For næsen af Gestapo [1. udgave ed.] 9788792563873, 8792563872

Citation preview

For næsen af Gestapo

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 1

27/10/11 16:06:27

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 2

27/10/11 16:06:27

Jørgen Hartung Nielsen

For næsen af Gestapo

Sabotør-slottet, 6

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3

27/10/11 16:06:28

For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 © Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-87-3 Lix = 14

I serien foreligger: Mørket sænker sig Hilsen til Helene Skudt ned over Danmark Sabotage Under jorden For næsen af Gestapo Kureren Og det blev forår …

Forlagets adresse: Forlaget Cadeau Østparken 28, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf og fax: 97446305 www.forlaget-cadeau.dk e-mail: [email protected]

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 4

27/10/11 16:06:28

Indhold 1. Ubudne gæster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 2. Højt spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 3. Helt færdig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 4. Rygter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 5. Inden spærre-tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 6. For næsen af Gestapo . . . . . . . . . . . . . . 38

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 5

27/10/11 16:06:28

Januar 1945

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 6

27/10/11 16:06:28

1. Ubudne gæster Degnen stod ved vinduet i den lille skolestue. Han så ud i gården, hvor børnene legede om dagen. Nu var det mørkt, og skolen lå tom og stille. Han havde netop sendt de sidste børn hjem, og mørket sneg sig ind i stuen. Men det var for tidligt at tænde lys. Han kunne høre sin kone tumle med den lille inde i privaten, som hang sammen med skolen. Han var glad for at være lærer. Det havde altid været hans drøm at blive enelærer sådan et lille sted som her. Og han havde fået chancen for fem år siden – lige før alt det her skete. Nu var tyskerne i landet. Der var krig i verden. Og den var kommet tæt på nu. Der var tyskere over alt. Også i deres lille by. Han var glad for at kunne yde sit lille bidrag. Selvom det ikke var ret meget, så gjorde det ham tilpas. For kun en uge siden havde han været med for første gang. De havde fået våben ude på heden. De lå nu i kasser nede i hulen. Deres hule.

7

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 7

27/10/11 16:06:28

Marie havde ikke været glad for det. ”Det er farligt,” havde hun sagt. Ja, vist var det farligt. De kunne blive skudt, hvis de blev set. Det var dog gået fint, men hans nerver havde ikke haft det godt. ”Og hvad med den lille – og mig?” havde Marie fortsat. De havde talt meget om det, Marie og han. Hun kunne godt se, at det var svært at sige nej. Nogen måtte gøre det beskidte arbejde. Og nu havde Marie også affundet sig med det. Måske var hun også en smule stolt af ham? Han troede det nok. Den lille skreg. Marie pludrede for at trøste. Den lille hed Inger efter sin mormor, og hun var netop blevet tre år lige før jul. Hun var et rigtigt ønskebarn. Med ét genlød gården af larm fra en bil. Et par lygter ramte ruden. Så blev lyset slukket, et par døre gik op og blev smækket i. Lidt efter lød høje slag mod deres dør. Degnen var ikke i tvivl om, hvem det var. Bilen kørte på benzin. Et kort sekund blev han grebet af panik.

8

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 8

27/10/11 16:06:28

Havde de opdaget det hele? Blev han nu taget – i sit eget hjem? Lige for øjnene af sin kone og sit barn! Med uro i sindet gik han ud for at åbne. Marie kunne ikke, da hun var ved at bade Inger. Uden for stod to tyske officerer. De gjorde stram honnør. ”God aften,” sagde den ene – på dansk. ”Vi skal bo her. Må vi komme ind?” Degnen gloede på manden. Var han en dansk forræder? Hvorfor talte han ellers dansk. ”Her?” fik han svaret. Han håbede ikke, at hans stemme røbede ham. Men han var lettet – trods alt. De havde ikke opdaget noget. De skulle bare bo der. ”Ja,” sagde manden og tog sin kasket af. ”Vi er for mange i byen. Officererne skal bo hos private. Og vi to – her.” Han pegede på manden ved sin side. ”Vi skal bare bruge et rum til at sove i. Det er det hele.” Han gik ind i den lille entré. Den anden fulgte med. ”Hvad sker der, Sigurd?” Marie stod med

9

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 9

27/10/11 16:06:28

den lille på armen. Hun så meget bange ud. ”Rolig, frue,” sagde den første. ”Vi gør ikke noget. Vi skal kun sove her.”

