236 24 3MB
Danish Pages 93 [97] Year 1990
Den I?'
IMMANUEL
evige KANT
fred SNU
i
Den evige fred af Immanuel Kant Oversat »/Fredrik Bajer
Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg
Indhold i I
•!
i Forord 4 Af oversætterens forord 10
Immanuel Kant: Den evige fred 13 I.
i
Foreløbige artikler 1. Intet hemmeligt forbehold 15 2. Ingen stats erhvervelse ved arv osv. 16 3. Ingen staaende hære 17 4. Ingen statsgæld til ydre anliggender 18 5. Ingen indblanding 19 6. Ingen uærlige krigsmidler 20 Om forbuds- og tilladelseslove i almindelighed 21
IL Endelige artikler Indledning 25 1. Statsforfatningen skal være republikansk 27 2. Folkeretten skal grundes paa føderalisme 34 3. Verdensborgerretten betinges af besøgsretten 41
I
i
2
Første tilføjelse Garantien for den evige fred 45 Anden tilføjelse Hemmelig artikel til den evige fred 58
Tillæg I Om uoverensstemmelsen mellem moraleri og politikken med hensyn til den evige fred 61 Tillæg II Om politikkens overensstemmelse med moralen efter den offentlige rets oversanselige begreb 80 Redaktionens noter 91
3
Forord
i
I anledning af Det sikkerheds- og nedrustnings politiske Udvalgs tiårsjubilæum udgives hermed den i dag sjældne fordanskning fra 1889 af den tyske filosof Immanuel Kants skrift "Zum ewigen Frieden" (Den evige fred), 1795/1796.
i ■!
Det lille skrift, der ikke uden bagtanke er udformet som en af de fredstraktater Kant havde så stor mistillid til, er sikkert et af filosoffens mest læste og populære arbejder. Gennem snart 200 år har det kunnet være inspiration - og anstødssten - for mennesker, der reflekterede over statens og krigens væsen og ikke kunne stille sig tilfreds med, at krige var uundgåelige selv mellem såkaldt civiliserede stater.
i
i
Hvorledes muliggøres fred i en ufredelig verden? Kant siger, at fred ikke er mulig, hvis man blot lever ved siden af hinanden, det gælder såvel mennesker som stater. Freden må skabes eller stiftes. Og dette kan kun ske gennem etablering af retstilstande, hvorunder elementer af frihed - men vel at mærke den "tøjlesløse" frihed - opgives. Fredens muliggørelse eller nærmere forud sætninger anviser Kant i tre definitivartikler (i
4
denne oversættelse kaldt "endelige" artikler), der angiver de tre niveauer, hvorpå mennesker i retslig forstand påvirker hinanden. I sin første definitiv artikel forlanger han indførelse af republikansk regeringsmåde i de enkelte stater, for kun herigennem kan der skabes en retsstat, som kan holde ekspansionslysten i ave.
Det er vigtigt i den forbindelse at gøre opmærksom på, at Kant med udtrykket republikansk regeringsmåde tænker på, hvad vi ville kalde forfatningsmæssige regeringsformer, det vil sige, at statsmagterne formelt skal være delte og begrænsede - i modsat fald får man tyranni. Det er for så vidt Montesquieus magt fordelingslære, der her præsenteres, og stats overhovedet kan gerne - måske helst, for det taler for kontinuitet og fasthed i formen - være en monark. I den anden definitivartikel kræver han skabelse af et "folkeforbund", et føderalt statsforbund, som grundlag for folkeretten. Vi møder her forholdet mellem staterne - folkeretssubjekteme - som en anden kategori af de mellemmenneskelige relationer end forholdet mellem individer inden for den enkelte stat. Endelig kræver han i den tredje definitivartikel, der omhandler den ret, der forbinder alle mennesker, at denne skal begrænses til en besøgsrets betingelser, og at de europæiske staters udbytning af naturfolkene skal ophøre. Den forestilling om en endegyldig fredstilstand, der lyser ud af Kants skrift, bygger ikke på 5
»*
'1 illusioner om menneskenes godhed. Vi er ond skabsfulde og krigeriske af natur, og forskellen mellem kannibaler og europæere reduceres til en gradsforskel. Forudsætningen for at freden kan realiseres, finder han imidlertid i selvsamme menneskelige natur. Destruktiviteten og forskelligartetheden sætter de udlignende og afbalancerende kræfter i gang, som eksempelvis har skabt staterne og som gradvis fører til større gensidig forståelse mellem mennesker og stater og til en moralsk forpligtelse til at arbejde videre ad denne vej.
. .i
■
I
-1
Kant har i betydelig grad været med til at forme vore opfattelser om folkeretten og om staternes liv. Det kan derfor være vanskeligt for os i dag at se det profetiske og kontroversielle i hans tanker om fredens betingelser. Det er dog tankevækkende, at det nye sovjetiske styre hos Kant synes at have fundet nogle af de teoretiske argumenter, der føres frem for opbygningen af en retsstat og for en ændring af udenrigspolitikken. Under de igangværende omvæltninger i Sovjetunionen påberåber man sig direkte Kants "Den evige fred" som ledetråd.
Som nævnt vakte det Bile, men tanketunge skrift hurtigt opmærksomhed. Kant udsendte selv en fransk oversættelse i 1796, og flere andre franske oversættelser fulgte snart efter. Også til engelsk blev skriftet oversat. Det tjener dansk åndsliv til ære, at der allerede i 1796 kom en anonym dansk oversættelse tilegnet Tyge Rothe ved den teologiske student og litterat Malthe Møller. Det er
6
en oversættelse med mange kvaliteter, men måske peger den i sin sprogdragt mere bagud end frem, og vi har derfor fundet det rigtigere at benytte den foreliggende tekst, der kommer nutidsdansk nærmere. Den er oversat af den danske politiker og forfatter Fredrik Bajer (1837-1922) og udgivet i 1889 på det norske forlag "Bibliothek for de tusen hjem" (2. ud gave på norsk i 1916). Det er denne oversættelse, der i let moderniseret form er lagt til grund for SNUs udgave, som hermed fremlægges i tillid til, at Kants lille skrift har meget at sige vor tid både ved sin optimisme - forestillingen om den evige fred - og sin pessimisme: den usentimentale præcisering af fredens forudsætninger.
De med * betegnede noter i teksten er Kants egne, mens tallene henviser til redaktionens noter, der er anbragt bag i bogen.
7
i
)
J
©en evige greb. St p i (o fo p(ji ft t Ubtaft
af
3 tn w m e (
$ « n t.
gor&anffet ■i
meb
en opfpfenfce kommentar. gørfte $eft»«
£iø&enfcovn, 1795. J'oa 3. S). u&otbe* Rørlag.
'1
■ -1
!
Titelbladet til Malthe Møllers oversættelse fra 1796
8
DEN EVIGE FRED. AF
IMMANUEL KANT.
Oversat og forøget med oplysninger