETRASO MENTAL ) BT1 RETARDERING

AANOSSVAGHED (C) BT2 PSYKISK HANDICAP RT MONGOLISME AARBOG ( IS D/JAHRBUCH - E/YEARBOOK F/ANNUAIRE - G/EnETHPIAA I/ANNUARIO - N/JAARBOEK P/ANUARIO - S/ANUARIO ) BT1 REFERENCEMATERIALE AARSBERETNING ( 18 D/JAHRESBERICHT - E/ANNUAL REPORT F/RAPPORT ANNUEL G/ETHIIA ANAOOPA I/RAPPORTO ANNUALE N/JAARVERSLAG - P/RELATORIO ANUAL S/INFORME ANUAL ) BT1 RAPPORT BT2 DOKUMENT ABORT (31 D/ABTREIBUNG - E/ABORTION F/AVORTEMENT - G/AMBAillH I/ABORTO - N/ABORTUS - P/ABORTO S/ABORTO ) BT1 FOEDSELSKONTROL BT2 FAMILIEPLANLAEGNING BT3 FAMILIE ABSTRAKTION (20 D/ABSTRAKTION - E/ABSTRACTION F/ABSTRACTION - G/A4AIPEÏH I/ASTRAZIONE - N/ABSTRACTIE P/ABSTRACCAO - S/ABSTRACCION ) BT1 RAESONNEMENT BT2 INTELLIGENS RT BEGREBSDANNELSE ACCELERATION (02 D/AKZELERATION - E/ACCELERATION F/ACCELERATION - G/EÎ1ITAXYNIH I/ACCELERAZIONE N/ONTMIKKE LINGSACCE LERATIE P/ACELERACAO - S/ACELERACION ) BT1 LAERINGSHASTIGHED BT2 TIDSFAKTOR ADDICTION USE NARKOMANI ADFAERD (24 D/VERHALTEN - E/BEHAVIOUR F/COMPORTEMENT - G/IlWlEPIiOPA I/COMPORTAMENTO - N/GEDRAG P/COMPORTAMENTO - S/CONDUCTA ) NT1 ANTIAUTORITAER ADFAERD NT1 AUTORITAER ADFAERD

ADFAERD (C> NTI FADERADFAERD NT1 FOELELSESMAESSIG ADFAERD NTI LAERERADFAERD NTI MOOERADFAERD NTI SEKSUEL ADFAERD NT2 BLUFAERDIGHED NT2 EROTIK NT 2 HOMOSEKSUALITET NT2 SEXISME NTI SOCIAL ADFAERD NT2 DELTAGELSE NT3 BORGERNES MEDBESTEMMELSE NT3 FORAELDREOELTAGELSE NT3 LAERERDELTAGELSE NT3 STUDENTERMEDBESTEMMELSE NT2 GRUPPEADFAERD NT2 KULTUREL ADFAERD NT2 POLITISK ADFAERD NT3 OPPOSITION NT3 POLITISK TILHOERSFORHOLD NT3 PROTEST NT2 RELIGIOES ADFAERD NT3 RELIGIOEST TILHOERSFORHOLD NT2 STUDENTERADFAERD NT3 STUDENTERDEMONSTHATION NT3 STUDENTEROPROER NT3 STUDENTERURO NT2 UNGOOMSURO NTI SPROGLIG ADFAERD RT ADFAERDSFORSTYRRELSE RT ADFAERDSMAAL RT AFVIGENDE ADFAERD ADFAERDSFORSTYRRELSE (26 D/VERHALTENSSTOERUNG E/BEHAVIOUR DISORDER F/TROUBLE DU COMPORTEMENT G/&IATAPAXH lYMnEPIiOPAI I/DISTURBO DEL COMPORTAMENTO N/GEDRAGSSTOORNIS P/ALTERACAO DO COMPORTAMENTO S/ALTERACION DE LA CONDUCTA ) BT1 SYGDOM RT ADFAERO ADFAERDSMAAL (23 D/VERHALTENSZIEL E/BEHAVIOURAL OBJECTIVE F/OBJECTIF DU COMPORTEMENT G/ETOXOL IYMT1EPIOOPAE I/OBIETTIVO COMPORTAMENTALE N/LEERDOEL IN GEDRAGSTERMEN P/OBJECTIVO DO COMPORTAMENTO S/OBJETIVO DE CONDUCTA ) BT1 MOTIVATION RT ADFAERD RT VAERDI ADFAERDSPSYKOLOGI (12 D/VERHALTENSPSYCHOLOGIE