10

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 10

27/10/11 16:06:31

Marie så på Degnen. Han nikkede. Hvad skulle han ellers gøre? Men det var ikke godt. Hvad skulle han stille op, hvis han skulle af sted om natten? Der var ikke andet at gøre, end at tale med Erik. Han ville forstå det. Og måske finde en løsning. Den første officer vendte sig mod Erik. ”De undrer Dem måske over, at jeg taler dansk?” ”Ja, helt ærligt,” svarede Degnen. Manden lo og sagde, at han kom fra Flensborg. ”Gammel dansk by,” sagde han. ”Vi taler alle dansk.” Ja, den stjal I også, tænkte Degnen. ”Hvor kan vi bo?” spurgte officeren. Marie sagde ingen ting. Hun pegede på en dør. Den førte ind til deres gæste-værelse. Den tyske officer bukkede. ”Tak,” sagde han og åbnede døren. ”Vi skal lave mindst muligt rod,” sagde han med et smil. Så gik de begge ind og trak døren i efter sig. *

11

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 11

27/10/11 16:06:31

”Spis pænt,” sagde Degnen til den lille. Hun ville absolut spise selv. Marie sendte ham et hårdt blik tværs over bordet. ”Det nytter ikke noget at skælde ud, bare fordi de er kommet,” sagde hun. Hun slog med hovedet i retning af gæste-værelset. I det samme lød hårde slag mod døren. ”Kom ind,” råbte Degnen. Døren gik op. Den ’danske’ officer stod uden for. ”Jeg skal ikke forstyrre,” sagde han. ”Jamen, det gør De,” vrissede Degnen. ”Vi vil gerne spise i fred.” ”Naturligvis,” blev der svaret. ”Jeg vil bare spørge, om vi må bruge baggangen. Vi skal gøre vores våben rene. Og det kan godt svine lidt.” Degnen sagde, at det var i orden. Døren blev atter lukket. ”Mon ikke du skulle passe lidt på med den tone?” sagde Marie. ”Vi kan måske få vrøvl med dem.” ”Vi har vrøvl med dem,” lød det korte svar.

12

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 12

27/10/11 16:06:31

Marie hjalp den lille med den sidste mad. Så rejste hun sig og tog barnet på armen. ”Sig god nat til far,” sagde hun. ”Natfar,” sagde barnet. ”God nat min skat,” sagde Degnen og gav hende et kys. ”Og sov godt.” Han rejste sig også og tog servicet ud i køkkenet. Døren til baggangen stod åben. De to tyskere stod derude. ’Danskeren’ pegede med sit gevær mod Degnen. Forskrækket løftede han begge hænder over hovedet. Tyskeren smilede. ”Bare rolig, hr., vi skyder kun sabotører.” Og så lo de to tyskere højt. Degnen åndede lettet op. Ja, I skulle bare vide, tænkte han.

13

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 13

27/10/11 16:06:31

14

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 14

27/10/11 16:06:35

2. Højt spil Erik gik ude i skoven. Der var meget, der skulle passes. Gamle træer skulle fældes. Og saves op, så de havde brænde til den hårde vinter. Han svedte. Det var et hårdt job. Men det skulle gøres. Helene havde sagt, at det gav varmen tre gange: Først skulle det fældes. Så skulle det saves op. Og til sidst kunne de brænde det. Og så kunne der tjenes penge på det. Der kom en hel del ud til ham og købte brænde. Det var der også mangel på – lige som så meget andet. Erling gik lidt længere inde i skoven. Erik var glad for, at han var kommet. Erling var en kvik ung mand. Han var Jørns fætter. Han læste til læge i Århus, men var flygtet, da hans sabotage-gruppe var blevet taget. Erling havde allerede bevist sit værd. Han var måske lidt for ivrig, men mon ikke han kunne holdes i kort snor? Erik troede det. Han tænkte på samtalen med Degnen tid-

