222 35 143MB
Danish Pages 224 [226] Year 2018
LUK SAMFUNDET OP!
PETER BRØNDUM THOR BANKE HANSEN
LUK SAMFUNDET OP!
COLUMBUS
Luk samfundet op! © Columbus og forfatterne 2017 3. udgave, 4. oplag 2018 Forlagsredaktion: Per Henriksen Grafisk tilrettelægning og omslag: Bodil Mulla Tryk: Narayana
Printed in Denmark 2018 ISBN 978-87-7970-382-7
Illustrationer: Dreamstime: s 54, s. 181, s. 196, s. 213 Ritzau: s. 17 (Johner Images), s 24 (Nima Stock), s. 46 (Jan Sommer), s 77 (Bo Nyman), s. 128 (Jens Dresling), s. 142 (Lars Krabbe), s. 148 (Ernst van Norde), s. 156 (Jacob Ehrbahn) Scanpix. s. 22 (Jens Nørgaard)
Columbus Østerbrogade 54C 2100 København 0 Tlf.: 35 42 00 51 Fax: 35 42 05 21 www.forlagetcolumbus.dk mfo@forlagetcolumbus dk
FORORD
Luk samfundet op! kan anvendes på man
udarbejdet til bogen, og som er placeret
ge forskellige måder. Man kan enten læse
på bogens hjemmeside www.luksamfun-
bogens kapitler kronologisk eller bruge
detop.dk. Håbet er, at elevernes stigende
kapitlerne som udgangspunkt for forskel
kendskab til og berøring med de tre
lige samfundsfaglige temaer, der skal be
fagområder vil hjælpe dem til at kunne
handles i undervisningen. I begge tilfælde
foretage enkle tværdisciplinære analyser
kan man med fordel benytte sig af det sto
af forskellige samfundsfaglige problem
re supplerende materiale på www.luksam-
stillinger.
fundetop.dk. Anvendes bogen som ud
Udarbejdelsen af denne 3.udgave af bo
gangspunkt for forskellige tematiske un
gen og websitet www.luksamfundetop.dk
dervisningsforløb, kan nedenstående
havde ikke været mulig uden stor hjælp,
oversigt tjene som et eksempel.
rådgivning og kyndig vejledning fra vores
Et tema skal ofte belyses ved hjælp af
mangeårige redaktør Per Henriksen. End
mere end ét fagområde, hvilket vi har for
videre skal der lyde en kæmpe tak til lek
søgt at tydeliggøre i ovenstående figur og
tor Jacob Graves Sørensen for at have ind
via en række af de øvelsesopgaver, som er
vilget i at bidrage til dele af kapitlerne 5 og
Forslag til tematisk undervisning med brug af bogens kapitler
Sociologi
Ligestilling mellem
Identitet i den
Velfærdsstat
Politisk deltagelse
kønnene
digitale tidsalder
og fordeling
og medborgerskab
Kapitel 1, kapitel 2,
Kapitel 2 og
Kapitel 3
Kapitel 2, kapitel
kapitel 3 og afsnit om
kapitel 3
3, kapitel 4
livsformer og social dif ferentiering kapitel 4. Politologi
Kapitel 6 og kapitel 7
Kapitel 5 og kapitel
Kapitel 5 og
Kapitel 5 og
6, særligt afsnittene
kapitel 9
kapitel 6
Kapitel 8
Kapitel 9 omkring
om politisk deltagel se og medborger skab, kapitel 7 Økonomi
Kapitel 8
Afsnit 8 om behovs opfyldelse
økonomisk politik
5
6, ligesom han har udarbejdet en række
af bogens hjemmeside www.luksamfundetop.dk. Begge har t
af bogens figurer. Vi er også forlagets
tanker til supplerende materialer, ligesom
grafiker Bodil Mulla meget taknemlige
de har lavet film og redigeret disse således,
tor hendes store arbejde med at designe
at de er særligt anvendelige til undervis
bogen, således den fremstår meget bruger
ning. I den forbindelse skylder vi også en
venlig.