1 - 1954 ADFAERDSPSYKOLOGI IC) E/P5YCH0L0GY OF BEHAVIOUP F/PSYCHOLOGIE DU COMPORTEMENT G/VYXOAOriA THÏ ÎYMTIEPIÎOPAE I/PSICOLOGIA OEL COMPORTAMENTO N/GEDRAGSLEER P/PSICOLOGIA DO COMPORTAMENTO S/PSICOLOGIA DE LA CONDUCTA ) BT1 PSYKOLOGI BT2 ADFAERDSVIDENSKABERNE NT1 BEHAVIORISME ADFAERDSVIDENSKABERNE 112 D/VERHALTENSWISSENSCHAFTEN E/BEHAVIOURAL SCIENCES F/SCIENCES DU COMPORTEMENT G/EniITOMEÏ TOI ÏYMTlEPieOPAI I/SCIENZE DEL COMPORTAMENTO N/GEDRAGSWETENSCHAPPEN P/CIENCIAS DO COMPORTAMENTO S/CIENCIAS DE LA CONDUCTA ) NT1 PSYKIATRI NT2 BOERNEPSYKIATRI NT2 NEUROPSYKIATRI NT1 PSYKOLOGI NT2 ADFAERDSPSYKOLOGI NT3 BEHAVIORISME NT2 ANVENDT PSYKOLOGI NT2 ARBEJDSPSYKOLOGI NT 2 BOERNEPSYKOLOGI NT2 EKSPERIMENTEL PSYKOLOGI NT2 INDIVIDUALPSYKOLOGI NT2 KLINISK PSYKOLOGI NT2 KOMPARATIV PSYKOLOGI NT2 LAEREPROCESSENS PSYKOLOGI NT2 PAEDAGOGISK PSYKOLOGI NT2 SOCIALPSYKOLOGI NT2 UDVIKLINGSPSYKOLOGI NT1 PSYKOMETRI RT SAMFUNDSVIDENSKABER RT VIDENSKABER ADGANG (05 D/AUFNAHME - E/ADMISSION F/ADMISSION - G/EIIArnrH I/AMMISSIONE - N/TOELATING P/ADMISSAO - S/ADMISION ) BT1 INDSKOLING NT1 ADGANGSBETIN3E LSER NT2 ALDERSDISPENSATION NT2 ALOERSGRAENSE NT2 MINDSTEALDER NT2 SKOLESTARTSALDER RT ADGANG TIL UODANNELSE ADGANS TIL UODANNELSE (03 D/BILDUNGSZUGANS E/ACCESS TO EDUCATION F/ACCES A L'EDUCATION G/nPOIBAIH ITHN EKI1AIAEYIH I/ACCESSO ALL'ISTRUZIONE

ADGANG TIL UODANNELSE (C) N/TOEGANKELIJKHEID VAN HET ONOER. P/ACESSO A EDUCACAO S/ACCESO A LA EDUCACION ) BT1 UODANNELSESPOLITIK NTl CHANCELIGHED NT2 SPROGBARRIERE RT ADGANG RT UDDANNELSESEFTERSPOEPGSEL ADGANGSBEGRAENSNING (05 D/NUMERUS CLAUSUS E/NUMERUS CLAUSUS F/NUMERUS CLAUSUS G/KAEIITOI API6MOI I/NUMERO CHIUSO N/NUMERUS CLAUSUS P/NUMERUS CLAUSUS S/NUMERUS CLAUSUS ) BT1 UDVAELGELSE BT2 INDSKOLING ADGANGSBETINGELSER (05 D/ZULASSUNGSBEDINGUNG E/ADMISSION REQUIREMENTS F/CONDITIONS D'ADMISSION G/AilAITHEEIE EIIArilTHI I/REOUISITI DI AMMISSIONE N/TOELATINGSVOORWAARDEN P/CONOICOES DE ADMISSAO S/CONDICIONES DE ADMISION ) BTI ADGANG BT2 INDSKOLING NTl ALDERSDISPENSATION NTl ALDERSGRAENSE NTl MINDSTEALDER NTl SKOLESTARTSALDER RT REKRUTTERING ADION ( 17 D/ADION - E/ADION - F/ADION G/ADION - I/ADION - N/ADION P/ADION - S/ADION AUTOMATISCH DOCUMENTATIE- EN INFORMATIESYSTEEM VOOR ONDERWIJSLITERATUUR IN NEDERLAND ) BTI INFORMATIONSTJENSTE ADMINISTRATION (35 D/VERWALTUNG - E/ADMINISTHATION F/ADMINISTRATION - G/4I0IKHLH I/AMMINISTRAZIONE N/ADMINISTRATIE - P/ADMINISTRACAO S/ADMINISTRACION ) UF FORVALTNING NTl ADMINISTRATIONSOMRAADE RT ADMINISTRATIONSSTRUK'njR RT ADMINISTRATIVT PERSONALE RT FORVALTNINGSVIDENSKABER RT LEDELSE