15

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 15

27/10/11 16:06:35

ligere på dagen. Det var en skam, men der var ikke noget at gøre ved det. De måtte undvære ham indtil videre. Og Degnen havde lovet at give ham besked, når tyskerne var væk. ”Hold lav profil,” havde Erik rådet. Han havde grinet en hel del over det med geværet og sabotørerne. Den måtte han huske at fortælle de andre. De kunne ellers godt have brugt et par hænder mere netop nu. I morgen skulle alle deres våben væk fra hulen. De skulle køres til Struer, hvor de skulle læsses på toget. Og i aften skulle de læsses på en last-bil. Med ét fik Erik andet at tænke på. Skoven genlød pludselig af larm fra mange biler. ”Hvad sker der?” mumlede han for sig selv. Svaret fik han lidt efter. En kolonne af tyske biler kom hen imod ham. De har fundet hulen, tænkte han i panik. Nu er det slut. Eller måske har de fundet ud af, at Erling var på slottet? Bare han nu ville holde sig i skjul i skoven. Det var måske ikke så smart, hvis han med ét duk-

16

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 16

27/10/11 16:06:35

kede op. Men på den anden side: Erik havde da lov til at have hjælp i skoven. Det var vel ikke forbudt? Erik trådte ud på stien foran kolonnen, rakte en hånd i vejret og råbte: ”STOP!” De tyske biler gjorde holdt lige foran ham. En høj, rank soldat kom hen imod ham. Hans kasket sagde, at han var officer. ”Sprechen Sie Deutsch?” spurgte han. ”Nej,” sagde Erik. Manden vendte sig om og råbte noget. En soldat kom ilende nede bagfra. ”De skal flytte Dem,” sagde manden. ”Flytte mig? Ikke på vilkår. Hvad skal De her i skoven?” ”Vi er på øvelse,” lød svaret. ”Øvelse?” Erik måbede. ”Er De ikke klar over, at denne skov er fredet? Det er forbudt at køre og færdes i den. Er De ikke klar over, at det er ulovligt?” Det sidste sagde han meget hårdt. De to mænd så hinanden stift ind i øjnene. Eriks blik veg ikke. Det her var en magtkamp. Intet mindre. Han kunne ikke have,

17

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 17

27/10/11 16:06:35

at de kørte rundt i skoven. Tænk hvis de fandt hulen? Så var fanden løs. ”Sig det til Deres officer.” Manden vendte sig og oversatte det, Erik havde sagt. Officeren så på Erik og sagde noget. Det blev straks oversat. ”Hvis De ikke flytter Dem, vil vi køre Dem ned!” Erik veg ikke fra stedet.

18

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 18

27/10/11 16:06:37

19

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 19

27/10/11 16:06:39

”Jeg ønsker at tale med Deres chef om det her,” sagde han. Officeren så hårdt på Erik. Så gav han et nik. ”Gut,” sagde han. Så vendte han sig mod kolonnen og råbte noget. Der lød en mumlen. Derpå steg de alle ud fra bilerne og satte sig på stien. Nogle gav sig til at ryge. Sammen med officeren og manden, der kunne tale dansk, gik de ned til det hvide slot og ind på Eriks kontor. Han tog telefonen. ”Nummer?” sagde han. Den tyske soldat gav ham det. Og lidt efter havde han kommandanten i røret. Han sagde: ”De taler med slots-forvalter, hr. Erik Jensen,” sagde han med bestemt stemme. Han vidste, at de havde respekt for fine titler. Han bad om at få det oversat. ”Ja, was ist los?” blev der spurgt. Han gentog, hvad han havde sagt ude i skoven. Og med høj, fast stemme råbte han: ”Og det bliver på Deres ansvar!”

20

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 20

27/10/11 16:06:39

IIDer blev stille lidt i den anden ende. Der lød en mumlen, som talte han med en anden i rummet. Da han vendte tilbage, bad han om at tale med officeren. Han fik røret. Nu blev der råbt i den anden ende. Erik kunne høre hvert et ord.

