Din Økologiske Have: En praktisk kom i gang guide [1. udgave pdf ed.] 9788792828118, 8792828116

Citation preview

Din økologiske have - en praktisk kom i gang guide

Af

Anne Grethe Jørgensen

Forlaget Virabooks

Din Økologiske Have

Din Økologiske Have Anne Grethe Jørgensen Dansk udgave © Forlaget ViraBooks 2012 Omslags Layout: Dan Johannesson Udgivet af Forlaget ViraBooks, Skalbjergvej 19, 5230 Odense M. Digital version PDF, ISBN: 978-87-92828-11-8 1. udgave 2012

Din Økologiske Have

Indhold Indledning

Kapitel 1

Gå ud og SE

Kapitel 2

Kompostbunken - Fra affald til den fineste gødning

Kapitel 3

Jorden gøres klar

Kapitel 4

Grønsager – sådan snyder du skadedyrene

Kapitel 5

Lav dit eget sprøjtemiddel af brændenælder

Kapitel 6

Sædskifte

Kapitel 7

Saftige æbler og duftende bær

Kapitel 8

Opbevaring

Kapitel 9

De vigtige bier

Kapitel 10

Prydhaven – ej blot til lyst

Kapitel 11

Dyr og fugle i din have

Din Økologiske Have











1

Indledning Din egen økologiske have! Er det dit store ønske? Men måske en uoverkommelig tanke? For hvor skal du begynde, og hvad gør du, hvis det hele ikke skal ende med, at du alligevel hanker op i sprøjten og sækken med kunstgødning? I det følgende får du vejledning og masser af gode råd med på vejen, når du begiver dig ind i økologiens spændende verden. Du behøver ikke at betragte det jeg skriver, som den eneste måde, at dyrke økologisk på. Lad det i stedet være en inspirationskilde. En måde at komme i gang på. For ligesom naturen er mangfoldig, så er måderne at omgås den på det også. Det eneste der står fast i den økologiske have er et NEJ til gift og kunstgødning. Fra jeg var ganske ung, har jeg været dybt fascineret af den udresserede natur, og min have har på en måde været mit laboratorium. Et sted hvor jeg i mange år har iagttaget de fantastiske processer, der forløber helt af sig selv. Min hensigt har været at få mine afgrøder i hus med respekt for disse processer. Jeg har prøvet mig frem, læst og lært af andre. Du kan læse om nogle af mine erfaringer i denne bog. Mere end noget andet, har jeg været optaget af den tanke, at alting hænger sammen. Vi kan ikke ændre noget som helst i naturen, uden at det får konsekvenser på den ene eller anden måde. Ikke nødvendigvis katastrofale eller uhensigtsmæssige konsekvenser – men konsekvenser. Alting hænger sammen. I naturen og i os selv. Derfor er vi nødt til at lære at tænke os bedre om og tænke langt – meget længere end vi er vant til.

Din Økologiske Have

2

Naturen har åndenød, og vi kan alle se det. Levestederne for de vilde dyr, fugle og planter svinder ind dag for dag, vi finder igen og igen giftrester i vore fødevarer, og den ene grundvandsboring efter den anden må lukkes på grund af forurening. Bare for at nævne nogle få, meget iøjnefaldende, tegn på at noget er rivende galt. Vi er faret vild. Faktisk er der ingen – ingen - der kender langtids virkningerne af de mange giftstoffer vi indtager. Selv om f.eks. ganske små mængder af fire forskellige giftstoffer hver for sig tilsyneladende ikke skader os, ved vi ikke, hvad der sker, når de fire går i forbindelse med hinanden. (Det kaldes cocktail-effekten). Vil vores evne til at få børn blive yderligere forringet? Vil vi blive mindre modstandsdygtige overfor sygdomme? Vil vi skade vore efterkommere? Og hvad med den massive forurening af vores jord? Hvad vil der ske, hvis vi fortsætter? Det er spørgsmål som disse, der får stadig flere mennesker overalt på kloden til at vælge om. Vi har selv skabt et giftmonster med mange hoveder. Og som i en hårrejsende gyserfilm er det nu i fuld gang med at tage magten fra os. Det er på høje tid, vi gør noget, og vi kan alle sammen gøre noget. Hvor findes et bedre sted at begynde end hos os selv. Og i vores egen have. Selv om du ikke har en have, kan du alligevel skaffe dig dit eget sunde, grønne drys og måske også grønsager. De fleste kan finde plads til nogle krydderurter, tomater, ærter eller lignende på altanen eller i et hjørne i gårdhaven. Læs de følgende sider, og gør brug af de råd og anvisninger, der passer på netop dit stykke jord.

Din Økologiske Have

3

Kapitel 1 Gå ud og SE Mit første råd til dig vil være, at du skal gå ud i naturen og SE. Tænk over det du ser. Du vil opdage, at planter, græs, træer og buske af alle slags vokser ved siden af hinanden og ind i hinanden i et stort rodsammen. Naturen er èn stor rodebutik - og den trives glimrende med det. Noget andet som er så almindeligt, at du måske slet ikke tænker over det er, at hvor naturen passer sig selv, er der tilgroet overalt. Overalt! Kun hvor mennesker har været, er jorden bar. Værd at tænke over. Og gå så en tur rundt i det nærmeste parcelhuskvarter. Hvad ser du i haverne? Masser af bar jord. Nydelige bede hvor hvert lille stykke ukrudt omhyggeligt er fjernet under buske og stauder. Du synes muligvis, at det ser smukt og ordentligt ud, men det er en have i ubalance. Haveejeren kæmper en desperat kamp mod naturen, i stedet for at få naturen til at arbejde for sig. Det er præcis, hvad denne lille bog handler om: Ideer til at skabe balance i din have – med andre ord at få naturen til at arbejde for dig. Udover den bare jord gør vi ofte en anden fejl, når vi om foråret skal i gang med køkkenhaven. Vi sætter mange afgrøder af samme slags ved siden af hinanden – og så går det galt. Hvorfor? Fordi planterne bliver alt for iøjnefaldende. Det er simpelthen en guldrandet invitation til de dyr – vi kalder dem skadedyr – som har netop denne afgrøde øverst på menukortet. En af fiduserne i din økologiske have, er altså at gøre som ude i den vilde natur: bland planterne sammen, så vil skadedyrene få det langt vanskeligere.