ADMINISTRATION (C) RT OFFENTLIG FORVALTNING RT STYRENOE ORGAN RT UODANNELSESADMINISTOATION ADMINISTBATIONSOMRAADE (35 O/VERHALTUNGSBEZIRK E/ADMINISTPATIVE DISTRICT F/CIRCONSCRIPTION ADMINISTRATIVE G/AIOIKHTIKH I1EPIÍEPEIA I/CIRCOSCRIZIONE AMMINISTRATIVA N/ADMINISTRATIEVE REGIO P/DISTRITO ADMINISTRATIVO S/DISTRITO ADMINISTRATIVO ) BTI ADMINISTRATION ADMINISTRATIONSSTPUKTUR (35 D/VERWALTUNGSSTÜUKTUR E/ADMINISTRATIVE STRUCTURE F/STRUCTURE ADMINISTRATIVE G/AIOIKHTIKH AOMH I/STÜUTTURA AMMINISTRATIVA N/ADMINISTRATIEVE STRUCTUUR P/ESTRUTURA ADMINISTRATIVA S/ESTRUCTURA ADMINISTRATIVA ) NTl CENTRALISERING NTl DECENTRALISERING RT ADMINISTRATION RT LEDELSE ADMINISTPATIVT PERSONALE (34 D/VERMALTUNGSPERSONAL E/ADMINISTRATIVE PERSONNEL F/PERSONNEL ADMINISTRATIF G/AIOIKHTIKO flPOIfiniKO I/PERSONALE AMMINISTRATIVO N/ADMINISTRATIEF KADERPERSONEEL P/PESSOAL ADMINISTRATIVO S/PERSÒNAL ADMINISTRATIVO ) BTI PERSONALE RT ADMINISTRATION ADMINISTRATOR (34 D/VERWALTER - E/ADMINISTRATOR F/ADMINISTRATEUR - G/AIOIKHTIKOE I/AMMINISTRATORE N/ADMINISTRATEUR P/ADMINISTRADOR - S/ADMINISTRADOR ï BTI ERHVERV ADOPTION (31 D/ADOPTION - E/ADOPTION F/ADOPTION - S/YIOOEIIA I/ADOZIONE - N/ADOPTIE P/ADOPCAO - S/ADOPCION ) BTI FAMILIELIV BT2 FAMI LIE

EU K-003

1 - 1984 ADOPTIVBARN (31 D/ADOPTIVKIM) - E/ADOPTED CHILD F/ENFANT ADOPTE G/YI06ETHMEN0 nAIil I/BAMBINO ADOTTATO N/AANGENOMEN KINO P/CRIANCA ADOPTADA S/NINO AOOPTADO ) BT1 BARN ADOPTIVFORAELDRE (31 D/ADOPTIVELTERN E/ADOPTIVE PARENTS F/PARENTS ADOPTIFS G/9ETOI rONEII I/GENITORI ADOTTIVI N/PLEEGOUDERS - P/PAIS ADOPTIVOS S/PADRES ADOPTIVOS 1 BT1 FORAELDRE BT2 S U E G T S K A B AEGTEMAND (31 D/EHEMANN - E/HUSBAND - F/MARI G / Z Y Z Y r O K O ) - I/MARITO N/ECHTGENOOT - P/MARIDO S/MARIDO ) BT1 GIFT BT2 S U E G T S K A B

AEKVATORIALGUINEA (38 D/AEQUATORIALGUINEA E/EQUATORIAL GUINEA F/GUINEE EQUATORIALE G/IEHMEPINH TOYINEA I/GUINEA EQUATORIALE N/EQUATORIAAL GUINEE P/GUINE EQUATORIAL S/GUINEA ECUATORIAL ) BT1 CENTRALAFRIKA AEKVIVALERING (06 D/AEQUIVALENZ - E/EQUIVALENCE F/EQUIVALENCE - G / U O T I M I A I/EQUIPOLLENZA - N/EQUIVALENTIE P/EQUIVALENCIA - S/EQUIVALENCIA AF EKSAMENSBEVISER ) BT1 ELEV/STUDENTERJOURNAL AELDRE USE GAMMELT MENNESKE AERGERRIGHED (23 D/EHRGEIZ - E/AMBITION F/AMBITION - G/OIAOÄOZIA I/AMBIZIONE - N/AHBITIE P/AMBICAO - S/AMBICION ) BT1 MOTIVATION

AEGTESKAB (31 D/EHE - E/MARRIAGE - F/MARIAGE G/TAMOI - I/MATRIMONIO N/HUWELIJK - P/CASAMENTO S/MATRIMONIO ) BT1 FAMILIELIV BT2 FAMILIE RT GIFT

AESTETIK (14 D/AESTOETIK - E/AESTHETICS F/ESTHETIQUE - G/AIEÖHTIKH I/ESTETICA - N/ESTHETICA P/ESTETICA - S/ESTETICA ) BT1 FILOSOFI RT AESTETISK OPORAGELSE RT KUNST

AEGTESKABELIG STATUS (29 D/FAMILIENSTAND E/MARITAL STATUS F/SITUATION DE FAMILLE G/OIKOPENEIAKH KATAÎTAIH I/STATO CONIUGALE N/HUUELIJKSE STAAT P/SITUACAO FAMILIÄR S/SITUACION FAMILIAR ) BT1 SOCIAL STATUS BT2 SOCIALOEKONOMISK STATUS BTÏ SOCIAL STRUKTUR RT GIFT