21

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 21

27/10/11 16:06:42

”Jawohl, Herr Kommandant.” Officeren smækkede hælene sammen. Så lagde han røret og forlod det lille kontor. Og lidt efter kørte hele kolonnen væk. Erik åndede lettet op. ”Det kunne bare lige passe ….” sagde han højt. ”Og så lige netop nu.” Et bredt smil bredte sig på hans læber. Han havde spillet højt spil – og havde vundet. * ”Hvad ville de?” Det var Helene, som stod bag ham. Hun så bange ud. Han smilede og slog ud med armene. ”De vil jo erobre hele verden,” sagde han. ”Men vores skov fik de ikke lov til at tage.” Han lo højt. Jo, vist var han lettet.

22

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 22

27/10/11 16:06:42

3. Helt færdig Jørn og Røde holdt pause. De sad i det lille rum bagest i værkstedet. Der var også et par andre svende, så de kunne ikke tale frit. I stedet talte de om den nye bil, de havde fået ind. Den tilhørte en vogn-mand, som arbejdede for tyskerne. ”Vi burde gøre noget ved den bil,” sagde den ene svend. ”Sådan et møg-dyr,” bidrog den anden. Jørn og Røde sagde ikke noget. ”Hvis jeg kunne, så ville jeg sprænge den i luften,” sagde den første. God idé, tænkte Jørn. Den var han med på. Og de to dér var gode nok. Jørn så på Røde. Han smilede. Så var Jørn klar over, at han tænkte det samme. ”Vi må nok hellere gøre den færdig,” sagde Røde. ”Ellers får vi bare problemer.” ”Sagde han ikke, at vi bare skulle stille den uden for, når den var færdig?” sagde Jørn. Det mente de andre også. ”Så kan vi da håbe på, at der er nogle

23

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 23

27/10/11 16:06:42

drenge, der vil pille lidt ved den,” sagde den første svend. Jørn og Røde gik ud på værkstedet. ”Tænker vi på det samme?” spurgte Røde. Jørn gav et nik til svar. ”Det tror jeg,” sagde han. ”Vi gør den bil færdig – helt færdig.” ”Vi må nok en lille tur ud i hulen,” mente Røde. Jørn nikkede igen. Så gik de i gang med bilen. Den skulle være færdig lige inden, de holdt fri. * Det var mørkt, da Jørn og Røde begav sig ud til hulen på deres cykler. De var blevet færdige med bilen. Nu skulle den bare være helt færdig. ”Vi bør måske snakke med Erik?” Det var Jørn, der brød tavsheden. ”Hvorfor det?” sagde Røde. ”Hvad han ikke ved, kan han ikke have ondt af. Og måske siger han bare nej.” Det var Jørn enig i. Det var ikke sikkert, at Erik ville bryde sig om det. På den anden side så var det en værnemager, det gik ud

24

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 24

27/10/11 16:06:42

over. Han havde ikke fortjent bedre. Og Erik skulle slet ikke have det at vide. De tog bare lidt sprængstof og en sprængblyant. Det kunne han ikke se. * Det tog dem ikke lang tid at finde det, de var kommet efter. Nu gjaldt det bare om at komme tilbage og få ordnet resten. Jørn ville give meget for at se mandens ansigt næste dag. Han kluklo ved tanken. * Jørn og Røde var i gang med bilen. Det hele tog ikke lang tid. Det var nemt at sætte sprængstoffet fast. Da det var gjort, satte Røde tændblyanten ned i det og klemte til. ”Så er det om at komme væk i en fart,” sagde han. De sprang på deres cykler og forsvandt i byens mørke. Kort efter genlød byen af et hult drøn. De så bagud. En sort søjle af røg steg op i den klare frostluft. ”Det var på tide, at vi kom væk.” Røde lo overstadigt. ”Jeg troede, at det var en timinutters, og det er der da ikke gået.”

25

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 25

27/10/11 16:06:42

Jørn sagde, at det ikke var nemt at skelne farver i mørket. De måtte have taget en forkert farve. Men nu var det gjort. De skiltes ved Rødes hus. Jørn kørte hen til Irene. ”Puh,” sagde hun. ”Jeg synes, at du lugter af marcipan.” ”Hørte du braget?” spurgte han og så stolt på hende. Hun spilede øjnene op. ”Var det jer?” ”Det var marcipan,” sagde han og gav hende et kys.