Din Økologiske Have

4

Noget andet jeg lige vil nævne her i begyndelsen – og som vi ser nærmere på senere – er, at du skal lære at bruge naturens egne hjælpemidler: havens egen gødning, planter der ”hjælper” hinanden og insekter der med dødsforagt kaster sig over de skadedyr, der truer med at gennemhulle alle dine havedrømme. Det siger næsten sig selv, at denne indgangsvinkel er noget mere spændende end den almindelige ” Vi-gi`r-lige-de-kålhoveder-enspand-gift-løsningen”. Udover at tilbyde dig nyopgravede giftfrie kartofler til aftensmaden, vil din have give dig et væld af overrumplende a-ha oplevelser, nye indsigter og en forståelse for, at naturen er en evig cirkel, hvor hver enkelt del – så lille den end måtte være - har helt afgørende betydning for helheden. Oven i alt dette kan du tillige glæde dig over, at DU gør en forskel. Du skaber dit eget lille ”helle” for din haves jord, mikroorganismer, planter, træer, buske, insekter, dyr og fugle. Et sted hvor de kan være i fred for sprøjtemidler og kunstgødning. Lyder det ikke vildt spændende? Det er det også! Mere end du måske kan forestille dig lige nu. Her kommer din første udfordring: hvis du ikke har det i forvejen, er du nødt til at anskaffe dig en god portion tålmodighed. Som de fleste ved, hænger kvalitet og tid for det meste uløseligt sammen, så når din nabo sjokker ud og spreder gift med gavmild hånd, og du føler en næsten ubændig trang til at gøre det samme, så gør du – absolut ingenting. Du skal begynde et helt andet sted. Er du parat? Lad os så komme i gang. Men hov! – lige inden du springer i havetøjet, og ukrudtet begynder at flyve dig om ørerne, skal jeg huske at holde en kort forsvarstale for brændenælden. Jeg vil vædde med, at du ønsker brændenælden ud af din have og hen hvor peberet gror. Så snart du vender ryggen til, så pibler denne plante op hvor som helst. Vokser sig kæmpestor på rekordtid og så er den ikke engang venligtsindet. Har den overhovedet et formål her på jorden? Ja den har!

Din Økologiske Have

5

Tro det eller ej, men brændenælden er en sand gave til os i det tidlige forår, når de allerførste spæde grønne blade maser sig op i lyset. Som en af vore fineste lægeplanter og sprængfyldt med mineraler og vitaminer, tilbyder den os ny energi ovenpå en lang, mørk vinter. Og selv om du måske ikke hører til dem, som bruger brændenælden til madlavning, så vil jeg alligevel råde dig til at lade i hvert fald nogle af dine brændenælder blive stående i haven. Du skal nemlig bruge dem senere på året til at fremstille en aldeles fremragende flydende plantegødning. Men mere om det senere. Nu skal vi først se nærmere på kompostbunken.

Din Økologiske Have

6

Kapitel 2 Kompostbunken - fra haveaffald til den fineste gødning Vi smugkigger lige gennem hækken ind til naboen. Han har travlt med løvsugeren. Der er ikke noget mere irriterende, end når træerne smider bladene fra sig, lige hvor de har lyst. Det kan ødelægge selv den mest omhyggelige haveplanlægning, mener han. Mens han bakser med maskinen, tager vi et smut ud i skoven. Har du tal på, hvor mange blade der er på et almindeligt jævnt stort bøgetræ? Det har jeg heller ikke. Men det er mange. Og hvis vi så tænker på det syndige kaos af træer, buske og planter af enhver slags, der hvert efterår helt uden samvittighedsnag dropper bladene på må og få, ja - så burde det undre, at vore skove ikke står i blade, til midt op på livet. Når jeg bruger tid på at henlede opmærksomheden på noget så indlysende, som at bladene falder af træerne hvert efterår, er det fordi vi har vænnet os af med at SE. Hvad værre er, så har vi også glemt at lægge 2 og 2 sammen. Vi er nemlig her ved selve fundamentet i den økologiske have. Prøv at SE: Træernes blade daler ned på skovbunden, mikroorganismer i jorden sørger for at omdanne bladene til den vidunderlige næringsrige muld, træernes rødder optager næringen, der kommer nye blade på træerne om foråret. Stærkt forenklet og kort fortalt. Det er simpelthen denne naturlige proces, vi skal forsøge at efterligne hjemme i haven.