AESTETISK OPORAGELSE

AEGYPTEN (38, «2 D/AEGYPTEN - E/EGYPT - F/EGYPTE G/AirYilTOE - I/EGITTO - N/EGYPTE P/EGIPTO - S/EGIPTO ) BT1 ARABISKE LANDE BT1 NORDAFRIKA

( 10

D/AESTHETISCHE ERZIEHUNG E/AESTHETIC EDUCATION F/EDUCATION ESTHETIQUE G/AII6HTIKH ATilTH I/EDUCAZIONE ESTETICA N/ESTHETISCHE VORMING P/EDUCACAO ESTETICA S/EDUCACION ESTETICA ) BT1 ALMEN UDOANNELSE RT AESTETIK AETIOPIEN (38 D/AETHIOPIEN - E/ETHIOPIA F/ETHIOPIE - G/AleiOnlA I/ETIOPIA - N/ETHIOPIE P/ETIOPIA - S/ETIOPIA ) BT1 OESTAFRIKA

AFASI (26 D/APHASIE - E/APHASIA - F/APHASIE G/AOAEIA - I/AFASIA - N/AFASIE P/AFASIA - S/AFASIA ) BT1 TALEFEJL BT2 SENSORISK HANDICAP BT3 FYSISK HANDICAP AFFEKTIVITET (22 D/AFFEKTIVITAET - E/AFFECTIVITY F/AFFECTIVITE G/EYNAII6HMATIKOTHTA I/AFFETTIVITA - N/AFFECTIVITEIT P/AFECTIVIDADE - S/AFECTIVIDAD ) NT1 AGGRESSIVITET NT1 EMOTION NT2 EMOTIONALITET NT2 HAEMNING NT1 GRUSOMHED NT1 IMPULSIVITET NT1 IRRITABILITET NT1 NERVOESITET NT1 SENSIBILITET NT1 SINDSLIGEVAEGT NT1 TAALMOD NT1 UBEVIDST NT1 VENLIGHED RT FOELELSE RT FOELELSESMAESSIG ADFAERD AFGANGSBEVIS (06 D/LEAVING CERTIFICATE E/LEAVING CERTIFICATE F/CERTIFICAT DE FIN D'ETUDES G/AnOAYTHPIO I/DIPLOMA DI LICENZA N/EINDDIPLOMA P/CERTIFICADO DE HABILITACOES S/CERTIFICADO DE ESTUDIOS OFFICIEL BEKRAEFTIGELSE AF GENNEMFOERELSE AF ET KURSUS ) UF KURSUSBEVIS BT1 ELEV/STUDENTERJOURNAL AF6ANGSELEV (04 D/SCHULABGAENGER E/SCHOOL LEAVER - F/ELEVE SORTANT G/TEAEIOŒOITOE - I/LICENZIANDO N/SCHOOLVERLATER P/ALUNO QUE CONCLUIU A ESCOLARID. S/ALUMNO EGRESADO ) BT1 ELEV RT SKOLEAFGANG AFGANGSKLASSE (05 D/ABSCHLUSSKLASSE - E/TOP FORM F/CLASSE TERMINALE G/TEAEYTAIA TAIH - I/TOP FORM N/EINDKLAS - P/ANO TERMINAL

1 - 1984 AFGANGSKLASSE (C) S/CLASE TERMINAL ) BT1 KLASSE AFGANGSPROEVE (06 D/ABSCH LUSSPRUEFUNG E/FINAL EXAMINATION F/EXAMEN DE SORTIE G/TEAIKH EEETAIH - I/ESAME FINALE N/EINDEXAMEN - P/EXAME FINAL S/EXAMEN FINAL ) BT1 EKSAMEN BT2 EKSAMENSSYSTEM AFGHANISTAN ( FLYGTNING II.HVANDRER NOMADE OMREJSENDE SIGOEJNER UDVAMDRER » VANDRENDE ARBEJDSTAGER

BEFOLKNINGSFORDELING BOPAEL BYBEFOLKNING LANDBEFOLKNING SOPAELSAENDRING KOEN KVINDE MAHD SKOLEPLIGTIG DEL AF BEFOLKNINGEN5EF0LKNIHGSTAETHED DEMGGRAFISKE TENDENSER BEFOLKNINGSFOROEGELSE DOEDELIGHED SPAEDBOERH500EDELIGHED FOEDSELSTAL —VANDRING INDVANDRING UDVAUDRING FORSKERFLUGT GE0GRAFI5K BELIGGENHED FREMMED LAND UDLAND HJEIILAHD GEOGRAFISK OPRINDELSE ETNISK HERKOilST RACE NATIONALITET UDLAENDING

05 SKOLESTARTSALDER

31 LILLE BARN • 31 FOEDSEL

05 SKOLEDISTRIKTSINODELING

f27 RACEADSKILLELSE 27 RACEOISKRIMINERING 27 RACEINTEGRATION L27 RACERELATIOIIER

ALDERSGRUPPE ALCERDOM GAMMELT MENNESKE PENSIONIST BARNDOM DREHG FCERSKOLEALDER TIDLIG BARNDOM PIGE PRAEPUBERTET PUBERTETSALDER UNGE UNGDOM BYUNGDOM LANDUNGDOM VCKSEN