26

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 26

27/10/11 16:06:44

27

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 27

27/10/11 16:06:46

4. Rygter Da Jørn kom ned på værkstedet næste morgen, var der sort af mennesker. De stod rundt om bilen, som de havde sprængt. Der var kun sorte, svedne rester tilbage af den. Jørn smilede. De havde lavet et godt stykke arbejde. ”Det har han sgu godt af,” var der én, der sagde. ”Sådan et svin,” bidrog en anden. ”Sådan kan det gå, når man arbejder for tyskerne.” Jørn masede sig gennem forsamlingen. Han fik øje på Røde, som stod og røg inde i gården. De andre svende var der også. De så glade ud. Ingen havde ondt af vognmanden. ”Jeg har lige ringet til ham,” sagde den ene svend. ”Og han spurgte, om bilen var færdig. Og så sagde jeg det jo, som det er, at det var den. ’Okay, så kommer jeg og henter den’, sagde han.

28

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 28

27/10/11 16:06:46

Og så sagde jeg, at han nok skulle have en skovl og en spand med’.” De skreg af grin. ”Hvem har mon gjort det?” sagde én af de andre svende. ”Jeg har hørt et rygte,” sagde en tredje. ”Hvad siger det?” ville de andre vide. Der gik så mange rygter i byen. De fleste af dem var der ikke noget om, men de blev værre og værre for hver gang, de blev fortalt. Og til sidst troede man, at der var noget om det. ”Det skulle være sabotører fra en anden by. De kom hertil med toget i aftes,” sagde han. ”Min nabo så dem, det er han sikker på.” Der blev nikket rundt om. Det lød rimeligt. ”Det er i hvert fald ikke nogen herfra. Hvor skulle de dog få spræng-stof fra?” ”Og der er ingen sabotører her i byen,” blev der sagt. ”Så ville vi have vidst det.” Det var de enige i. Jørn og Røde så på hinanden. Det var slet ikke tosset, hvis dette rygte bredte sig. Slet ikke. I skulle bare lige vide, skulle I, tænkte Jørn. Ingen sabotører her i byen! Så ville vi vide det! Han lo indvendig.

29

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 29

27/10/11 16:06:46

Jørn kunne se, at Røde var ved at dø af grin. Han fik røgen forkert i halsen og hostede fælt. De andre så på ham. ”Kan du ikke tåle røgen?” spurgte én. Røde rystede på hovedet. ”Tørrede æble-blade,” sagde han med et nyt host. ”Det kræver gode lunger.”

30

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 30

27/10/11 16:06:49

Der blev leet ad ham. I det samme kom Brink, der ejede Autogården. ”Så skal vi i gang, folkens,” sagde han. De gik ind til de biler, de var i gang med. Folkene, der var stimlet sammen uden for, gik videre. Der blev grinet og råbt. Nu var der noget at snakke om i byen. Og den ville ikke få for lidt. Alle godtede sig over, at det var gået ud over vogn-manden. Han var en værne-mager. Af værste slags. Tænk at tjene penge på tyskerne! Det var dog for usselt. På vejen ind sagde Røde: ”Husk mødet i aften.” I aften betød: lige efter fyr-aften. Der var spærretid, så de måtte ikke være ude efter klokken 22.00. Jørn nikkede. De skulle læsse kasser med våben på en last-bil. Det havde han da ikke glemt. Men der er jo ingen sabotører her i byen, tænkte han med et smil på læben. Det var slet ikke det værste, der kunne siges. Men hvis folk begyndte at sladre om, at der skete sære ting, ville det ikke være

31

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 31

27/10/11 16:06:49

så godt. Der havde været lidt snak i starten, lige efter deres første modtagelse. Men det havde Erik fået sat en stopper for. Han havde sendt dem et brev med besked på at holde mund. Hvis de ikke gjorde det, ville han ikke garantere for, hvad der ville ske. Det havde lukket munden på dem. Tyskerne havde ’ører’ alle vegne; selv på telefon-centralen. Derfor måtte de altid tale i kode, når de var nødt til at ringe sammen. Men der var også nogle af byens folk, som lod et par ord falde til tyskerne. De var farlige. Tyskerne kunne man kende. Men med danske overløbere var det svært. Jørn gik ind og klædte om til arbejdstøj.