Din Økologiske Have

7

Altså: Lad være med at købe en løvsuger. Og hvis du allerede har èn – så giv den til din nabo. Han får nok snart brug for en ny! Vi skal i gang med noget helt andet. Kompostbunken Et sted i haven gør du plads til en kompostbunke. Her smider du alt haveaffald fra dig. Alt! Millioner af mikroorganismer og orme vil straks gå i gang med at omdanne affaldet til den fineste kompost, og du sparer ikke kun mange ture til genbrugspladsen med haveaffald, men også indkøb af gødning. Udover alt haveaffald kan du bl.a. også aflevere alle slags grønsagsskræller fra køkkenet, æggeskaller, visne stueplanter, kaffegrums og teblade i kompostbunken. Kattebakken tømmer du ligeledes her ligesom gødning fra andre kæledyr samt fra heste, køer m.m. Rester af kød og tilberedt mad skal derimod i skraldespanden. Det kan tiltrække rotter! Du kan købe fine kompost-beholdere, men det nemmeste og billigste vil være simpelthen at banke nogle brædder sammen og sætte firkanten et passende sted i haven. Lad der være lidt luft imellem brædderne. Du bestemmer selv, hvor stor firkanten skal være, men jeg vil anbefale, at du ikke laver den mindre end 1,50 x 1,50 m. Gerne større. I bunden lægger du et lag grene og kviste. Det sikrer, at der kommer godt med luft til komposten. Og så hælder du ellers bare på. En gang imellem vil det være en god idè at smide nogle skovfulde jord på bunken, så der hele tiden er mikroorganismer nok. I perioder med meget regnvejr bør du overdække kompostbunken, så den ikke bliver gennemblødt. For meget vand kan ødelægge komposteringsprocessen. Men hvis denne proces forløber, som den skal, vil du i løbet af et års tid have den fineste færdige kompost – helkompost - lige til at bruge som gødning til grønsagerne hele sommeren igennem. Halvkompost vil sige, at du bruger komposten efter tre-seks måneder, og denne slags kompost er velegnet som vinterdække, både i køkkenhave og prydhave.

Din Økologiske Have

8

Det var kompostbunken – den er vigtig! Nu skal vi i gang med at gøre din havejord super god - uden brug af kunstgødning.

Din Økologiske Have

9

Kapitel 3 Jorden gøres klar Lad os begynde i køkkenhaven, hvor jorden skal gødes om efteråret, så den er lige til at kaste sig ud i, når vinteren takker af. Til glæde for din ryg så er gravearbejde ikke noget, du kommer til at bruge ret meget tid på i din økologiske have. Måske behøver du slet ikke at grave eller fræse køkkenhaven, når den først er sat i gang. Alle de synlige og usynlige organismer under jordens overflade har nemlig hver deres funktion. Hvor nogle trives bedst i de øverste iltrige jordlag, befinder andre sig bedre længere nede. De bryder sig i bund og grund ikke om at få vendt op og ned på deres boligforhold, så derfor tjener det dig bedst at lade dem være i fred. Men – når du skal til at begynde arbejdet i din have, og hvis du vurderer, at en fræsning vil være formålstjenlig, kan du pløje eller fræse jorden igennem nogle gange. Efter hver omgang fjerner du omhyggeligt alt ukrudt. Fremover vil lugejernet være tilstrækkeligt, og sørger du for at holde jorden godt dækket med planter du selv vælger, så vil du ikke bruge meget tid på ukrudtet. Grøngødning Hvis du kan se, at jorden virker meget udpint, kan du efter at have gravet køkkenhaven godt igennem, med fordel så nogle planter, som giver jorden en gevaldig vitaminindsprøjtning. Du kan vælge mellem mange slags, men f.eks. stenkløver er velegnet. Denne plante er også i stand til at løsne jorden i stor dybde, da den har et meget kraftigt rodnet. Man kan faktisk sige, at den graver jorden en ekstra gang for dig. Plantens rødder laver simpelthen gange i den hårde jord – og derefter kan regnormene

Din Økologiske Have

10

flytte ind og kaste sig over deres arbejde. Smart – ikke sandt? Planter hvis formål det først og fremmest er at forbedre jordens kvalitet kaldes for grøngødning eller dækafgrøde. Hvor det i den almindelige have for det meste er kunstgødning, der bruges til at gøde jorden, er det derimod de levende organismer i jorden, der klarer sagerne i den økologiske have. Når planterne – grøngødningen – visner og vender tilbage til jorden, omdanner millioner af disse organismer i jorden simpelthen kompostmaterialet, så planterne er i stand til at optage det. Akkurat som vi så det i skoven! Du kan også bruge grøngødning, hvis du har et bart stykke jord liggende, som du gerne vil have dækket med nogle smukke planter. Det vigtige er, at jorden får tilført de nærings-stoffer, som dine grønsager senere skal leve højt på. Har du mulighed for det, kan du om efteråret køre nogle ture til stranden og samle en god, stor portion af al den tang, som havet så gavmildt skyller op. Skyl tangen fri for saltvand og læg den så ud ovenpå jorden i haven – gerne sammen med halm. Det skal ikke graves ned. I løbet af vinteren vil tangen berige jorden med en bunke vigtige mikronæringsstoffer. Og når foråret omsider lokker dig ud i haven, vil du se, at det tykke lag tang og halm – gerne 10-15 cm - du lagde ud på jorden, da året gik på hæld, er svundet ind til næsten ingenting. Dine underjordiske hjælpere – orme og mikroorganismer – har i løbet af vinteren levet højt på komposten og sørget for at gøde jorden med det bedste der findes. Naturens egen kompost. (Du kan også købe tang i pulverform – tangmel). Jo mere dækmateriale du lægger ovenpå jorden om efteråret – jo bedre jord får dine grønsager at gro i næste sommer, så hold dig endelig ikke tilbage!. Nu er jorden gødet. Så kan vi tage fat på det, der skal gro i den.