tak til Bjarke, som i den sidste del af pro
1 forbindelse med denne 3.udgave skal der endvidere lyde en dybfølt tak til forla
cessen har klippet filmene færdig. Brønshøj, juni 2017.
gets studentermedarbejdere Johanne Bille og Caroline Due som har forestået den
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen
gennemgribende redigering og opsætning
BRUGERVEJLEDNING TIL BOG OG WEBSITE Luk samfundet op! er sammen med web
ne dannelse bl.a. ved at bidrage til elever
sitet www.luksamfundetop.dk et grundigt
nes muligheder for at kunne begå sig som
undervisningsmateriale til lærere og ele
demokratiske medborgere.
ver på samfundsfag c-niveau. Bogen og
3. udgaven af Luk samfundet op! samt
websitet er sammensat på baggrund af
det supplerende materiale på www.luk-
den gældende bekendtgørelse og vejled
samfundetop.dk berører desuden en lang
ning for STX og HF august 2017.
række perspektiver på spørgsmålet om
Formålet med undervisningsmaterialet
digitalisering og sociale medier og deres
er, at det skal styrke elevens muligheder
betydning for sociale samværsformer og
for at tilegne sig viden og forståelse for det
den demokratiske samtale. Disse valg er
samfund, som de lever i, ligesom det skal
foretaget for at give eleverne mulighed for
stimulere interessen og lysten til at deltage
at diskutere og udvikle digitale dannelses
aktivt og bidrage til danske demokratiske
kompetencer.
samfunds videre udvikling. Et klart formål med udarbejdelsen af
Valget af struktur og kapiteldesign er foretaget i et forsøg på at sammensætte et
undervisningsmaterialet Luk samfundet op!
undervisningsmateriale, der favner så
er at skabe en platform, hvor man som elev
mange forskellige elevtyper som muligt,
har mulighed for dels at udvikle sine sam
samtidig med at fagets faglige mål og ker
fundsfaglige færdigheder og kompetencer
nestofhele tiden er i spil. Derfor har vi
individuelt, men også i samspil med klasse
struktureret bogen på en måde, der øger
kammerater, dels at understøtte den alme
trygheden og sikkerheden i arbejdet med
6
a
t lære de nye begreber, fagområder, me
toder og teorier at kende. Vores håb er, at jet vil stimulere lysten og evnen til at an vende det lærte i analyser af del danske
verne selv kan undre sig og stille nye spørgsmål. I hvert kapitel er der en række nøgle begreber. Disse nøglebegreber er "high fightet" med fed og i gul, så det er tydeligt,
samfund. Hvert kapitel har en bestemt farve. Far
at her er et nøglebegreb, som du skal være
ven skal gøre det lettere for eleven at hu
særligt opmærksom på. Hvert kapitel
ske på, hvilket af de tre fagområder (øko
afrundes med en boks af nøglebegreber. I hvert kapitel finder man tekstbokse.
nomi, sociologi eller politologi) der lige
Tekstboksene bærer farver efter kapitel
nu arbejdes med. Hvert kapitel indledes med en række
farverne, men indholdet i tekstboksene er
overordnede spørgsmål, som sammen
forskelligt. Det er vigtigt at være opmærk
med tjek-spørgsmålene på www.luksam-
som på tekstboksene.
til at
fundetop.dk er tænkt som en hjælp styrke elevernes faglige læsning. M
ed dis
Hvert kapitel indeholder desuden en lang række figurer, modeller og tabeller.
se spørgsmål (tjek-spørgsmål på websitet
De mange figurer er udarbejdet for at illu
er udarbejdet til hvert enkelt af bogens af
strere og forsimple vanskelige sammen
snit) er det vores håb, at eleverne bedre
hænge i samfundet. En række af figurerne
kan se formålet med, at de skal læse tek
har desuden til hensigt at "samle op” og
sten i bogen.