32

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 32

27/10/11 16:06:49

5. Inden spærre-tid Jørn og Røde kunne ikke nå hjem, inden de skulle møde i hulen. De kørte derfor direkte fra arbejde. De andre var allerede i gang. Erik hilste kort på dem. Det var koldt, men de fik varmen af det tunge arbejde. Ved han mon noget? tænkte Jørn. Hvis han gjorde, sagde han det i hvert fald ikke. Jørn blev straks i bedre humør. De havde lavet en aktion på egen hånd. De havde stjålet spræng-stof fra hulen. Begge dele var lige slemme og nok til, at Erik burde give dem en rigtig skideballe. Men han gjorde det ikke. Han tav. Af og til skævede han til Jørn og Røde. Var der et lille smil, som lurede om hans mund? Jørn var ikke sikker. Men Erik sagde stadig ikke noget. Da de havde læsset det hele på vognen, sagde Tom: ”Det var ellers noget af et brag i aftes, hva´? Mine ruder var nær blevet blæst ud.”

33

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 33

27/10/11 16:06:49

”Han havde nu godt af det,” sagde Smeden. ”I skulle lige se, hvad der var tilbage af den.” De lo alle. ”Jeg har hørt, at det var nogen udefra,” sagde Lille Leif. Det havde de andre også. ”Vi har måske fået konkurrence,” sagde Erik. Men Lille-Leif mente, at de var væk igen.

34

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 34

27/10/11 16:06:50

Det mente Jørn og Røde også. Erik smilede. ”Jamen, det er jo så godt nok,” sagde han. Var det, hvad han havde at sige? ’Det er jo så godt nok’. Jørn var lettet, men han var sikker på, at Erik vidste besked. Men han brød sig heller ikke om værnemageren. Mente vel, at han havde fået som fortjent. Lige inden de skiltes sagde Erik: ”Vi må klare os uden Degnen i morgen.

35

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 35

27/10/11 16:06:52

Han har fået gæster.” ”Gæster?” De andre så på Erik. Han gav blot et nik til svar. ”To tyske officerer skal bo hos ham i nogen tid. Jeg har bedt ham om at holde lav profil.” Og så fortalte han om, hvordan Degnen troede, at han ville blive skudt. Det lo de lidt ad. Jørn kunne lige se Degnen for sig. Han måtte have været ved at gøre i sine bukser af skræk. Stakkels mand. Jørn måtte beundre Degnen. Det var ikke modet, der fik ham ind i dette. Det var viljen til at gøre noget. Til ikke bare at lade stå til. Det var der alt for mange, der gjorde. Og det var vel også en slags mod? ”Er I alle klar over, hvad I skal gøre i morgen?” spurgte Erik. Der blev mumlet ja. ”Godt! Så ses vi i morgen. Kom nu godt hjem – inden spærretiden.” De sagde farvel og skiltes.

36

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 36

27/10/11 16:06:52

6. F  or næsen af Gestapo Luften var klam og kold og hang som en rimtåge mellem de mange træer. Uden for skoven smilede solen dog, men dens varme nåede ikke ned til de otte mænd. Der blev ikke talt meget. Hver mand vidste, hvad der skulle ske; hvad hans opgave var. ”Lad os så komme af sted,” sagde Erik. Erik satte sig ind ved siden af Adam. Smeden, Lille Leif og Erling sprang op bagi og tog plads på nogle kasser. Røde, Jørn og Tom kørte i en privat-bil bagefter. Den havde Tom ”lånt”. Tom sad selv ved rattet. Jørn ved siden af ham og Røde bagi. Der blev ikke mælet mange ord på det første stykke vej. De havde travlt med at se efter tyske biler. Hvis de blev standset, havde de papirer på sig, som nok skulle hjælpe dem. Det var Jørn, der brød tavsheden. Han ville vide lidt mere om Tom.