Din Økologiske Have

11

Kapitel 4 Grønsager - sådan snyder du skadedyrene Som jeg nævnte tidligere, er det virkelig en dårlig idè, at sætte mange ens planter, på række efter række efter hinanden. Skadedyrene kommer myldrende i tusindtal. Hvad gør vi så, når vi nu har bestemt os for at lade giften blive stående og samle støv i haveskuret? Jo – vi kigger igen naturen over skulderen for at finde en anden måde at plante på. Og nu kommer vi til de gode naboer. (Nej, ikke din nabo - ham giftblanderen). Når vi er ude efter at snyde skadedyrene, kan vi sætte ”Al mad udsolgt” og ”Omkørsel” skilte op overalt i haven, ved at sætte planterne sammen på en sådan måde, at vi får mest muligt ud af alle afgrøder, og færrest mulige skadedyr. Lad mig give dig nogle eksempler fra køkkenhaven: Gulerod og løg Du kan med stor fordel lade gulerod og løg gro ved siden af hinanden. Løgets stærke lugt forvirrer gulerodsfluen så meget, at den ofte vil vælge at lægge sine æg, et andet sted end i din have. Sæt løgene i april og så gulerødderne lidt senere. Så snart gulerødderne titter op af jorden, skal de hyppes – ligesom kartofler. (Med et skuffejern dækker du guleroden til med jord, så kun den grønne top lige stikker op). Gulerodsfluen lægger nemlig sine æg mellem jorden og selve guleroden, og derfor skal gulerødder - og kartofler – altid været dækket til. Har du mulighed for at skaffe noget halm, så dæk hele bedet til, med et godt lag efter hypningen.

Din Økologiske Have

12

Når du tager gulerødderne op, så lad være med at invitere gulerodsfluen på middag ved at smide gulerodstoppene på jorden lige ved siden af bedet. Smid dem i stedet hvor de gør gavn, i kompostbunken. I stedet for løg kan du også bruge porrer, hvidløg, purløg og andre stærkt duftende planter. Kartoffel og bønner Læg kartoflerne i jorden med ca. 30 cm afstand. Imellem hver kartoffel kan du f.eks. lægge en hestebønne. Bælgplanter tager kvælstof – et meget vigtigt næringsstof – fra luften og giver det videre til jorden og dermed planterne. (Kig evt. lige under afsnittet om kål. Her kan du læse om Tagetes, som du også med fordel kan plante i nærheden af dine kartoffelplanter). Når kartoflerne er hyppet første gang, så læg et 15-20 cm tykt lag tang på jorden, hvis du har mulighed for at skaffe det. Det giver masser af næring til planterne. Kartofler og bønner høstes samtidig. Derefter sås grøndække. Som vi har været inde på tidligere, så nægter jorden jo konsekvent at ligge bar. Og i stedet for det ukrudt som allerede ligger på lur, kan du ligeså godt så nogle planter, der gøder jorden rigtig godt. Det kan f.eks. være honningurt, lupin, jordkløver, eller gul stenkløver. Honningurt er smuk, villig til at gro i al slags jord, og den er velegnet fordi den ikke er i familie med nogen anden plante i din køkkenhave. Dvs. den har brug for andre næringsstoffer end dine grønsager, så den ”spiser” ikke fra dem. Honningurt bør sås senest midt i august. Udover at være til nytte er blomsterne jo også en fryd for øjet. Fælles for alle de nævnte planter er, at de i blomstringstiden er det rene guf for sultne bier. Og da bier efterhånden er meget hårdt trængt i vores natur, kan du på denne måde give dem en hårdt tiltrængt hjælpende hånd. De vil så til gengæld bestøve dine frugtbuske og træer.

Din Økologiske Have

13

Vi vender senere tilbage til de vigtige bier. Kål og Tagetes Kål – som nogle naturlæger ynder at kalde havens Dronning, på grund af plantens store indhold af vitaminer samt dens vidunderlige lindrende egenskaber, er desværre også en lækkerbisken for kål-sommerfuglens larver. Vil du snyde kålsommerfuglen, så dens larver ikke bliver udklækket i din have, skal du bruge den samme fidus som ved gulerødderne: sæt kålen mellem planter, som gør kålsommerfuglen helt rundtosset. Porre, selleri, salvie, mynte, rosmarin og kamille siges alle at være gode naboplanter til kål, og det samme er Tagetes og Morgenfrue. Nu vil du muligvis løfte et øjenbryn og bemærke, at de to sidstnævnte planter hører hjemme i prydhaven. Men Tagetes udskiller fra rødderne et kemisk stof, der dræber mange skadedyr nede i jorden. Og oppe på jorden, sender plantens stærke duft også mange andre skadedyr på langfart. Det ville da være fjollet ikke at bruge denne for os ganske ugiftige skadedyrsbekæmper til noget fornuftigt, i stedet for bare at lade den stå dèr og pynte! Persille Med andre ord: glem alt om hvad du har lært, hvad du plejer, og hvad andre gør. Sæt planterne hvor de gør mest nytte. Du gør det meget sværere for skadedyrene at finde frokosten. Og nu vi er ved at blande sammen, så vil jeg også lige nævne en af vore allermest brugte krydderurter – persille. Lad den gro ved siden af f.eks. tomater og gulerødder. Persille har masser af gode egenskaber. F.eks. styrker den generelt andre planter, og så tiltrækker denne krydderurt de insekter, der bekæmper bladlus. Lige hvad vi har brug for! Desuden har den en lang række fortrinlige medicinske og kosmetiske virkninger. Men det er en helt anden historie!