30

D E M O G R A F I S K

33 PENSIONEHING - 31 BARN

- 19 PUBERTET —T 21 UNGDOHSHOLDNING 124 UNGOOMSURO

M I L J O E

I - 1984

1

-

EU K-233

198*+

r AMILIE

27 27 21 23 30

FORAELDRE-BARN FORHOLD" FORAELDRE-ELEV FORHOLD FORAELOREHOLDNING FORAELDREROLLE VOKSEN

24 FADERADFAERD 24 nODERADFAERD 33 KVIflDEARDE JOE — 29 AEGTESKABELIG STATUS -

f-'AMILIELIV ADOPTION AEGTESKAB ALDERSFORSKEL DOED SELVMORD FOEDSEL FOEOSELSRAEKKEFOELGE FORAE LDRESAVN FADERSAVN MODERSAVN FRIGOERELSE SKILSMISSE FAMILIEMILJOE FAMILIEPLANLAEGNING FOEDSEL5KONTROL ABORT FRAEVENTION GRAVIDITET FAMILIESTOERRELSE BOERNERIG FAMILIE KERNEFAMILIE

DATTER -FORAELDRE ADOPTIVFORAELDRE BEDSTEFORAELDRE - FADER -MODER - UDEARBEJDENDE MOR UGIFT MODER -GIFT AEGTEMAND HUSTRU KUSNOR SOEN SOESKENDE BRODER SOESTER TVILLING

- 3 0 FOEDSE LSTAL ri9 FOELELSESWAESSIG DEPRIVATION L 2 6 UMDERPRIVILEGERET

"30 12 12 19 27 _11

-

ADOPTIVBARN ENEBARN FOERSKOLEBARN FORAELDRELOEST BARN « FORLADTE BOERN < FORSOEMT BARN < SAESTEARBEJDERBARN LILLE BARN rOR TIDLIGT FOEDT rtlSHANDLET BARN ."R03LEHBARN ^ETARDERET B A R N « •3KILSMISSEBARN JAEGTE BARN < ViHDRENDE ARBEJDSTAGERS BARN

FORAELDREANSVAR BOERNEVAERN BOERNEFORSORG - BOERNEOPDRAGELSE

- 0 7 VUGGESTUE

31

F A M I

L I E M I

L

J O E

- 04 - 07 - > 26 - > 26 - >

BARNDOM BOERNEPSYKIATRI BOERNEPSYKOLOGI BOERNS UDVIKLING FORAELDRE-BARN FORHOLD PAEDIATRI SHAABOERNSPAEDAGOGIK VAJSENHUS FORAELDRELOEST BARN FORLADTE BOERN

26 FORSOEMT BARN 3 0 SPAEOBOERNSOOEDELIGHEO

- 24 VOLO ->

26 RETARDERET BARN

->

26 UAEGTE BARN

1

-

1984

EU K-235 T 37 OECD L 29 SOCIAL UDVIKLING

INDUSTRI " BYGNINGSINDUSTT?! BYGGEPROGRAM -FILHINDUSTRI FORLAGSBRANCHE BOGTRYKKERKUNST —REKLAHE

OEKONOHISK UDVIKLIKG

SERVICESEKTOR

UDVIKLET LAHD UDVIK LINGS LAND UDVIKLINGSOHRAADE

FORSIKRINS SYGEFOHSIKRING HANDEL TRANSPORT SKOLEBEFORDRING

36 FAEROSEL

11 LAHDBRUGSVIDENSKAB

35 VIRKSOMHEDSIEOELSE -

OEKGNOMISKE BETINGELSER BRUTTOHATIONALPROOUKT FORBRUGINVESTERING -LEVESTANDARD FATTIGDOM RIGDOM OEKONOHISK FAKTOR FRIS

OEKONOMISKE RESSOURCER

05 UDDANNELSE50EK0N0MI-

FINAMSIELLE RESSOURCER EJENDOM OPHAVSRET GAVE KAPITAL LAAM STUDENTERLAAN PRIVATE MIDLER SKAT BESKATNING KOtIMUNESKAT STATSSTOETTE STIFTEISE - UD3ANNELSESST0ETTE FORSKNINGSSTIPENOIUM LOKMEPENGE STATSLIG BEVILLING STIPENDIUM UDDANNELSESSTOETTE I LAERETIDEN

f26 FATTIG l_26 TRAEHGENOE 07 SLUtl

"tgXOMST FAST LOEN GEmEMSNITSINDKOMST INDKOMSTFORDELING LOEN LOENINDEKS PENSION SKADESLOESHOLDELSE

BUDGET BUDGETKONTROL FAMILIEBUDGET BOERNEPENGE - KUSHOLDNINGSLAERE FINANSIERING PENGE -KOMflUNALBUDGET OMKOSTNINGER RESSOURCEFORDELING •STATSBUDGET UDGIFTER