37

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 37

27/10/11 16:06:52

”Du var ved politiet?” sagde han. Tom nikkede. ”Ja, i ti år. Og det var jeg glad for, indtil vi blev besat. Jeg var meget vred over, at regeringen bad os om at hjælpe tyskerne. Men det skulle vi jo. Det var en ordre. Men om natten tog jeg revanche. Jeg hjalp dem – lidt – om dagen, og bekæmpede dem om natten.” Jørn lo. ”Det må have været svært,” sagde Jørn. ”Har du nogen sinde været med til at tage en modstands-mand?” ”Nej, de var – sært nok – aldrig hjemme, når vi kom.” Han lo højt. ”Hvordan slap du så væk, da tyskerne ville tage jer?” ville Røde vide. ”Jeg havde kontor på 1. sal – længst væk fra hoved-døren. Jeg så, da de kom og sprang ud af vinduet og stak af. Og så måtte jeg jo også gå under jorden.” ”Kender du Erling fra den tid?” spurgte Jørn. ”Nej, han var med i en anden gruppe. Men jeg har hørt, at hans gruppe blev stukket og taget.”

38

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 38

27/10/11 16:06:52

”Ja, af én af deres egne,” sagde Jørn. Tom nikkede. Han havde hørt det, sagde han. Der var brodne kar i alle lejre. ”Han blev taget under en aktion, men blev sat på fri fod – lidt for hurtigt. Han var vist

39

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 39

27/10/11 16:06:55

blevet lovet, at tyskerne ville hjælpe ham og hans kone med mange penge. Han skulle til gengæld hjælpe dem. Og det valgte han så.” Der blev igen tavst i bilen. Det ville ikke vare længe, før de nåede til Struer, og så ville det blive alvor. Jørn var sært nok meget rolig. Han vidste, at Erik havde en aftale med nogle folk fra en gruppe i Struer. Hvad den gik ud på, vidste han dog ikke. * ”Så er vi der,” sagde Erik. ”Kør hen og hold for enden dér.” Han pegede mod en plads for enden af den lange bygning. Tom gjorde holdt lige bag ved dem. På pladsen foran holdt flere tyske biler, både lastbiler og person-biler. ”Er der noget galt?” spurgte Adam. Han nikkede mod alle de tyske biler. Erik så bister ud, men svarede ikke. Han steg ud. ”Vent her. Jeg ser mig lige omkring.” Han gik hen til Tom, som havde rullet et vindue ned. ”Bliv her. Jeg ser mig om. Men hold jer parate.”

40

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 40

27/10/11 16:06:55

De gav alle tavse nik til svar. Det var vist ikke så godt med alle de tyske biler. Hvad mon der var i gære? Erik gik om på perronen. Det myldrede med tyske soldater. Han fik fat i en jernbane-arbejder. ”Jeg skal have sendt noget gods her fra,” sagde Erik. ”Kan du sige mig, hvilken vogn, vi skal benytte?” Manden så på Erik. Derpå på de papirer, som blev holdt op foran ham. ”Åh jo,” sagde han så. ”Det holder jo lige dér – og lad mig se.” Han så igen på papirerne. ”Og det er denne vogn – lige dér.” Han pegede på den nærmeste vogn. ”Tak,” sagde Erik. Det kunne ikke være lettere. Vognen holdt jo lige foran ham. De skulle ikke slæbe så langt. ”Men sig mig: Hvad sker der her?” Han nikkede mod alle de tyske soldater. Manden så bister ud nu. ”Der kommer vist et tog forbi om lidt. Det har tyske tropper med. De skal sydpå,” sagde manden. Erik forstod. Så var det derfor, at der var så

41

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 41

27/10/11 16:06:55

mange soldater. ”Og Gestapo er her også,” sagde manden. Han spyttede på jorden foran dem. ”Gestapo?” Erik så overrasket på manden. ”Hvad laver de her?” ”De skal sørge for, at der ikke sker noget her. Der går rygter om en modstands-gruppe her i byen.” Manden sendte en ny klat spyt på jorden. ”Men dem får de aldrig. De er for smarte.” Manden lo. Han var vist god nok, tænkte Erik. ”Nå, men vi må nok hellere få vores gods bragt ind,” sagde han. ”De undersøger alt,” advarede manden. ”Tak,” sagde Erik. Han så på sit ur. Det var snart tid. Så gik han ud til de andre. ”Hvad gør vi så?” Adam så bekymret ud. ”Vi lader som intet,” sagde Erik. ”Det vil se sært ud, hvis vi bare kører igen. De har set os.” Erik gav besked på, at de skulle slæbe kasserne ind og læsse dem i vognen. Jørn kunne mærke sit hjerte hamre løs. Hans hånd gled ind under frakken. Jo, pistolen sad, hvor den skulle. Den gjorde ham lidt tryg. Hvis det gik galt, ville de skyde sig fri. Men