Din Økologiske Have

14

Tomater Tomater kan sagtens dyrkes udenfor drivhuset. I kølige somre skal du bare regne med, at udbyttet ikke bliver så stort. Men sørg for at der er god afstand mellem dine kartofler og tomatplanter. Hvis dine kartofler skulle være så uheldige at få skimmel, kan dette nemlig, i løbet af forbløffende kort tid, ødelægge dine tomatplanter. En god naboplante til tomater er karse. Rødderne på denne dejlige krydderurt siges at udskille et aromatisk stof til jorden. Og når tomatplanter optager dette stof, bliver skadedyrene på tomaterne normalt så irriterede, at de for det meste vælger at forlade restauranten og finde et andet spisested. Ærter Ærter er nemme at dyrke, og du kan have dem mange steder i haven. Udnyt pladsen og dyrk ærterne mellem grønsager der fylder meget på jorden – f.eks. kål. Hvis du sår ærterne tidligt – fra 15. april – kan du undgå de fleste skadedyrsangreb, som sætter ind efter at ærterne er høstet. Desuden er ærter ligesom f.eks. bønner vigtige kvælstofsamlere, så de er gode at have i haven. Har du en lille have, er dette generelt en smart måde at udnytte pladsen på: lad brede planter vokse ved siden af høje planter. Salat Hvis der er noget snegle elsker, så er det salat. Sæt derfor salaten mellem f.eks. kål, Tagetes eller Morgenfrue. Som vi tidligere har set, distraheres sneglene af blomsternes stærke duft, og de får derved sværere ved at finde den lækre salat. Det var en meget kort gennemgang af nogle af vore mest almindelige grønsager og nogle tips til, hvordan vi i den giftfri have kan beskytte dem, mens de vokser sig store. Du skal ikke gemme lugejernet helt væk, men hvis du har sørget for at rense godt ud i ukrudtet i det tidlige forår, er det sandsynligvis ikke de store mængder, du skal bøvle med.

Din Økologiske Have

15

Specielt ikke når du sørger for at komme naturen i forkøbet og sætter dækplanter, før ukrudtet får en chance for at brede sig. Du kan bruge dækplanter det meste af året. Efter at du har høstet din hovedafgrøde hen på sensommeren, eller når som helst du har et stykke jord, der bare ligger hen. Fælles for alle dækplanter er, at deres formål først og fremmest er at forbedre jordens kvalitet. (Du sår altså nogle planter, som du ikke selv, men jorden, skal bruge). De breder sig beskyttende over jorden, hvor de holder på fugtigheden, løsner jorden med rødderne og forhindrer som nævnt ukrudtet i at vælte op, fordi de effektivt dækker jordoverfladen.

Din Økologiske Have

16

Kapitel 5 Lav dit eget sprøjtemiddel - af brændenælder Og nu kommer vi til brændenælderne. Som vi tidligere var inde på, har denne lidet elskede plante, også en lang række gode egenskaber. Desuden er den livsvigtig for den smukke sommerfugl Nældens Takvinge. Brændenælden er nemlig den eneste plante, hunnen om foråret lægger sine æg på. Alene af den grund kunne du overveje at frede nogle planter, et afsides sted i haven. Men her skal du høre, hvordan du laver dit eget sprøjtemiddel af brændenælder. En ordentlig stak friske brændenældeblade fra planter der ikke er gået i frø, gerne et kilo eller mere, lægges i blød i ca. 10 liter vand. Har du regnvand stående, vil det være fint at bruge. Brændenælder afgiver en ret kraftig lugt, når de gærer, så sæt beholderen, der skal være af plast eller træ, et afsides sted i haven. Der skal røres i blandingen hver dag, for der skal rigeligt med ilt til urtesuppen. Du skal ikke lægge låg på, så for at forhindre fugle og andre dyr i at plumpe i, kan du lægge et net over. Når gæringen efter nogle dage er færdig, sier du bladene fra og opbevarer væsken i en tønde med låg. Du kan straks bruge vitamin-suppen, men husk at den skal fortyndes. Det er skrappe sager. Der er flere forskellige bud på, hvilken fortynding man skal bruge. Nogle anbefalinger lyder på 1:10, andre siger 1:20 eller derimellem. Jeg vil anbefale, at du prøver dig frem. Men lad være med at gøre væsken for stærk til at begynde med. Planterne kan nemlig få svedne blade, hvis den er for kraftig.

Din Økologiske Have

17

Brændenældeblandingen kan også med godt resultat bruges til blomster – både udendørs og inde i stuen.. Du kan bruge mange andre planter end brændenælder til at lave sådan en effektiv suppe, men brændenælde siges at være ekstra god. Prøv f.eks. padderokke, malurt, skræppe, rabarberblade eller hvidløg. Udover at gøre livet surt for skadedyrene, styrker disse plantesupper også dine afgrøder. Kom bare i gang og prøv dig frem.

Din Økologiske Have

18

Kapitel 6 Sædskifte Når du næste gang igen, skal til at plante eller så, så sørg for at du ikke sætter grønsagerne det samme sted i haven som sidst. Flyt rundt på afgrøderne. Dette sædskifte er meget vigtigt af flere grunde. Forskellige afgrøder har brug for forskellige næringsstoffer i jorden – alle skal ikke bruge det samme. Ved at skifte mellem afgrøderne forhindrer du, at jorden bliver træt og udpint. Den bliver ikke bedt om at levere de samme næringsstoffer igen og igen, hvad der ville kræve kunstgødning. Desuden får de skadedyr der lever af en bestemt grønsag langt sværere ved at overleve og formere sig, når du ikke ustandselig serverer yndlingsretten på det samme sted i haven. Alle planterødder er ikke ens, og jorden har godt af at blive gennemarbejdet af forskellige rødder. Og endelig kan nogle afgrøder få glæde af de næringsstoffer, som den forrige afgrøde efterlod. Så for at beholde en levende jord, fyldt med næring til planterne, skal du altså lade dine grønsager slå rødder et nyt sted i haven hvert år. Lad der gerne gå 4-5 år før de vender tilbage til det samme sted. Har du plads i din have, vil det være ekstra fint, hvis du hvert år lader et bed hvile. Lad os sige, at du har seks bede med forskellige afgrøder. Det første år har du grønsager i de fem sidste bede, mens du i det første bed planter honningurt, lupin, stenkløver eller anden grøngødning. (Se mere i afsnittet om grøngødning). Næste år kan du så grøngødning i bed nr. 2, året efter i bed nr.