tydeliggøre bestemte kendetegn ved en
Spørgsmålene er desuden tænkt som en mere problemorienteret tilgang til det
teori eller udvikling, som er beskrevet i bogen.
faglige "stof” og som inspiration til, at ele
luksamfundetop.dk
- MEST TIL ELEVER Hjemmesiden www.luksamfundetop.dk
Teoriprøven giver dig "kørekort" til sam
supplerer bogen og vil forhåbentligt give
fundet. Der findes en teoriprøve til hvert
dig som elev lyst til at anvende din sam
kapitel i form af en multiplechoice-test,
fundsfaglige viden fra undervisningen på
som løbende giver dig feedback på
det omkringliggende samfund. I det føl
spørgsmålene og ved et forkert svar fore
gende kan du kort læse om hjemmesidens
slår, hvordan du kan opnå den nødvendi
mange faciliteter.
ge viden til at svare rigtigt på spørgsmålet næste gang. Teoriprøverne er et vigtigt feedbackværktøj i undervisningen, da de
7
giver dig et overblik over, om du har for
også oplagt bruges som introduktion til et
stået de væsentligste pointer i kapitlerne
emne, som diskussionsstarter eller til
og samtidig tydeliggør, hvad der er vigtig
gruppearbejde.
viden at tage med fra det enkelte kapitel. Og så er teoriprøven et oplagt redskab til
Begrebsfilmene præsenterer begreber og
cksamensforberedelse. Teoriprøven er let
modeller i let forståelig form, oftest af per
at finde frem på en smartphone og giver
soner der er eksperter på området.
dermed rig mulighed for, at du kan øve dig, mens du er på farten.
Øvelsesopgaverne er ideer til, hvordan du kan arbejde med bogen og bogens emner
Tjek-på-lektien er en række enkle opga
på måder, der inddrager supplerende
ver, der kan løses ved at læse det tekst
materiale og lægger op til forskellige
stykke i bogen, som du har fået for af din
undervisningsformer. Det supplerende
lærer. Formålet med tjek-på-lektien-opga-
materiale i øvelsesopgaverne kan både
verne er dels at hjælpe med at sætte fokus
være debatfilmene på luksamfundetop.dk,
på det centrale i teksten, dels at sætte tan
men også andet materiale, der enten kan
ker i gang forud for undervisningen.
findes direkte på hjemmesiden, eller som du og dine klassekammerater selv skal fin
Partifilmene på hjemmesiden er en ræk
de på internettet som en del af øvelsesop
ke interviews med politikere fra alle parti
gaven. I øvelsesopgaverne arbejder man
er, der er repræsenteret i Folketinget.
intensivt med bogens stof og knytter det
Filmene giver et overblik over, hvordan
til det samfund, man selv er en del af.
de forskellige partier tager stilling til kapitlernes overordnede emner, og der er
Luk samfundet op-gaver er en foræring
således otte film pr. parti. Filmene er sær
til eleverne, når de er klar til at lukke sam
ligt nyttige til at få en forståelse for, hvor
fundet op! Det er innovationsopgaver,
dan partierne adskiller sig fra - og ligner
som rækker ud over bogen, og som giver
- hinanden på en række kerneområder.
dig og dine klassekammerater muligheder for at forlade klasseværelset og bevæge jer
Debatfilmene præsenterer en lang række
ud i samfundet. Luk samfundet op-gaver
personligheder, som forholder sig til bo
er større opgaver, der eksempelvis er op
gens emner. Filmene vil gøre det lettere at
lagte til at afrunde et undervisningsforløb.
forstå, hvordan bogens teori og samfundet
Gennem Luk samfundet op-gaver vil du
hænger sammen. Her møder vi mere eller
som elev blive i stand til at udforske bo
mindre kendte mennesker fra det virkeli
gens teori, politikeres og andre menings
ge liv, som præsenterer forskellige måder
danneres holdninger og dermed det sam
at se og forstå samfundsfaglige problem
fund, du lever i, på en spændende og ud
stillinger, teori og statistik på. I bogen vil
fordrende måde.
du finde henvisninger til disse film, når det er særligt oplagt at knytte teksten til en film på hjemmesiden. Filmene kan
også oplagt bruges som introduktion tiJ emne, som diskussionsstarter eller til C' gruppearbejde.