33 PENSIOWERING

—

1

-

1 9 8 4

11 ERGONOni

12 ARBEJDS50CI0L0GI 2 8 FAGFORENING -

ARBEJDSMARKC0ET3

FORHOLD

-A33EJDERBEVAEGELSE HUMAN RELATIONS STREJKE

—

0 9 FRITIME 0 5 5K0LESKEMA 0 5 TIDSOVERSLAG

ERHVERVSMILJOE

ARBEJDSMARKED

ARÜEJDSFORHOLD ARBEJDSMILJOE ARBEJDSPLADS ARBEJDSTID DELTIDSARBEJDE DELTID FULDTIDSARBEJDE FULDTID OVERARBEJDE

ARBEJDSFORMIDLING ARBEJDSKRAFT ARBEJOSKRAFTMANGEL ARÖEJDSKRAFTBEHOV AR3EJDSL0ESHED ARBEJDSLOES UNGDONSARBEJDSLOESHED ARBE JDSSOEGNING -BESKAEFTIGELSE FOERSTE STILLING KVIKDEBESKAEFTIGELSE — UNGDOMSBESKAEFTIGELSE CKANCELIGHED 03 f29 29 •L26 N 36

- 0 9 VEJLEDMING

3 4 ERHVERV

A R B E J D S M I L J O E

EU K-238

1 - 1984

01 UNDERVISNING -

24 LAERERADFAERD -

04 LAERERSTUOERENOE ' 01 ENKELTHATOSUNDER VISNING 04 SPECIALSKOLE "L0 3 SPECIALUNOERVISNING _

LAERERERHVERV

"33 ERHVERVSVALG _29 FAGLIG STATUS

ERHVERV

DIREKTOER INSPEKTOER LAERERKORPS EKSAMENSKOMMISSION EKSAMINATOR — LAERER ASSISTENT DELTI05LAERER GAESTELAERER KVINDELIG LAERER LAERER ANSAT PAA PROEVE LAERER I UDLANDET -H> LAERERSTUDERENDE OMREJSEHDE LAERER PRIVATLAERER SKOLELEDER SPECIALLAERER UDENLANDSK LAERER VIKAR OPLAERINGSPERSONALE TRAENER UTJDERVISNINGSINSPEKTOER VEJLEDER

ADMINISTRATOR ARKITEKT BIBLIOTEKAR DOKUMENTALIST FORFATTER FORSKER INGENIOER JURIST KUNSTNER KVIUOEERHVERV LAEGE BOERNE LAEGE PSYKIATER TERAPEUT PSYKOTERAPEUT OVERSAETTER PSYKOAHALYTIKER PSYKOLOG SKOLEPSYKOLOG REVISOR SEKRETAER SOCIOLOG SYGEPLEJERSKE TANDLAEGE TEKNIKER TILSYNSVAERGE TOLK VICEVAERT

33 KVINDEBESKAEFTIGE LSE

- 35 PERSONALELEOELSE

ADMINISTRATIVST PERSONALE KONTORPERSONALE LABORATORIEPERSONALE OPSYNSPERSONALESUUDHEDSPERSONALE TEKNISK PERSONALE VIDENSKABELIGT PERSONALE

34

ERHVERV

OG

- 35 ADMINISTRATION -T07 KONTOR L33 KONTORARBEJDER - 07 LABORATORIUM ~ 07 VEDLIGEHOLOELSE OG REPARATION " 25 SUNDHEDSTJENESTE

PERSONALE

1

-

1984

EU K - 2 4 1

1

-

1984

EU K-243

I

PLAH 29 BYUOVIKLING -

-BYPLANLAEGNING NATIONAL PLANLAEGNING PLANLAEGNING REGIONAL PLANLAEGNING UDDANNELSESPLANLAEGNING

—

h

26 FAEROSELSUHELD

OFFENTLIG FORVALTNIHS

REGERING

OFFENTLIG TJENESTE POLITI SIKKERHED FAERDSEL FAERDSELSSIKKERHED— VAEBNEDE STYRKER MILITAER MILITAERTJENESTE

CENTRALADMINISTRATION MINISTERIUM UNDERVISNINGSMINISTERIUM MOBIL PAEDAGOGISK TJENSTE UNDERVISNINGSMINISTER KOMMUNESTYRE

SOCIALTJENSTE SOCIAL FORSIKRING SOCIALARBEJDE SAGSBEHANDLING 27 POLITISK PROPAGANDA -

POLITIK KOALITION POLITISK MAGT -POLITISK PARTI VALG

24 POLITISK hTILHOERSFORHOLO 28 PRESSIONSGRUPPEJ RETFAERDIGHED 06 BELOENNING 07 FAENGSEL

—

14 ANSVARLIGHED -

DOM — SANKTION BORTVISNING FRIHEDSSTRAF FANGE FANGEFORSORG FORVARING AF UNGE IRETTESAETTELSE PROEVELOESLADELSE KRIMINALFORSORG STRAF KORPORLIG STRAF UNDERTRYKKELSE F0RTRAEN5NING — SKY LD VARETAEGTSFAENGSLING DOI'STOL UNGDOMSDOMSTOl MYNDIGHEDSOIIRAADE