Din Økologiske Have

19

3 osv. osv. På denne måde giver du din jord et friår af og til. Et pusterum, hvor den ikke skal levere nærings-stoffer, men derimod får dem foræret. Din jord forbliver sund.

Din Økologiske Have

20

Kapitel 7 Saftige æbler og duftende bær Der er en hel del flere skadedyr i din have, end du har lyst til at vide! Og med hensyn til frugt og bær er det ikke naboplanter vi har brug for som værn mod de uønskede gæster. Derimod er det nu tid til at præsentere dig for alle dine små ihærdige hjælpere. Din have er nemlig i virkeligheden en krigsskueplads af ret overrumplende dimensioner. Titusindvis af dyr og insekter – synlige som usynlige – knokler i døgndrift for at holde bestanden af bladlus, lopper og snegle, bare for at nævne nogle ganske få af dine besværlige have-slyngler, nede på et nogenlunde acceptabelt niveau. Mariehøns, rovmider, svirrefluer, snyltehvepse, edder-kopper og mange, mange flere gør alle et imponerende stykke arbejde. (En enkelt svirrefluelarve kan i løbet af sin korte levetid gøre det af med op mod 1000 bladlus!) Hvis du altså giver dem lov til det. Det vil sige, hvis du lader dem være i fred, og ikke sender en syndflod af gift ud over dem. Sprøjtegiftene rammer jo ikke kun de organismer, du gerne vil undvære, men også i høj grad dem du helst vil beholde. Når vi sprøjter, slår vi vore trofaste hjælpere ihjel, og risikerer samtidig at skadedyrene bliver resistente overfor giftene. Det kan betyde, at vi måske bliver nødt til at bruge stærkere og stærkere gifte for at komme havens plageånder til livs. Det virker ikke gennemtænkt. Giv i stedet dine hjælpere så gode livsbetingelser som overhovedet muligt.

Din Økologiske Have

21

Her kommer et forslag: Lad være med at brænde afskårne grene fra frugttræer, hyld og bærbuske af om efteråret. Mange af havens nyttedyr, f.eks. snyltehvepse, overvintrer i grenene. Lægger du i stedet grenene på jorden under træer og buske, så er snyltehvepsene straks om foråret parate til at gå i krig med bladlusene. Synes du alligevel, at det roder en anelse for meget, så læg i stedet grenene i en stor bunke i et hjørne af haven til glæde for alle havens dyr. Hvis du af bitter erfaring ved, at dine frugttræer i de sidste år er blevet overfaldet af bestemte skadedyr, kan du komme plageånderne i forkøbet. Om foråret placerer du simpelthen dine egne indkøbte krigere i træerne. De vil så være parate til at give skadedyrene en særdeles varm velkomst, efterhånden som de indfinder sig. Læs mere om dine insekt-venner i afsnittet om drivhuset. Uhmmmm - solmodne bær Det bedste du kan gøre for dine frugtbuske er at sørge for, at jorden under dem er godt og grundigt gødet. Dæk jorden under buskene til om efteråret med et solidt lag halvkompost (se afsnittet om kompost). Om foråret har jorden godt af et tykt lag helkompost. Uden en sund jord – ikke ret mange bær. Efter at have lagt et godt lag kompost under buskene, kan også senere lægge et lag træflis. Det holder ukrudtet væk, så slipper for at luge. Og husk stadigvæk – du skal tænke i helt andre baner end er vant til. Sæt dine frugtbuske rundt omkring i haven, hvor måske ellers ville have haft prydbuske.

du du du du

Hvis du opdager sygdomme i dine frugtbuske, og vurderer, at de naturlige hjælpere ikke er mange nok til at klare problemerne, kan du også her med fordel sætte ekstra hjælpetropper ind: du køber simpelthen insekter og sætter dem ud i buskene.

Din Økologiske Have

22

Hvornår det skal ske, og hvilke insekter du skal bruge, kan du få råd og vejledning om hos forhandlerne. Man har forsket i naturens egne forsvarssystemer i mange, mange år. Denne forskning bliver stadig mere intens, efterhånden som vi får øjnene op for de kemiske midlers mange uheldige egenskaber. Vi må finde nye veje. Du kan også være med til at opdage flere nye sammenhænge. Søg selv flere oplysninger, snak med andre, og gør dine egne erfaringer i din have. Den økologiske dyrkningsmetode er langtfra et færdigstuderet område. Drivhuset Er du så heldig at have et drivhus i din have, kan du også bruge biologisk bekæmpelse her. Det vil sige, at du – ligesom vi så det ved frugttræer og buske - bekæmper skadedyrene ved hjælp af deres egne naturlige fjender. Alt efter hvilke skadedyr der kaster sig over dine tomater eller agurker, kan du bruge bl.a. rovmider, bladlus-galmyg eller snyltehvepse. Disse rovinsekter kan bestilles i diverse forretninger. Forretningerne kan hjælpe dig med at finde ud af, præcis hvilke skadedyr der har invaderet dit drivhus. Og dermed hvilke insekter du skal bruge for at sætte dem på porten. F.eks. tilbyder nyttedyr.dk biologisk plantebeskyttelse til haveejere. Man kan bestille firmaets nyttedyr i netbutikken eller i FDB-butikker samt på mange planteskoler og havecentre. Et andet firma er EVH Bioproduktion A/S. Firmaet producerer og sælger nyttedyr, og insekterne kan bestilles på planteskoler og havecentre samt direkte via telefon eller e-mail. Når du modtager insekterne, skal de bare sættes ud i dit drivhus, og så vil de med glubende appetit omgående kaste sig over det helt store ta` selv bord. Og du bliver fri for sprøjtede grønsager. I drivhuset kan du også bruge det gødningsvand, du har fremstil-