42

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 42

27/10/11 16:06:55

der var mange – alt for mange mod dem. Han så, at de andre gik i gang med at slæbe ind. Først tog de snyde-kasserne. Dem var kun skovle, spader og den slags i. Han håbede, at tyskerne ville se i dem – hvis de ville se noget. Bagefter kom kasser med sprængstoffer. ”Tag nu ved,” sagde Røde. Han havde taget fat i den ene ende af en kasse. ”Du står og falder i staver.” Røde grinede. Altså, at han kunne! De skulle slæbe ting lige for næsen af Gestapo – og Røde

43

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 43

27/10/11 16:06:57

stod der med et smil. Han tog fat i kassen. Erik stod foran tog-vognen. Han gloede ned i sit papir og satte et kryds, når en kasse blev sat ind. ”Det gik jo fint,” sagde Røde, da de havde sat deres kasse på plads. De var på vej ud efter den næste. Så stod hans hjerte med ét stille. En Gestapo-officer var på vej hen imod dem. Nu ville det gå galt. ”Halt!” råbte officeren. De stod alle stille. Officeren gik lige hen til Erik, som stod helt stille og lod, som om han intet havde hørt. ”Was ist das?” Officeren stillede sig lige foran Erik. Erik lod, som om han ikke forstod noget. Erik viste ham sine papirer. ”Det er graveredskaber,” sagde han med rolig stemme. ”Spader, skovle … og den slags.” Officeren kaldte på et par soldater og bad dem om at åbne en kasse, som Tom og

44

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 44

27/10/11 16:06:57

Adam netop kom med. Jørn kunne se på dem, at det var én af de farlige kasser. Røde lod sin ene hånd glide ind under jakken. Det samme gjorde Jørn. Tom og Adam satte kassen fra sig og gik lidt væk. Også de gjorde sig parate. Om lidt ville helvede bryde løs. Jørn så sig om på perronen. Der var ikke så mange soldater her. Flere var gået ind for at varme sig i vente-salen. Men de kunne hurtigt komme frem. Der ville ikke være lang tid til at slippe væk. De to soldater skulle netop til at åbne kassen, da der lød et kæmpe drøn lidt længere nede af bane-linien. En mægtig røgsky steg til vejrs. Så var alt kaos! Der blev skreget ordrer. Soldaterne kom frem fra vente-salen. Der blev peget mod røg-søjlen. De to soldater lod kasse være kasse. De løb lige som alle de andre ned langs jernbaneskinnerne.

45

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 45

27/10/11 16:06:57

Så lød det fra Erik: ”Så er det om at få fart på.” I løbet af kort tid havde de sat alle kasser ind i toget. Den jernbane-arbejder, som Erik havde talt med, satte en stor lås på døren. ”Hvornår skal toget køre?” spurgte Erik. Manden smilede. ”Hvis det skulle have været den vej, ville det nok først blive i morgen. Men nu skal det jo den anden vej, så … i løbet af en halv time. Og dem der …” Han så i retning af de tyske soldater, ”… de har fået andet at tænke på.” Erik så lettet ud. Det kunne have gået rigtig galt. Men den sprængning var kommet lige tilpas. Han sendte en taknemlig tanke til gruppen fra Struer. Lidt efter kørte de væk fra stationen. Der var en lettet og munter stemning i begge biler. ”Jeg var ved at skide i mine bukser,” sagde Jørn. ”Hold da op, hvor var det tæt på.” Omme fra Røde lød det: ”Jeg havde ellers lige glædet mig til at servere denne ananas for dem.” Han rakte hånden frem mellem de to sæder.

46

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 46

27/10/11 16:06:57

47

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 47

27/10/11 16:07:01

”En hånd-granat!” Jørn gav et gisp af overraskelse. ”Hvor havde du den?” ”I lommen,” sagde Røde. ”Nå, men det må de så vente med til en anden gang.”

48

27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 48

27/10/11 16:07:01