REGERINSSPOLITIK

03 UDDANNELSESPOLITIK

BESKAEFTIGtLSESPOLITIK IDRAETSPOLITIK KULTURPOLITIK KULTURELLE FORBINDELSER NATIONALISERING SOCIALFOLITIK SUHOHEOSPOLITIK UDENRIGSFOLITIK KOLONIALISME NYKOLONIALISME UOLANOSFORBINOELSER UDVIKLINGSFOLITIK INDUSTRIALISERING UNGDOMSPOLITIK BESKYTTELSE AF UNGE UNGDOMSFORSORG UMGDOMSKONTOR VIDENSKABSPOLITIK FORSKNINGSPOLITIK

33 ERHVERVSWLIGHEDER

LOVGIVNING BORGERRETTIGHEDER FRIHED AKADEMISK FRIHED CENSUR TALEFRIHED LOV LOVFORSLAG MENNESKERETTIGHEDER BOERNERETTIGHEDER KULTURELLE RETTIGHEDER RET TIL UDOANNELSE STATUT

36

29 LOKALSAHFUND

OFFENTLIG

("29 KULTUR ~~L27 KULTURAFTALE

27 UDVIKLINGSBISTAND

16 FORSKNINGSORGANISATIGN

T12 JURA 35 REGLEMENT L 29 SOCIAL KONTROL 21 AUTONOHI -T03 UDDANNE LSESPOLITIK L04UNIVERSITET 22 FRIT UDTRYK

31 BOERNEVAERN

FORVALTNING

1

-

EU K-245

1 9 8 ^

17 DOKUMENTATION

—

28 RELI6I0ES FORENING

—

17 INFORMATIONSBEHANDLING

27 UOVIKLINGSBISTAM) -

41 OESTEUROPA

17 DOKUMENTATION 17 INFORMATION 12 SAMFUNDSVIDENSKABER _

39 MELLEHAMERIKA

07 BIBLIOTEK -

17 TE LEKOMMUNIKATION

EUROPARAAD

32 OEKONOMISK UDVIKLING -

EUROPARAADSLANDE

41 VESTEUROPA

EUROPAEISKE FAELLESSKABERIINST.) FN

EP KEF

ECOSOC FAO -ILO UtiDP

UNESCO UNICEF UNIDO UNITAR UNRISD UHO

EUPOPAEISKE FAELLESSKABERiTRAKTATER EF EKSF EURATOM

37

INTERNATIONALE

0RGANI SATI 0 N ER

1

-

1984

4 2 LIBYEN 42 ALGERIE! ^

42 MAROKKO . 42 TUNESIEN

r » 42 AEGYPTEN

CENTRALAFRIKA 4 2 BURUNDI < 42 CENTRALAFRIKANSKE > REPUBLIK 42 CONGO (FOLKEREPUBLIK)' 42 GABON < 41 PORTUGAL 4 2 TCHAD < —

.AEKVATCWIALGUINEA >BURUNDI ^CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK * CONGO (FOLKEREPUBLIK) »GABON »RWANDA - SAO TOME OG PRINCIPE

0E3TAFRIKA AETIOPIEN DJIBOUTI ^ KENYA BEYCHELLERNE SOMALIA SUDAN < TANZANIA < UGANDA
SIERRA LEONE > TOGO

SYCI.ICE AFRIKA ANGOLA EOTSNANA < COMORERNE < — LESOTHO < MADAGASCAR MALAWI < MAURITIUS < — MCCAÜ3IQUE NAMIBIA < REUNION ST. H E L E N A — SWAZILAND < — SYDAFRIKA < — ZAMBIA < ZIM3ABWE
NICARAGUA

NORDAMERIKA BERMUDAOEERNE CANADA MEXICO -S ST. PIERRE OG MIQUELON USA HAWAII

41 FORENEDE KONGERIGE - > 42 MEXICO 41 FRAHKRIG 4 0 AtlERIKANSK OCEANIEN

CARAIBISKE OMRAAPE AMERIKANSKE JOMFRUOEER BAHAMAOEERNE BARBADOS BRITI5KE JOMFRUOEER CAYMANOEERNE CUBA «5 DOMINIKANSKE REPUBLIK < GUADELOUPE HAITI JAMAICA MARTINIQUE MONTSERRAT NEDERLANDSKE ANTILLER — PUERTO RICO TRINIDAD OG TOBAGO TURKS- OG CAICOSOEERNE VESTINDISKE ASSOCIEREDE STATER ANTIGUA DOMINICA GRENADA ST. KITTS-NEVIS-ANGUILLA ST. LUCIA ST. VINCENT