Din Økologiske Have

23

let af brændenælder eller andre planter. Også i drivhuset er sædskiftet meget vigtigt. Men da pladsen i et drivhus jo er begrænset, kan du nok ikke flytte rundt med planterne som du gør i haven. I stedet må du skifte jorden, så planterne hver sæson får ny næring. Det ligger udenfor denne lille bogs rammer at gå i dybden med at beskrive de specifikke sygdomme og skadedyr, der kan forvolde skade i din have og i dit drivhus. Det kan du læse dig til andetsteds og derefter tage dine forholdsregler. (Få mere at vide i f.eks. disse to bøger: Steen Borregaard: ”Sund have – på naturlig vis”, Aschehougs Forlag, og Schmid & Henggeler: ”Økologisk plantebeskyttelse”, Skarv`s havebrugs-serie)

Din Økologiske Have

24

Kapitel 8 Opbevaring Spis, spis, spis. Nyd i fulde drag alle dine sunde grønsager og din frugt lige fra haven. Spis til du er ved at revne. Hver eneste dag. Du finder ikke en bedre vitaminpille. Men – måske kan du alligevel ikke nå at spise det hele. Så er det heldigt, at du kan opbevare din høst, så du har et dejligt forråd til langt hen på vinteren. Her kommer nogle tips og gode råd. Hvidkål, rødkål, selleri, gulerod, rødbede, kartoffel og andre rodfrugter kan bedst lide lave temperaturer og ret fugtig luft. Måske har du i dit hus ikke et rum, der opfylder disse betingelser, og så må du finde et sted i udhuset eller ude i haven. Du kan f.eks. lave din egen grønsagskule ved at grave nogle plastikspande ned i jorden. Der skal være lufthuller i bundene og overkanten af spandene skal følge jordniveauet. Der skal låg på, og i perioder med frost kan du dække spandene med et isolerende materiale. Nogle grønsager kan du blanchere og lægge i fryseren. Det gælder f.eks. bønner, ærter, grønkål, rosenkål, broccoli og porrer. Løg tørres, mens toppene stadig sidder på. Du kan f.eks. hænge dem op i toppene et tørt sted, og derefter opbevare dem inden døre, et tørt og køligt sted. Vinterporrerne kan blive stående i haven lige til den hårde frost kommer. Så kan du tage dem op og lægge dem udenfor – et sted hvor der er læ. Dæk dem til med f.eks. halm – og du kan hente friske porrer hele vinteren. Æbler er vidunderlige. De kan spises lige fra træet, bruges tørrede, kogte, bagte, stegte – i kager og til madlavning. Ikke så mærke-

Din Økologiske Have

25

ligt at vi ønsker at gemme mange af dem til vinterhalvåret. Æbler opbevares bedst i flade kasser, udendørs og i skyggen. Dæk kasserne til, når frosten kommer. Du kan også gemme æblerne i kuler, på samme måde som f.eks. gulerødder. Bær og frugter som ikke kan holde sig så længe, kan henkoges, syltes, fryses eller laves til saft, marmelade og syltetøj. Nødder kan du stoppe i en nylonstrømpe og hænge op et køligt sted. Eller du kan gemme nødderne i grønsagskulen.

Din Økologiske Have

26

Kapitel 9 De vigtige bier Når vi taler om frugttræer, kommer vi ikke uden om de uundværlige bier. Vi skænker måske ikke årstidernes skiften så mange tanker: Det bliver forår, frugttræerne blomstrer, blomsterne falder af, frugterne vokser, og vi kan høste hen på eftersommeren. Men uden den bestøvning, som bier og masser af andre insekter sørger for, vil det være til at overse, hvor meget frugt du kan samle sammen. Faktisk har det vist sig, at frugthøsten bliver mindst en halv gang så stor, hvis bierne har bestøvet blomsterne. Så det siger sig selv, at bierne i et større perspektiv, også har enorm betydning for hele samfundets økonomi. Insekter har brug for blomster. Masser af blomster og mange forskellige slags. Dem bliver der desværre færre og færre af ude i den vilde natur. Ukrudtsblomster bliver sprøjtet væk, og på landmandens marker har mange afgrøder ikke blomster. Og selv om de har, er de pludselig væk. Når f.eks. den solgule raps er høstet, så ligger dèr et kæmpe stykke jord uden en eneste blomst. Og uden føde til meget sultne bier. Det er ikke for vores blå øjnes skyld alene, at blomsterne står der, i al deres farvestrålende pragt. Hver eneste art har sin helt egen plads i øko-systemet, og vi ved ikke ret meget om, hvad der sker, når balancen forrykkes. Men også her kan Du gøre en forskel. Du kan lokke bierne til din, ugiftige, have og bespise dem, hvis du sørger for at servere nogle af deres livretter. Det kunne foruden dine frugttræer og buske f.eks. være honningurt, timian og hjulkrone.