Figurerne på hjemmesiden er de samme som i bogen. Figurerne kan downloades, så de kan bruges i undervisningen.
Begrebsfilmene præsenterer begreber modeller i let forståelig form, oftest af i soner der er eksperter på området. Øvelsesopgaverne er ideer til, hvordan ■O c
ru w c c o
o E ?c 5 -c
? &
s 1 & 2
o.
OJ "O c >
CT Qj
a> ai E OI
(X
i > un
> >/>
S/' en vn un -T un £2
o o> cc
2
c. ?2 2 (X CL CL ------------------------------------>
1800 ^'
jren er
Industrialisering 1900
Velfærdssamfundet 2000
udarbejdet af Jacob Graves Sørensen.
POLITISKE IDEOLOGIER IO9
■ Synet på statens rolle: Skal staten kun
mund Burke (1729-1797) tiden ind
tage sig af det allermest nødvendige
formulere konservatismens tank e''lai
(fordi samfundsmedlemmerne kan kla
reaktion på de liberalistiske tænk
re rigtig meget selv), så den bliver en
den industrielle revolution i End
natvægterstat? Eller er der behov for en
ka 1780-1800) kom del kapitalj^(cir'
stor og stærk statsmagt, som ikke bare
stem efterhånden til al dominerede^'
tager sig afmagtdelingslærens tre opga
pæiske økonomier, og dette system fa'"
ver (se kapitel 6), men også griber ind i
efter nøgles mening til en kraftig U(J "
menneskers kulturliv, arbejdsliv og pri
telse af arbejderne. Derfor udformede
vatliv?
Karl Marx (1818-1883) den tredje store klassiske ideologi: socialisme - også kaldr
5.1 De tre klassiske ideo logier: liberalisme, konser vatisme og socialisme Den franske filosof og politiske tænker
marxisme - som senere blev justeret af Lenin (1870-1924) og andre teoretikere Det førte til en række forgreninger af ide ologien, som tilsammen kaldes for socia lismen.
Charles Montesquieu (1689-1755) frem satte i 1748 sin idé om magtdeling mellem den lovgivende, udøvende og dømmende
Klassisk liberalisme
magt, og han var ikke alene om at overve
KLc liberalisme (liber: fri på latinler
je samfundets indretning i den periode.
betegn- ' en for de første formuleringer ar’
John Locke (1632-1704) havde allerede
en li' er Ls'isk ideologi, der som nævnt
før 1700 formuleret sine tanker om den
blivt.. (rem i 1600- og 1700-tallene.
politiske liberalisme, og på baggrund af
Udg,! unktet for klassisk liberalisme
købmændenes behov for frihed i forbin
er, at alle mennesker er født lige og frie.
delse med den stærkt øgede handel i
Det enkelte menneske er unikt og har der
1600- og 1700-tallene udformede Adam
for ukrænkelige rettigheder. Liberalis
Smith (1723-1796) den økonomiske libera
mens fader, John Locke, mente, at alle
lisme. Deres tanker fik stor betydning for
mennesker har ret til liv, ejendom og mest
både den amerikanske forfatning, der blev
mulig frihed. For liberalismen er menne
skrevet i 1780’erne, og den franske revolu
skets frihed vigtig, ikke kun på grund at
tion fra 1789 ti) 1799. Gennem hele mid
ukrænkelige rettigheder, men også tog
delalderen og helt op i 1700-tallet havde
liberalismen anser mennesket tor at vfit
den klassiske konservatisme været den
selvstændigt, stærkt og fornuftigt P«.. 1
enerådende politiske ideologi, og måske
tyder, at individer bedst selv ved. h\ad