SYDAMERIKA

> BRASILIEN >CHILE i>COLOMBIA >ECUADOR - ,r ALKLAND SOEERNE -FRANSK GUYANA GUYANA PARAGUAY »PERU - SURINAM » VENEZUELA

39

A M E R I K A

41 FORENEDE KONGERIGE - • -> •

42 42 41 42

41 41 41 - > 42

CUBA DOMINIKANSKE REPUBLIK FRANKRIG HAITI FRAWRIG FORENEDE KONGERIGE HOLLAND PUERTO RICO

41 FORENEDE KONGERIGE

1 - 1984

MELLEMOESTEN

ASIEN 41 FORENEDE KONGERIGE -

FJERNE OESTEN — HONG KONS JAPAN KINA KOREA KOREA (DEMOKRATISK REPUBLIK) KOREA (REPUBLIK) MACAO KONSOLIET (FOLKEREPUBLIK) TAIWAN 5YD0ESTASIEN BANGLADESH BHUTAN — BRUNEI BURMA FILIPPINERNE INDIEN INDOKINA KAMPUCHEA LAOS VIETNAM INDONESIEN MALAYSIA MALDIVERNE NEPAL PAKISTAN — FORTUGISISK TIMOR SINGAPORE SRI LANKA THAILAND

AFGHANISTAN CYPERH < IRAK < IRAN ISRAEL JORDAN < LIBANON < PALAESTINA < PERSISKE GOLFSTATER < BAHREIN FORENEDE ARABISKE EMIRATER KUWAIT OATAR SAUDI-ARABIEN < SYRIEN TYRKIET < YEMEN (ARABISK REPUBLIK) < YEMEN (DEMOKRATISK FOLKEREPUBLIK)

> >

41 CYPERN 42 IRAK

>

42 42 42 42

JORDAN LIBANON PALAESTINA PERSISKE 60LFSTATER

^

42 42 41 42 42

SAUDI-ARABIEN SYRIEN TYRKIET TEMEN < ARABISK REPUBLIK) YEMEN (DEMOKRATISK FOLKEREPUBLIK)

> >

OCEANIEN AMERIKANSK OCEANIEN AUSTRALIEN AUSTRALSK OCEANIEN PAPUA-NY GUINEA BRITISK OCEANIAN FIJI FRANSK OCEANIEN FRANSK POLYNESIEN NY-CALEDONIEN NAURU NEU ZEALAND NEW ZEALANDSK OCEANIEN TONGA VEST-SAMOA

40

41 FORENEOE K0NGERI6E 41 FRANKRIG

41 FORENEDE KONGERIGE

A S I EN/M E L L E M O E S TE N / 0 C E A N I E N

1

-

EU K-253

1 9 8 ^

37 EUROPARAAOSLANDE -

4 0 CTPERN < 3 9 BAHAMAOEERNE 39/42 BELIZE 3 9 BERMUOAOEERNE 4 0 BRITI5K OCEANIAN 3 9 BRITISKE JOMFRUOEER 4 0 BRUNEI 39 CAYHANOEERNE 3 9 FALKLANDSOEERNE 4 0 HONG KONG 3 9 tlONTSERRAT 3 8 5EYCHELLERNE 38 ST. HELENA 4 0 TONGA 3 9 TURKSOG CAICOSOEERNE 39 VESTINOISKE ASSOCIEREDE STATER 38'42 COMORERNE 38/42 DJIBOUTI 39 FRANSK GUYANA 4 0 FRANSK OCEANIEN 39 GUADELOUPE 3 9 MARTINIQUE 3 8 REUNION 39 ST. PIERRE OG H I W E L O N 3 9 NEOERLANDSKE ANTILLE 39 SURINAM

vsstEuaor* Al.'!) OPRA AZORERNE BELGIEN > CYPERN FORENEDE KONGERIGE FRANKRIG GIBRALTAR GRAEKENLAND HOLLAND IRLAND ITALIEN KANARISKE OEER LIECHTENSTEIN LUXEMBOURG MADEIRA MALTA MONACO 0E5TRIG PORTUGAL SAH MARINO SCHWEIZ SKANDINAVIEN DANÏIARK FAEROEERNE FINLAND GROENLAND ISLAND

NORGE SVERIGE SPANIEN TYRKIET TYSKLAMD (BRD) VATIKANSTATEN

37 COMECON

ALBANIEN BULGARIEN HVIDEEUSLAND JUGOSLAVIE» POLEN SUMAENIEN TJEKKOSLOVAKIET -TYSKLAND (DDR) UKRAINE UMGARN USSR

1

-

198*+

LATINAMERIKA

ENGELSKSFHOGEDE AFRIKA 38 BOTSWANA • 38 GAMBIA < 38 LESOTHO < 38 LIBERIA 38 HA LAMI < 38MAURITIUS < 38 NAMIBIA • 38 SIERRA LEONE38 SWAZILAND < 38 SYDAFRIKA 38 TANZANIA < 38 UGANDA v 38 ZIMBABWE "

ARGENTINA < BELIZE