Din Økologiske Have

27

Alle blomster med en gul midte er gode, hvorimod bierne ikke bryder sig om fyldte blomster. Og du skal ikke være bange for de små hårdtarbejdende lodne insekter. De er fredsommelige blomsterelskere, og du skal virkelig genere en bi temmelig groft, før den synes, at nu kan det være nok. Bier er langt mere omgængelige end hvepse.

Din Økologiske Have

28

Kapitel 10 Prydhaven – ej blot til lyst! Som du nok efterhånden har fornemmet, så trives din have bedst uden skarpe grænser. Hvis du kan overtale dig selv og din familie til det, så drop ideen om opdelingen i den nydelige prydhave, der kun er til for et syns skyld og nyttehaven, som mange gemmer væk i skammekrogen bagest i haven. Sæt f.eks. hyld, frugt og nøddebuske i stedet for ligusterhækken. Hvad du og din familie ikke selv spiser, bliver til dejlige, nemme take-away måltider for bunker af insekter, dyr og fugle. Som vi tidligere så, er det gavnligt for dine grønsager, hvis du sætter Tagetes og Morgenfrue imellem dem. Men hvad med at gå skridtet videre og plante persille mellem roser og andre prydplanter. Som andre skærmplanter tiltrækker persillen, som vi har set, bladlus-bekæmpere som f.eks. svævefluer, så den er virkelig et godt valg, når du skal finde gavnlige underboere til dine smukke roser. Eller hvad med at sætte skovjordbær, hvor ukrudtet ellers ville brede sig? Du kan få sorter, der ikke sætter udløbere og spreder sig over hele haven. De egner sig ligesom mange andre planter særdeles godt som bunddække i prydhaven, mellem træer og buske. Og så smager de vidunderligt! Husk også lige at jo mere grønt du selv planter, jo mindre vil ukrudt få held til at mase sig op. Og jo mere tid kan du bruge i hængekøjen, i stedet for at få ømme vabler af lugejernet.

Din Økologiske Have

29

Kapitel 11

Dyr og fugle i din have

På samme måde som du kan lokke bier til din have, kan du også få flere sommerfugle til at lægge vejen forbi. F.eks. ved at anskaffe dig en sommerfuglebusk eller plante lavendler eller studenternelliker. Vil du gerne have endnu flere fugle, så sæt nogle fuglekasser op. Fuglene vil ikke kun hjælpe dig med at holde skadedyrene i skak. De vil også give dig massevis af herlige oplevelser. Husk også vand til havens dyr og fugle. Det er vigtigt. Hvis du vil hjælpe, f.eks. rødhals, gærdesmutter, gærdesanger og tornsanger, så lad en bunke kvas og grene ligge i et hjørne i haven. Disse fugle er nemlig blandt dem, der indretter deres bolig i kvas. Bunken vil også være det helt ideelle vinterhotel for pindsvin. Et dyr du bør være glad for, hvis du er så heldig at have det i din have. Pindsvinet tager nemlig godt for sig af bl.a. snegle. Og husk så lige at lade bunken blive liggende til sankthans. En stor bunke kvas er et herligt skjulested for mange dyr. Fugleunger der ikke helt kan flyve endnu, kattekillinger, pindsvin eller mange andre af havens dyr kan holde til her. Og det er ikke særlig rart at slutte en hyggelig sankthans-aften med at finde døde dyr i gløderne fra bålet. Derfor: Læg brændet til bålet på plads ganske kort tid før det skal bruges, eller, flyt bunken så du er helt sikker på, at der ikke gemmer sig dyr inde mellem grenene. Andre nyttige dyr i din have er frøer og tudser. De er en helt uvurderlig hjælp i skadedyrsbekæmpelsen og har i øvrigt været fredede i mange år.

Din Økologiske Have

30

Har du en mistanke om, at der er mange skadedyr i din jord, bør du nok tænke dig om en ekstra gang, før du gør det af med muldvarpen. Den sætter masser af larver, insekter og pupper til livs. Det er kun dens evindelige graven, der kan drive haveejeren ud på randen af et større sammenbrud. Hvis du, trods det lille dyrs gode egenskaber, alligevel ikke ønsker at have den boende i din have, kan du f.eks. lægge hvidløg ned i gangene. Det bryder den sig bestemt ikke om og vil formentlig opsige lejemålet, for derefter at sætte kursen mod mere lugtfri områder. Fugle- og dyrelivet er en meget vigtig del af din haves økologiske kredsløb. Hvis haven skal finde sin egen balance og hvile i sig selv, må du give mangfoldigheden plads. De vilde dyrs og planters levesteder skrumper faretruende ind. Ikke mindst på grund af landbrugets intensive brug af sprøjtemidler. Du kan gøre en virkelig forskel ved at tilbyde dyr, fugle og insekter et højst tiltrængt asyl. Det var en meget kort gennemgang af de vigtigste ting du skal huske, når du vil i gang med din økologiske have. Og lad så lige være med at give op, når du løber ind i problemer! Mange haveejere dyrker deres haver økologisk og har gjort det længe. De har i årenes løb høstet både afgrøder og erfaringer. Det samme vil du gøre. Din have vil stille og roligt vende tilbage til sin naturlige, biologiske ligevægt. Og når du på et tidspunkt med tilfredshed konstaterer, at din have trives på bedste vis, så ved du, at det allervigtigste er sket: Jorden under dine fødder, er blevet struttende sund og livskraftig. Held og lykke!

Din Økologiske Have

31